Tekst: Hanne Wiingaard, Nils H. Andersen og Bettina Kræmer Mærsk

Staten er afhængig af det samfundsøkonomisk produktive menneske. Staten vil have vækst og fremdrift. Til dette motiveres borgerne med pisk og gulerod. For når der er gang i maskinen, og alle hjulene kører, så fordeles skatteborgernes bidrag efter bedste evne til gavn for velfærden. Men er velfærd psykiatri?

Når der udmøntes tæt på 20 milliarder kr. til psykiatri (herunder socialpsykiatri) om året, så er det mange penge staten bruger. Men de bliver brugt på en fattig måde, når målet er at få behandlet og tilpasset mennesket til at fungere på et arbejdsmarked, hvor hundredetusindvis går ned med stress.

Psykiatrien er fattig, fordi den er afhængig af staten. Staten er fattig, fordi den anvender moderne managements tingslig gjorte menneskesyn, fremfor et helhedsorienteret, etisk – og fagligt ansvarligt menneskesyn. Psykiatrien benytter ensretning, kontrol og evalueringsmetoder, præcis som staten har fortalt; Det er denne skabelon, der skal forvaltes efter.

Kun få mennesker med psykosociale handicap får helet sjælens sår på en sommer. For nogle tager det længere tid, og for andre vil handicappet vare ved. Men ingen med psykosociale udfordringer får optimal hjælp ved, at få en følelse af at blive kørt igennem et transportbånd på en fabrik. Behandlingsestimater i psykiatrien er med til at stresse og fremmedgøre mennesket – psykiatribrugeren.

AT KOMME HJEM ER AT KOMME TILBAGE TIL SIG SELV
At blive udskrevet fra psykiatrien bør ske i overensstemmelse med en langsigtet plan, der tager højde for bolig, forsørgelse og sundhed. I de sidste uger af en indlæggelse bør patienten i samarbejde med lægen tilbydes nedtrapning af de ofte høje doser medicin, der anvendes ved indlæggelse. Ingen må gå fra psykiatrisk hospital med en følelse af, at have fået en pille som har gjort dem raske nok til, at de skal have den pille resten af deres liv – som var pillen det eneste, der nyttede. Dels fordi der løbende udvikles nye præparater – og dels fordi, at der er risiko for at psykiatribrugeren kan udvikle sit eget kronicitets-stigma, der kan være med til at hindre selvværd og arbejdsmarkedsparathed. Desuden er det en privat sag, om folk bør tage deres medicin. Det må aldrig blive en sag om tvang. Men tilbuddet om en nedtrapningsplan skal være til stede. Intet behøver at hindre en plan for nedtrapning af psykiatribrugere, allerede under indlæggelse.

Statens mistænkeliggørelse af, at psykosocialt handicappede forsøger at dovne sig frem til en varig ydelse på jobcentrene er ikke bare fattig. Den er armodig. Vi må som gode samfundsborgere ikke miste de stærke håb, og den sunde tillid til mennesker der er i en psykisk krise. Vi skal gives tid, plads, ro og omsorg for at udvikle – og komme os. Den stigende brug af Empowerment og Recovery viser her heldigvis en anden og mere konstruktiv vej.

Vi skal ikke ind på en fabrik og blive kvik-fikset, men vi vil gerne have den omsorg, der møder os på hospitalet. De fleste omsorgspersoner, der møder os på hospitalet er fornuftige, faglige og dedikerede i deres job. Mennesker alene, kan alene helbrede andre. I LAP stimler vi os sammen, og prøver på at skabe alternative tilbud til socialpsykiatrien, og i bedste fald undgår vi indlæggelser ved at være sammen. Vi behøver ikke et beløb på størrelse med udgifterne til at anlægge en Storebæltsbro. En del af LAP´s årlige indtægt kommer fra staten, og det er vi taknemmelige for.

Hen over sommeren har vi blandt andet præsenteret vores politiske idéer på Folkemødet i Allinge. Vi har afholdt Ø-lejr og Sommerlejr til stor begejstring fra medlemmer, der er kommet med flotte tilbagemeldinger.

AT BLIVE UDSKREVET ER AT KOMME HJEM
Hvis vi havde flere penge, så ville vi købe alle de gode sundhedspersoner fri fra den kontrollerende psykiatri, give dem en bedre løn – og hermed give vores medlemmer en værdig og selvstyrende behandling, når de havde behov for indlæggelse.

Politik er blandt andet fordeling af den fælles økonomi, og i forslag til Finanslov for 2018, er der allerede foretaget valg i forhold til brugen af de tidligere nævnte ca. 20 milliarder kr. til psykiatrien. I den tilhørende Satspuljeaftale bliver der tillige fordelt midler på psykiatriområdet, og de vil også få betydning for psykosocialt handicappede, sårbare og psykiatribrugere i de kommende år.

Noget tyder på, at udviklingen af psykiatrien kan blive et regionalt valgtema i det kommende regions og kommunevalg, og det ser vi i LAP frem til at følge. Hvis en konstruktiv valgkampsdebat medfører, at management- og fabrikstænkning skylles væk fra psykiatrien til fordel for et større fokus på langsigtede og individuelt tilpassede behandlings og udskrivningsforløb, – så vil det være absolut positivt for den enkelte psykiatribruger.

LAP vil fortsat være her, der og alle vegne.

Intet om os, uden os.

Tekst: Inge Volder Foto: Tom Jul Pedersen

Vi var en flok LAP’er som tog af sted til folkemødet 2017 på Bornholm d. 15. juni til d. 18. juni.

VI HAVDE FØLGENDE OPLÆG:
• Hvordan skaber vi øget tryghed på bosteder?
• Hvordan inkluderes unge psykiatribrugere på arbejdsmarkedet?
• Rebellen og Steen sætter fokus på bisserne (tænderne). – Bivirkninger af psykofarmaka.
• Diagnoser – en syg fokusering?
• Overdødeligheden i psykiatrien – hvad kan vi gøre?
• Det er SKAM rigtigt, at jeg ikke er syg.
• Peer-Netværket Danmark skaber jobs!
• Vi taler sammen om psykiatrien.
• Er vi så voldelige?
Dette arrangement blev desværre aflyst pga. manglende
publikum.
• At overleve eller at leve, senfølger af seksuelle
overgreb.
Desværre kom vores oplægsholdere ikke til dette
oplæg, så Inge Volder overtog oplægget, og det
blev rigtig fint.
• Magt og overmagt.
Sådan tegner vi fremtidens psykiatri, drømme og håb.

Der var opstillet et lykkehjul, som skulle drejes for at få tre spørgsmål. Folk skulle svare rigtigt på tre spørgsmål for at vinde en LAP T-shirt og det var en kæmpe succes. Vi havde også lavet en form for pilleglas, hvorpå der stod ”lykkepiller” og ”antipsykotiske piller”, som var udformet som bolcher. Vi fik mange samtaler med publikum over lykkehjulet og bolcherne.

Endvidere havde vi et fantastisk samarbejde, hvor alle deltog i aktiviteterne. Vi fik selv mange gode snakke og lærte hinanden bedre at kende.

Vi spiste aftensmad sammen næsten hver dag, hvor vi talte om dagen og udvekslede erfaringer indenfor psykiatrien – det var meget spændende.

Tekst: Jeanette Fugl

FORFATTER TIL BOGEN:
SELV MOR(D). Pædagog, Tidligere allround boghandler, alternativ behandler, og bestyrelsesmedlem i Efterladte efter Selvmord.

ARTIKEL:
”Pædagoger: Børn bliver oftest ikke trøstet i vuggestuer & børnehaver” – ONS 31/5-2017
https://www.b.dk/nationalt/paedagoger-boern-bliver-ofte-ikke-troestet-i-vuggestuer-og-boernehaver

Det er igen rystende læsning, at børn behandles uværdigt i dagens Danmark. Børn som engang skal være samfundets fremtidige borgere. Og ovennævnte artikel er en af mange! rigtig mange! Og alligevel sker der intet! For der handles ikke! Det er simpelthen ikke i orden! Man må da mene, at samfundet har pligt til at tage sig ordentligt af vores børn, når vi som forældre ikke selv er til stede eller? Det kan godt være, at det ikke er dit barn det går ud over, men det er stadig et barn af samfundet. En fremtidsborger! Et barn som andre børn, der behøver at mødes i et ægte og omsorgsfuldt nærvær og specielt i den tidlige alder. For det er her barnets kerne; sund eller usund bliver grundlagt og her er den ægte omsorg afgørende. Hvis det bevidste nærvær er mangelfuldt, ja så får det konsekvenser for barnet på den lange bane.

Hvor er de ansvarlige voksne hænder?

Har de ansvarlige voksne ikke den indsigt eller viden om barnets tidlige alder?

For hvis ikke, så er det jo alarmerende, at vi har voksne siddende på noget så vigtigt som børneområdet, som netop ikke har den indsigt eller viden herom; vigtigheden ved at børn vokser op i et bevidst nærvær, netop fordi at en sund kerne dannes i den tidlige og dermed vigtige alder. Ja, for at blive et sundt og helt menneske på den lange bane.

Jeg er selv et af de børn, som tidligt har mærket smertefulde konsekvenser på egen krop af et mangelfuldt bevidst nærvær. Og tro mig når jeg siger at det har haft store konsekvenser for mig, i form af en usund kerne der nedarves i den tidlige tilknytningsalder. Men specielt for min tabte enæggede tvillingsøster.

Vi kan skrive, læse nok så meget og råbe op, men handles der ikke så er vi ikke ansvarlige voksne. Os voksne som har pligt til at tage os af samfundets børn. Tværtom så udviser vi kun bekymring, ja i og for sig en ligegyldighed og ikke mindst er vi dårlige rollemodeller, og er vores børn egentlig tjent med det i det store perspektiv. Vi er med til at svigte dem. Det er simpelthen ikke i orden!

Vi skal og bør investere i det gode og tidlige børneliv: Et ægte bevidst nærvær, hvor rammerne højnes for at alle børn møder og vokser op i ægte og tillidsfulde relationer, fremfor at gøre (nogle) af vores børn ”syge” i sindet. Det er vores alles børn bedst tjent med på den lange bane, og det er vi voksne også.

ØVRIGE ARTIKLER:
Amalie Bladet kan ses på Facebook på siden: Sommer-Fugl.

Tekst & foto: Preben Lund

Livsglædegruppen havde fornøjelsen af at invitere LAP medlemmer på besøgstur til Karen Blixen Museet i Rungsted.

Der var i alt 11 medlemmer, der deltog på denne oplevelsesrige tur til Karen Blixen Museet. Medlemmerne var fra forskellige byer rundt om i landet.

Mødestedet var Rungsted Kyst station ved strandvejen nord for København. Herfra var der en frisk gåtur til museet. En skøn tur på ca. 1,2 km, først gennem en lille skov og derefter gennem museets have.

I haven så vi Karen Blixen´s gravplads ved et stort bøgetræ. Museet er indrettet i en større ejendom, hvor forfatteren havde boet. Der var stadig møblementer i stuer fra dengang.

På museet fik vi en guidet rundvisning i 45 minutter. Guiden fortalte om hele Karen Blixen´s liv. Der blev tid til at stille spørgsmål til guiden om alt omkring Karen Blixen.

Efter rundvisning var der lidt tid på egen hånd, inden der blev budt på kaffe. En god hyggelig dag var derefter ovre.

Livsglædegruppen takkede de fremmødte for en dejlig dag med gode oplevelser, både med fornyet viden og møde med andre LAP medlemmer i socialt samvær.

Tekst: Lise Jul Pedersen

På LAP’s medlemstræf i Hillerød i november var en enkelt regionspolitiker mødt frem. Susanne Due Christensen, sygeplejerske og socialdemokrat, medlem af Regionsrådet og Hillerød Byråd.

CV
Hendes CV: Hun har arbejdet indenfor såvel somatikken som psykiatrien. Hun har også arbejdet som leder og praktikvejleder. Derudover har hun kørt som sygeplejerske i ambulancer, og fløjet som sygeplejerske i ambulancefly. Hun har været sygeplejelærer, undervist på efteruddannelsen af sygeplejersker, og beskæftiger sig stort set med politik 16 timer i døgnet. Hun har en efteruddannelse på Roskilde Universitetscenter. I fritiden elsker hun at fiske og male billeder.

Psykiatrien er i dag inde i en god udvikling, siger hun. Men meget kan stadig forbedres. I dag er der mere fokus på at løfte dem, der har det dårligst. Borgerne har fået øget indflydelse på egen behandling. Men der skal gøres mere for at få folk i beskæftigelse. For det at være i beskæftigelse er vigtigt for at have et godt liv. At blive anerkendt af andre ud fra det, man gør og kan.

Hvordan kan den enkelte bruger støttes i at leve et godt liv? Nogle vil måske sige, det går lidt trægt, hvis man sammenligner med fysiske sygdomme.

I møder med KL diskuterer vi, hvordan kommunen via sundhedsaftalerne forpligtes til at støtte noget mere, så indlæggelse undgås? Der mangler ekspertise. Stadig flere kommuner begynder at sætte medarbejdere ind på sygehusene, så der sikres en bedre overgang mellem det at være indlagt og udskrevet.

RECOVERY
Recovery tilgangen vægter vi højt, men det er ikke noget, der sker af sig selv. Medarbejderne har været vant til at arbejde på én måde. Nu skal de understøtte borgerne på anden vis. Det er et langt sejt træk. Kommunerne bør have øget fokus på den forebyggende indsats, hvis folk har særlige udfordringer. Det har været et nedprioriteret område.

Har man psykiske problemer kommer man både i kontakt med region og kommune, såvel som hospitalsindlæggelse og kommunale tilbud. Det må ikke være for svært at bevæge sig rundt i systemerne. Borgerne skal ikke bruge tid på at forstå teknikaliteterne, og hvad der hører til hvor. Vi bør forebygge, at producere svingdørspatienter pga. for meget specialisering.

SKODDERNE MELLEM REGIONEN OG KOMMUNERNE
Sektorovergangene gør det svært. Rent økonomisk er der skodder mellem region og kommune, men det skal den enkelte borger ikke mærke noget til. Hvordan kan vi gøre det bedre? Kommunerne skal inviteres meget mere ind i sundhedsvæsenet, og regionen bør have sin gang i kommunen. Målet bør være at tilrettelægge hjælpen, så vi holder folk UDE af behandlingssystemet.

Et LAP medlem siger: – Vi er ikke dummere end psykiaterne og politikerne. Det drejer sig om at være rummelig. Der er en grim kløft mellem jer og os.

At Susanne skulle føle sig højere på strå end mennesker ramt af psykisk sygdom, er ikke noget hun genkender: – Jeg tænker aldrig folk er hernede, og at vi er heroppe. Vi er nødt til at hjælpe hinanden. I dag har man lavet specialinstitutioner, så hvis borgere er udadreagerende, lukker man dem inde. Så kan de passe sig selv i et halvt år. Der er noget ved det, jeg ikke bryder mig om.

Folk med egne erfaringer er til stor hjælp. De underviser personalet i, hvad man har brug for, når man har det rigtigt svært. Faktisk er det sådan, at vi har 130 peer to peers ansat i vores distrikt og på de lukkede afdelinger. Når folk med egne erfaringer møder borgerne, sker det på en helt anden måde. Det har personalet lært meget af.

PEER TO PEER
Tvangen rasler ned på de afdelinger, hvor der er ”peer to peer” medarbejdere. Vi udskifter faguddannet personalet med ansættelse af brugere i psykiatrien eller folk med egen erfaring med psykisk sygdom.

Et LAP medlem: – Socialrådgiverne
og lægerne, de lever jo af os. Det
er meget trist. Det er så sygt.

Susanne Due siger til det: – Der er brodne kar alle steder, men det er ikke det man vil. Der er forskellige vinkler på, hvordan man gør arbejdet bedst. I regionen er vi begyndt at tage udgangspunkt i brugernes data: Hvor tilfredse er brugerne? Har den behandling du har fået været til nogen hjælp?

Et andet LAP medlem: – Det er underligt, at både psykiaterne og politikerne mener, at vi alle sammen skal ud på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet skaber mange af de psykiske lidelser. Mange bliver mere opfattet som arbejdskraft og ikke som levende mennesker?

DET VIGTIGE I AT HAVE BESKÆFTIGELSE
Jeg kan kun svare dig ud fra det, jeg kender til, siger Susanne Due Christensen afvæbnende. Spørger man folk: ”Hvad er vigtigst for dig?” så får man svaret: ”At jeg har en form for beskæftigelse”. Ikke nødvendigvis 37 timer om ugen, men vores samfund bygger på, at man får sin identitet gennem det man arbejder med. Er arbejdsløse til fest og får spørgsmålet: ”Og hvad laver du så?” Så har ikke ret mange lyst til at sige, at de ikke er i arbejde.

Er du arbejdsløs mister man også rettigheder. Det giver også mening, at man har noget at stå op til. At have en plads i det hierarki samfundet er. Nogle sagsbehandlere er lige hidsige nok, og mener folk skal gå på arbejde både med seng og kørestol. Men grundlæggende mener jeg, at det er vigtigt at have et arbejde og være en del af et fællesskab. Den gensidige påvirkning mellem mig og de grupper, jeg færdes i, er med til at skabe vores identitet. LAP spørger: Er der stadigvæk frit sygehusvalg? Er der også frit lægevalg? Hvad er afdelingens pligt, hvis der foregår vold mellem nogle indlagte brugere? Om skjult tvang: Der var en del lapper, der fik personalet overtalt til fri kaffe. Nogle brugere undrede sig over, at personalet fik kaffe hele tiden, mens kaffen bliver fjernet hos patienterne, hvis de ikke opfører sig ordentligt.

TYVERI OG FRI LUFT
Hvorfor ”har man ikke krav på fri luft vil LAP gerne vide”. Der har været tyveri fra folk, der har været tvangsindlagt. Der er ikke blevet registreret, hvad der er blevet ind og udleveret, når man bliver indlagt.

Folk der er indlagt skal have frisk luft, hvis de magter det, fortæller Susanne Due Christensen. Det er vigtigt at støtte den kulturforandring, der er i gang. Vi bliver nødt til at opfatte relationen mellem personale og borger anderledes: At personalet er en hjælper. Der er ikke et hierarki som før. Man skal hjælpe den enkelte og ikke tage over. Tyverier fra patienter sker både i somatikken og psykiatrien. De pårørende skal tage værdigenstande med hjem, så værdier ikke er på hospitalet. Vi sidder mange politikere i Region Hovedstaden. Hvis I oplever noget – så er I jo altid velkomne til at skrive til os.

Er du indlagt, og kan ikke med X psykiater, men hellere vil have en anden, eller er indlagt et sted, men vil være på et andet hospital, så er det lægerne på afdelingen, der bestemmer det. Medmindre du har en behandlingsdom, så kan du vælge selv. Du er også omfattet af frit sygehusvalg, hvis du er omfattet af en behandlingsgaranti. Så kan du henvises til et andet sted. Er der plads, så kan du godt skifte.

Et LAP medlem spørger: – I distriktspsykiatrien vil vi ofte godt ud og gå tur. Men de ansatte må ikke gå tur med brugerne, fordi det er imod deres arbejdesbestræbelser.

YDELSESREGISTRERING
Karl Bach, daværende udviklingskonsulent LAP: – Det har noget med ydelsesregistrering at gøre. Hvis man bruger tid på at gå med patienten, så kan man ikke sætte et kryds. Der er også krav om sikkerhedskrav og regler.

Susanne Due Christensen: – Ydelsesregistreringen bliver ikke formidlet godt nok. Folk har indtrykket af, at de skal yde et givent antal pr. dag men det er et gennemsnit. Ideen er selvfølgelig, at folk skal have det de normalt ville have fået tilbudt.

Nogle af det bedste ved arbejdet som politiker er dialogmøder med borgere og foreninger. Her får vi ideer og input omkring ting, vi ellers ikke er opmærksomme på. Nu har der lige været ballade omkring akutbilen. Mange borgere skrev også til mig. Det bidrog virkelig til at få ændret den beslutning. Det hjalp at mange foreninger skrev ind. Det viste sig, at den sagsfremstilling vi havde fået, ikke havde været fyldestgørende. Jeg var glad for den feedback, jeg fik fra foreninger. Der var ikke noget med: ”I er bare nogle idioter og I skal bare…” Også private borgere henvendte sig. Det synes jeg er rigtigt fedt.

Kommunikation er en fantastisk ting. Hvis vi skal løfte området, så kan vi ikke gøre det alene. Vi kan være et talerør for borgerne. Vi får også dekreter fra Christiansborg, men det er rigtigt vigtigt at vi får det brugt i samarbejdet med foreninger.

BORGERNES ØKONOMI
Et LAP-medlem vil gerne vide følgende: – Hvad med min økonomi? Hvordan skal jeg få betalt regninger? Bliver der slukket for min elektricitet? Personalet glemmer at lytte til mig. Hvad kan du tage med videre?

At få styr på økonomien er en kommunal opgave, men man har vippet den over på Regionen, siger Susanne Due Christensen (A). – Det er svært for regionen at gå ind i de forskellige kommunale arbejdsopgaver. Vi kan få skrevet ind i sundhedsaftalen, at kommunen skal gå ind og hjælpe med økonomen, selv om folk de er indlagt. I Hillerød sidder socialrådgiver og beskæftigelsesvejleder, så allerede når borgerne bliver indlagt, bliver der set på hvordan borgerne få orden på økonomien og klare sig efter indlæggelse.

Der er mange kommuner, der begynder at opruste på det, så borgerne ikke føler at de løber fra Herodes til Pilatus. Nu går kommunen ind i regionens systemer. Vi arbejder også på at personalet får kurser i anerkendende kommunikation, så kommunikationen med borgeren bliver bedre. Som politikere kan vi kun forsøge at gøre personalet bedre. Men der er også meget kultur i det her. Det kan vi se i de enkelte afdelinger. En kultur, der er udviklet gennem årtier. En given kultur kan betyde, at ligeværdigheden ikke er der fuldt ud. Nogen tænker stadig ”egentlig ved jeg lidt bedre end de mennesker selv, i forhold til hvad der skal gøres”. I stedet for at sige: ”Jeg har nogle kompetencer og det har borgerne også”. Det er noget med at ændre folks attitude. Jeg dyrker meget fællesskabet. Vi har et ansvar for at inkludere alle i det fællesskab.

FLERE INDLAGTE BORGERE
Somatikken presser psykiatrien. Det kan være vigtigt at opdele det, så psykiatrien er sin egen og ikke presses af somatikken. Vi bliver pålagt besparelser hele tiden. Vi kan ikke opkræve mere i skat og vi får flere og flere patienter. Vi ser også, at borgerne ikke kommer hjem, selv om de er færdigbehandlede. Patienterne skal være på hospitalet i den mest akutte fase, mens rehabiliteringen skal ligge i kommunen. I fremtiden bør man ikke være indlagt så lang tid som i dag. For den enkelte person går relationerne i stykker jo længere tid man er indlagt.

Vi har 12.000 indlæggelsesdage, hvor borgerne ikke bliver trukket hjem, selv om de er færdigbehandlede. Regionen har indført nye regler for at få kommunerne til at løfte deres arbejdsopgaver. Fremadrettet bliver det dyrt for en kommune at have en borger indlagt unødigt. Vores forslag er, at der sættes samme pris på somatiske som psykiatriske patienter, samt at der er flere brugerstyrede senge.

Lægerne skal være opmærksomme på psykiske problemer. Der skal være et mere intenst samarbejde med distriktspsykiatrien, der betyder at man kan holde fast i folk, så de ikke behøver blive indlagt. Lægebilen forhindrer massivt mange indlæggelser. Region Hovedstaden er det eneste, der har det tilbud.

Læg pres i de andre regioner, det virker! Tag kontakt til din regionspolitiker!

Tekst & foto: Tom Jul Pedersen

LAP´s hold fik en pokal for at være det hold, der løb længst pr. deltager, ved Sundby løbet i København i maj måned. I gennemsnit løb LAP deltagerne 10 km pr. person i den time man kunne løbe. Det hører med til billedet at der kun var en deltager på LAP holdet, den famøse Tom Jul Pedersen, som løb konstant i en time.

Fotoene viser pokalen til LAP´s ”hold”. Som der står er pokalen til den samlede vinder.

Tekst & foto: Tom Jul Pedersen

FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM
Folkemødet på Bornholm er kommet for at blive; det er så stor en succes, at de ikke vil af med det. Der er ellers nok andre øer, der vil lægge grund til, samt score den økonomiske gevinst der følger med. I år var det 7. år i træk at Bornholm, og især de erhvervsdrivende kunne byde de 100.000 besøgende velkommen i Allinge, der ligger på nordspidsen af Bornholm. Alle herlighederne med tilhørende sommervejr var fordelt over 4 dage. Men især den sidste dag om søndagen var der støvsuget for mennesker i Allinge. Mange var faktisk ved at tage deres telte ned og pakke sammen, selv om det ikke var slut endnu. Det var kun på den store plads, hvor den officielle farvel og tak ceremoni var, at man kunne opleve den positive folkemødestemning med en masse mennesker. Alene det at der er mange mennesker gør det hele mere positivt. Det skyldes at mennesket er et socialt væsen, der gerne vil være sammen med andre. Når der er mange samlet et sted ”føler” man det er større, vigtigere og bedre, i forhold til hvis der kun var få til stede.

DIALOG ELLER MONOLOG?
Folkemødets logo er to talebobler, underforstået at der er en god dialog mellem dem på scene og publikum. Jeg vil kalde det for en monolog, de fleste lytter stille og roligt til det der bliver sagt, klapper når det er færdigt, samt går videre til det næste telt. Den rette betegnelse er en stor havefest, masser af glade og positive mennesker, der nyder sol sommer og samværet med dem de er sammen med. Til med er der gratis fadøl, så mange steder at man bliver træt af det til sidst. Gratis fortæring er lidt sværere at finde, men det kan lykkes, ud over alle de karameller og slik de fleste benytter for at lokke folk hen til deres arrangement.

PRISEN FOR DELTAGELSE
Man kan godt leve gratis henover de 4 dage Folkemødet varer. Overnatningen må så blive i et telt man selv har taget med, og allerede nu har mange booket overnatning til næste år. I LAP har vi de sidste år lejet sommerhuse i Gudhjem, der ligger 30 min. kørsel i bus fra Allinge. Det koster kun 300 kr. at komme med tog og færge til Bornholm fra Århus, hvis man er pensionist (førtids – eller alders) Uden rabat er prisen 500 kr.

Det koster 200 kr. for et buskort der giver adgang til, at man kan køre overalt på Bornholm de 4 dage Folkemødet varer. Transportudgifterne er 800 kr. alt i alt, eller 1200 kr. frem og tilbage hvis man bor i Århus. Jeg synes, at vi i LAP skal betale transportudgifterne for vores medlemmer til næste år, hvis de vil med til Allinge. Også til næste år bliver det i midten af juni. Det er klart en fordel at man er sammen med nogle man kender, da man nemt ”bliver væk” derovre i menneskehavet. Man skal til med ikke lide af ”berøringsangst”, da man nemt kan stå som sild i en tønde ved arrangementerne.

ET VÆLD AF OPLEVELSESMULIGHEDER
Hvad kan man opleve derovre?
Samtlige politiske partier – de har tilmed de meget dyre pladser-, store organisationer så som Dansk Arbejdsgiverforening, Politiforbundet, foreninger som Sind samt opholds- og væresteder for sindslidende. Der er også totalt ukendte politiske partier som Retsforbundet, som sidst var i Folketinget i 1981, og små virksomheder som JobIndex, der samler alle de jobs der er i landet stort set. Du kan læse mere om denne virksomhed i næste nummer af LAP-bladet. Der er rigtig mange telte og arrangementer, og man kan slet ikke nå at opleve bare 30% af det.

Det politiske og debatten er det mindste af det hele, man skal komme derover for at få en masse input, samt få en viden om nogle emner man ellers vidste meget lidt om. Der er så mange telte og gode arrangementer, man bare kan droppe ind i, og blive lidt klogere på.

UNDERSKUD OG GRATIS FADØL
Før var det Bornholms kommune der stod for det, men sidste år blev der lavet en forening der står med ansvaret og underskuddet. Det gav faktisk 700.000 kr. i underskud sidste år, og for at rette op på det måtte man ikke uddele gratis øl i år, det skulle købes i deres boder. Det fik vi i LAP (og andre) besked om. Men kort før det hele startede den 15. juni i år, fik vi at vide, at der alligevel gerne måtte deles, alt det gratis fadøl ud man ville, og det var skrevet som nærmest en undskyldning, over to sider. Man frygtede at mange, der betaler for at være derovre, ikke ville dukke op, når de ikke kunne give gratis øl. Det positive og venlige ”skær”, der er over folkemødet ville dermed risikere at falme. Det eneste krav var, at øllet skulle købes af Svaneke Bryghus, med andre ord, pengene skal i ”Bornholms” pengekasse.

På gensyn til næste år til forhåbentligt mange LAP medlemmer på Folkemødet.

Tekst: Katrine Wiedersøe Foto: Tom Jul Pedersen

Folkemødet på Bornholm 2017 viste sig at være lidt af et lotteri. LAP’s telt lå centralt placeret på hovedgaden op mod Brandstationen, og vi fik i den grad sat psykiatrien på dagsordenen. Der var mange der kom forbi for at få en uformel snak om psykisk sygdom, heriblandt kendte politikere der hilste på, og nye politikere der ønskede at finpudse deres politiske holdninger. I teltet kørte lykkehjulet med stor succes dagligt i forskellige tidsrum, hvor folket i en quiz, blev testet på deres viden om psykisk sygdom. Vi løb alt for hurtigt tør for præmier, men det var til stor underholdning for de mange som deltog. Når jeg ikke tog tjansen i teltet og talte med folket om, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom, hvad mulighederne er for at komme sig, og hvordan vi bedst sætter de muligheder i spil, så løb jeg fra telt til telt, for at deltage i debatter, få ny viden og repræsentere LAP. 2017 var et år, hvor Folkemødets program meget af tiden, var spækket med tre til fire debatarrangementer i timen om psykisk sygdom. Det var en hård proces, at udvælge hvad jeg skulle deltage i. Sikke et privilegium…!

OMLÆGNING AF KOMMUNER
Et af de arrangementer jeg vil fremhæve her, har LAP arrangeret sammen med ”Stop Fattigdom Nu” og den tog afsæt i kommunalreformen. Vi fik først en gennemgang af de strukturelle problematikker, som de har artet sig siden 2007, hvor vi vågnede op til et nyt Danmark, hvor de 271 kommuner blev til 98 kommuner og amterne blev lukket ned til fordel for regionerne, der ikke kunne opkræve skat. Selvom Regionerne varetager psykiatrien og hospitalssektoren, var der ikke fokus på betydningen af det nye sygehusvæsen for borgerne. Derimod gik debatten i højere grad på kommunerne, og den måde hvorpå de håndtere sociale problemstillinger. Karsten Hønge fra SF havde en generel kommentar til kommunernes håndtering af sociallovgivningen, og den manglende mulighed de har for indgriben på Christiansborg. Det var, at kommunerne tit og ofte tænker med den forkerte legemsdel. Det er min opfattelse at mange af vores medlemmer kan erklære sig enige i det, uanset hvilken lov eller reform det drejer sig om.

SUNDHEDSPARLAMENTETS TELT
En mere munter del af Folkemødet var en prisuddeling i Sundhedsparlamentets telt, hvor de uddelte en pris, der gik til en patientforening. Der var rigtig mange gode initiativer i de forskellige foreninger, der arbejder på sundhedsområdet, og dem kan LAP godt lade sig inspirere af. Prisen for ”Bedste Initiativ” gik til Diabetesforeningen for Roadshowet ”Unge med diabetes”, hvor de unge tog ud på gymnasier i deres fritid, og underviste andre om et liv med diabetes. Det sidste arrangement jeg nåede på Folkemødet 2017 var i Danske Regioners telt om søndagen, hvor der skulle debatteres hvordan vi fremmer mental Sundhed i Danmark. WHO har udråbt psykiske lidelser til at udgøre den største byrde på verdensplan i 2020, og en række eksperter der skulle udtale sig om, hvad fremtiden kunne byde på. En del af eksperterne var til min undren, ikke fageksperter på psykiatriområdet, men jeg fik som den sidste lov til at stille et spørgsmål, og her må man sige, at vi muligvis vandt den store gevinst i lotteriet.

STIGMATISERINGEN BAGVED DIAGNOSTICERING
Jeg har længe arbejdet med stigmatisering på psykiatriområdet og undret mig over, hvorfor det er så stigmatiserende at have en psykisk sygdom. En af årsagerne er, at når man bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, så betragtes det som en endestation. Især når der er tale om en psykisk sygdom, der behandles medicinsk. Det er forbundet med en forestilling om, at det ikke er muligt at komme sig, samt at mennesker med en psykisk sygdom blot ender op som samfundets tabere. Så er det jo klart, at det ikke er ”den” diagnose vi har lyst til at erkende, at vi har. Der er ikke gennem tiden i særlig grad forsket i, hvordan det er muligt at komme sig fra en psykisk sygdom, eller hvordan det er muligt at trappe ud af medicinen. Det er nu påvist inden for skizofreniområdet, at de fleste psykoser forsvinder af sig selv efter et år. Derfor står der i den nyeste behandlingsvejledning for skizofreni fra 2015, at seponering af medicin ved psykotiske tilstande, kan påbegyndes efter et år. På den baggrund har Region Hovedstaden Psykiatri iværksat forskningsprojekter, der skal afprøve nogle forskellige udtrapningsmetoder, bl.a. med 25% reduktion af medicinen af gangen, som pt. er det, der er muligt. Peter Gøetzsche sagde på LAP’s konference på Christiansborg i december 2016 om Personlig Medicintilpasning, at han gerne ville lave et forskningsprojekt, med seponering af medicin med 10% af gangen, men at medicinen desværre ikke findes i de dosis-intervaller. Derfor spurgte jeg naturligvis Michael Lange i debatpanelet, som er corporate affairschef i Novartis og folketingskandidat i Venstre, hvordan han forholdt sig til, at medicinen ikke fandtes i mindre intervaller, som det for os, der har prøvet at komme ud af medicinen, ville virke mere realistisk. Ligeledes ønskede jeg at vide, hvordan Michael Lange forholdt sig til, at medicinalindustriens manglende forskning i at seponere medicin – såvel som sygdommenes karakter – har medført den stigmatisering som nu er tilfældet.

FORBEDRING AF MEDICINRÅDET
Michael Lange forklarede kort, at medicinintervaller skulle godkendes af myndighederne. Dernæst var der en oplægsholder som tog ordet, og fortalte at medicinrådet der godkender præparaterne inden de kommer på markedet i Danmark, kan spille en stor rolle på dette område. Hun mente at medicinrådet kunne blive meget bedre til at opstille kriterier for, hvilken forskning der skal ligge til grund for at få præparaterne godkendt. Herunder burde der være kriterier for hvordan seponering af medicin skal foregå, hvor længe præparatet forventes at have en effekt o.l. Som med alle lotterier, så er der en streg i regningen, for det har desværre ikke været muligt, at finde frem til navnet på den pågældende oplægsholder. Personligt vidste jeg ikke at medicinrådet fandtes, eller havde kompetencer til at ændre verdenen i den grad, som der her er tale om. Det vil sige, ved at stille reelle krav til medicinalindustrien, der er til gavn for dem, der rammes af sygdom, og er nødsaget til at anvende medicin. Såfremt vi i Danmark kan stille sådanne krav til medicinalindustrien, så bliver det interessant at følge med i, hvad der kan ske på verdensplan. For jeg sidder tilbage med den tanke, at medicinalindustrien må have tjent rigtig mange penge på at undlade at forske i seponering af medicin, fordi patienterne således blot fortsætter med at tage medicinen og betale for det. Nu påhviler det forskningsansvar der omhandler seponering af medicin i stedet regionerne, og det er for skatteborgernes regning.

STOR OPTIMISME
Herefter overtog Charlotte Fischer, som er medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden ordet. Charlotte fortalte at Region Hovedstaden har iværksat et arbejde med behandlingsplaner, hvori det i fremtiden skal indgå, hvor længe det forventes at en patient skal medicineres med et præparat, allerede inden patienten påbegynder et medicinsk forløb. Det lyder som et rigtig godt projekt, mange af vores medlemmer og vores interessegruppe i fremtiden kan få gavn af.

Jeg synes at der på Folkemødet på Bornholm i 2017 var stor optimisme at spore mange steder. Det lyder til at vi i LAP har været med til at sætte psykiatrien på dagsorden, recovery, rehabilitering og alt det der knytter sig til at komme videre fra en psykisk sygdom. Jeg synes vi har råbt fagpersonerne op, og der i en kulmination af forskellige personer til stede i teltet, blev åbnet op for en helt ny dagsorden. Måske en ny verden, med nye visioner. Det glæder jeg mig over, såvel som jeg ved, at vi skal fortsætte kampen i mange år endnu.

Tekst: Tom Jul Pedersen

På Folkemødet på Bornholm havde vi i LAP teltet et lykkehjul, og det var en stor succes. Så stor, at der var kø for at prøve at vinde en lille ting i sidste ende. Men det var spændingen i hele ”set uppet” folk kom for.

Spændingen var der i flere omgange. Først skulle der drejes, hvilket tal ender det på? Hvilket spørgsmål knytter sig til det tal? Kan jeg svare rigtigt? Hvad er præmien?

Men hvor i bestod spørgsmålene da? Her er et lille udvalg af de 16 spørgsmål. Svarene står et andet sted i bladet.

Hvor mange år har LAP eksisteret? 17, 18 eller 19 år?

BI-POLAR ER DET:
En bi der lever i polarområderne? En vandplante?

Det betyder at man svinger meget i humør, lige fra manisk til deprimeret.

Hvornår blev hospitalet i Risskov ved Århus bygget? 1822, 1832 eller 1852?

På LAP´s hjemmeside, hvad kan man IKKE se eller opleve? LAP TV og radio? En nyhedsside der opdateres hver uge? Medlemsblad der også udkommer på print?

Hvad betyder psykoedukation? Engelsk udtryk for sindslidelser? At man lærer og får viden om sin egen sindslidelse? At psykiatere taler sammen i et fagligt forum?

HVAD BETYDER COPING?
Mestringsstrategier for den sindslidende på kort og lang bane? At patienten kopierer en anden patients sygdom? At berolige patienten?

Alle 16 spørgsmål kan ses på LAP´s hjemmeside

Tekst & foto: Torben Kjellerup

Kl. 8.16: Ankomst til Bevægelsesparken – hvor mødet finder sted. Torben får slået en stol op, og så spises morgenmaden sammen med Torbens medicin.

Kl. 8.43: ankomst af vores lokalkonsulent Arne. Arne kan nemlig have materialerne med i sin bil – så det er alletiders med sådan en julemand.

Dagen starter med en hel del skyer, men det er solen der vinder. Og vi får en dejlig temperatur samt en god lille vind. Ja ”fiskestængerne” slås op og blafrer godt i vinden, og de er meget synlige med den gode orange farve. Brochurerne, net og ingefærshots stilles op på bordene. Lokkemaden, som består af ingefær, virker fint, og her finder en hel del vej til immunforsvaret og centralnervesystemet. Begge dele er jo også hjernen, og det bidrager således til at holde sig frisk og i live.

Jeg lægger særlig mærke til Arnes kontaktformidling; her startes der med at tilbyde shots, hvorefter der spørges fra Arnes side ”Ved I hvem vi er”.

Vi kalder os LAP og det står for ”Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere”.

Det fører til mange gode samtale med folket, og så bliver der vist interesse for indkøbsnet, LAP-blade brochurer og kuglepenne. Der er endvidere bolcher, blokke og den lille orange folder ”om os”. Folderen er bare så god til at orientere om vores forening.

Vi havde godt gang i uddelingen af LAP-blade og den orange folder.

Ole Sørensen, også kaldet rebellen fra Langeland, havde gjort et godt indtryk på folk, da de så Ole på fjernsynet. Derfor blev netop dette LAP-blad hurtigt udsolgt. Den store kvalitet for os bestod i, at vi fik flere gode samtaler etableret. På grund af Arnes fortræffeligheder bliver jeg stille og roligt ført hen til en mere oplagt krop og hjerne!

DE TRE HUSE
Der var 90 stande. Jeg lagde mest mærke til foreningen ”De 3 Huse”.

Et af deres gøremål bestod i at støtte 3 væresteder for psykiatribrugere i Kalundborg Kommune. Nemlig ”Valmuen” i Svebølle, ”Fristedet” i Høng samt ”Ilebjerghus” i Gørlev. Det fjerde værested i Kalundborg hedder ”Minihøjskolen”.

Og i samme lokaler har de foreningen ”Sund Stil” som er en forening, der satser på motion for psykiatribrugere rundt omkring i kommunen.

Kl. 17.00 blev Torben kørt ned til Høng Station, tydeligvis med endnu en god oplevelse.

LEVENDE ORD:
L L L = Længe Leve Livet Giv og Modtag Godhedens Skabende Kraft

PS.
Til de andre LAP-foreninger vil jeg blot sige: Søg ud i Offentligheden – så bliver du synlig!

Tekst & foto: Tom Jul Pedersen

Der er mange gode aktiviteter i vores forening, en af de nyeste er LAP-TV, som kan ses på LAP´s hjemmeside. Den røde tråd i programmerne er positivt og glad tv, som man forhåbentligt bliver i bedre humør af. Som fx reportager fra folkemødet på Bornholm. I programmerne kan man bl.a. få en viden om hesteterapi. Det er ikke terapi af heste, men derimod indgår heste i terapi af mennesker. Det store dyr skal skabe en form for ro og glæde. Det hele forudsætter man har sympati for heste inden man går i gang, ellers giver det ingen mening.

Der er mange begivenheder på spidsen af Bornholm i Allinge, hvor det hele foregår. Et af de mere farverige og vilde var et motionsløb med den daværende sundhedsminister Sofie Løhde. I reportagen ligner LAP´s deltagere nærmest en løbende «blæksprutte », da de skal mange ting på en gang.

Han skal både filme ministeren forfra og bagfra, samt undgå at løbe ind i de parkerede biler, mens han kikker i kameraet. Tilmed skal balancen holdes på den meget kuperede, men flotte rute, der foregår i klippelandskabet ved Østersøen. Som man kan se på billedet, nåede både ministeren samt LAP´s udsendte i mål. Det hele blev rundet af med et interview i aftensolen.

Til venstre på LAP´s hjemmeside i midten står der LAP-TV med grå bogstaver. De bogstaver skal læseren klikke på, og derefter dukker alle udsendelserne op. Programmerne er af ca. 30 minutters varighed. Reportager fra vores landsmøder er der tilmed også, og man kan bla. finde den populære ”Rebellen fra Langeland”, som fik LAP- prisen.

Prøv at klikke løs på www.lap.dk, måske bliver du både klogere og i bedre humør.

Tekst: Nils Eigil Christensen

Som sindslidende/psykiatribruger, føler jeg mig tilskyndet til at komme med nogle betragtninger om religiøst misbrug af syge mennesker. Jeg gør det for at styrke vores stilling menneskeligt og socialt. Lad det være sagt: Jeg ønsker et radikalt opgør med kræfter, der kynisk agerer i forhold til det værgeløse menneske. -Hjælp os hvem som kan.

Da jeg for omkring tyve år siden blev diagnosticeret som skizofren, deltog jeg i et kursusforløb kaldet psykoedukation. Her blev vi tydeligt advaret mod visse former for religionsudøvelse.

Bibelens beskrivelse af den psykisk syge er klar indiskutabel: Den syge er dæmonbesat – besat at det onde, ja indbegrebet af det – et satans barn. Vi får også behandlingsplanen: Den syge skal antagoniseres, brændes med Helligånden, dvs. udsættes for fundamental modsigelse, desuden underlægges faste (= omsorgssvigt). Det er oldtidens menneskesyn. Den moderne psykiatri taler om behandling, integritet og omsorg. Hele teologien om troshelbredelse er grotesk og ekstrem voldelig.

Vi bliver midlertidig nød til at gå lidt videre i forståelsen. Lad os se på nytestamentlig kirkelig praksis: Både Bjergprædiken (et centralt nytestamentligt skrift) og Luthers katekismus radikaliserer loven, Guds krav til mennesket. Mennesket gøres afmægtigt og skyldigt. Der er bragt krig ind i de nære relationer, i menneskets sind (Mat 10.34). Bud, formaninger og helliggørelses-teologi skaber modbydelige stereotype holdninger.

Dette skaber et falskt billede af mennesket. Vi skal imidlertid ikke underkendes, vi skal ikke underlægges oldtidens slavesamfunds værdinorm.

Jeg kom nogle år i Indre Mission. Jeg forstod ikke den påvirkning jeg var udsat for. Det faktum, at jeg er biseksuel har vel også gjort, at den massive underkendelse, og det institutionaliserede had ramte mig hårdt. Jeg forlod det pæne selskab med et indædt had, en følelse af afmagt og var dybt såret.

I den forbindelse bliver jeg nød til at nævne at andre religiøse foreninger, i skrift og tale gør opmærksom på, at marginaliserede mennesker med en fortid som f.eks. stof og alkohol misbrugere, prostituerede, kriminelle ikke har eksistensberettigelse i det religiøse fællesskab (hvad med LGBT-personer?)

Hvorfor inviteres der så til ”Det store gæstebud” og hvorfor tales der om betingelsesløs tilgivelse? – Jeg skal fortælle dig hvorfor: Disse mennesker har desperat brug for en veritabel strøm af negative rollemodeller, og en uendelig række af diskvalificerede menneskeskæbner. Alene for at fremhæve en doktrin og ”de frelstes” fortræffelighed.

Det er vigtigt at fagprofessionelle bakker op om os sårbare. Jeg har netop fortalt om sociale strukturer, der ødelægger mennesker. I, der er ansat i sundhedssektoren må kende forholdene og advare. Jeg stiller gerne min viden til rådighed. Jeg kender mange mennesker, der har oplevet denne ydmygende behandling, derfor blev dette brev til.

ORDFORKLARING:
LGBT = Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Tekst: Daniel Thillerup Red. af Inger-Liss Christoffersen efter oplysninger fra Daniel

FORHISTORIE
Den 30. januar 2015 besluttede jeg mig for at opsige min lejlighed. Dette gjorde jeg, fordi jeg ikke kunne holde ud at være der grundet støj fra naboer og togene på Ballerup station. Jeg kunne ikke finde ro, eller for den sags skyld sove ordentligt.

Jeg valgte at tage til Spanien, hvor jeg opholdt mig i 26 dage. Udbetaling Danmark kontaktede mig om, at jeg skulle få adresse i Danmark, da jeg ellers ikke ville få førtidspensionen udbetalt. Jeg vendte næsen hjem til Ballerup kommune, hvor jeg havde opsagt min bolig og bad socialforvaltningen om et lån på 4.000 kr. for at kunne bibeholde min bolig. Desværre afslog de at hjælpe mig.

SAGEN
Kommunen ville ikke registrere mig som hjemløs i kommunens folkeregister, hvilket man rent faktisk har ret til ifølge cpr-loven. Det var i deres øjne ikke sådan, men derimod en politisk beslutning, at der ikke måtte registreres hjemløse med ukendt adresse i Ballerup Kommune. De havde mere travlt med at få mig smidt ud, frem for at hjælpe mig efter lovgivningen.

Da jeg havde brugt mine sidste penge på en flybillet hjem fra Spanien, var der ikke råd til at dække den ene måneds husleje, der nu manglede. Boligkontoret ville gerne have hjulpet mig med at beholde lejligheden, hvis jeg kunne finde penge til boligen. Desværre ville Ballerup Kommune ikke hjælpe efter lovgivningen; de udtalte blot at de hverken havde tid og eller ressourcer til det. Dette resulterede i, at jeg blev ”kommunalløs” i et år og seks måneder samt hjemløs i 2½ år, fordi jeg lavede en fejl, men dog også fordi kommunen ikke overholdt lovgivningen, hvilket de desværre ikke kan straffes for. Det er helt sikkert, at jeg ikke er den eneste, den slags ting sker for.

I september og oktober måned 2016 henvendte jeg mig mange gange for at bede Ballerup kommune om at tage ansvar for mig. Det lykkedes endelig i oktober måned, efter mine mange overbevisninger, hvilket resulterede i at kommunen godkendte mig som borger. Jeg havde råbt lidt op uden at vise truende i adfærd ifølge vagten. At sagsbehandlerne følte sig truede, kan jeg jo hverken gøre fra eller til. Den 3. januar 2017 fik jeg som hjemløs et brev fra kommunen om, at jeg har fået forbud om ikke at vise mig på kommunen i et halvt år, medmindre der er aftalt fremmøde med sagsbehandler. Jeg har begrænset telefontid, hvor jeg kan kontakte min sagsbehandler en gang hver 14. dag, hver mandag i lige uger fra 10 til 10:30.

FORBUD
Mit forbud blev forlænget, fordi jeg havde hængt sagsbehandlere ud på Facebook og derfor var blevet truet med politiet flere gange. De skriver blandt andet at kommunens vagter har ringet til politiet flere gange, selvom det kun er sket en enkelt gang. i 2016 blev jeg på kommunen afhentet af politiet, der altså brød retssikkerhedslovens §9, som omhandler hvem der er ansvars-kommune m.m. Det at jeg blev hentet af politiet, brugte de i mod mig for at give mig mit forbud og de forlængede det, fordi jeg hængte deres sagsbehandlere ud på nettet, selvom jeg blot brugte min ytringsfrihed.

Kommunen har nu flere gange truet med politisag via deres advokat.

Kommunen gør sig i det hele taget ikke den store ulejlighed med at partshøre deres borgere.

BOLIG
Fra oktober 1. maj 2017 fik jeg endelig en bolig, men nu med et totalt fremmødeforbud på kommunen. Jeg må ikke se kommunalbestyrelsens møder på rådhuset og ikke komme til sagsbehandlermøder, selvom der ikke står anført i det brev jeg modtog, at der ingen henvisninger var på at jeg må møde op på kommunen.

Dette er historien om mine store problemer med Ballerup kommune.

NB!
Daniel Thillerup har siden sit 18. år fået stillet diagnosen personlighedsforstyrrelse  og har haft en trist barndom med store omsorgssvigt fra forældre og plejeforældres side. Han fik aldrig en skolegang med afslutningseksamen eller en uddannelse. Da D.T. søgte førtidspension i 2002, fik han denne grundet sin dårlige opvækst og det psykiske handicap.

De fleste kender Silas Holst som en succesfuld danser fra TV2’s ”Vild med dans”, som han vandt i 2011 og 2014. Silas Holst har også medvirket i et hav af shows, musicals, revyer og teaterforestillinger – bl.a. “Grease” og “Dirty Dancing”. Men barndommen var ikke en dans på roser, og den mobning han blev udsat for påvirker ham stadig som voksen.

Allerede i børnehaveklassen blev han hurtigt et offer for massiv mobning fra de andre børn. Han begyndte at trøstespise, fik tvangstanker og gemte sig på toilettet hver dag for at græde i skjul. De stærke oplevelser førte efterhånden til selvmordstanker og angst, og tiden hvor han blev mobbet sidder tungt i ham den dag i dag.

Det personlige foredrag tager udgangspunkt i barndommens oplevelser med mobning og følgerne deraf. Silas Holst fortæller om, hvad han gjorde for at komme igennem mobningen, og hvordan han kom videre og fik opbygget sit selvværd ved at tale højt om mobningen.

Sted: Sundhedshuset, Vestre Engvej 51, indgang B, 7100 Vejle
Tid: 19.00-21.00, dørene åbnes kl. 18.00 og publikum kan besøge foreningernes stande.
Tilmelding: PsykInfo Region Syddanmark 9944 4546 eller www.psykinfo.regionsyddanmark.dk
Pris: 40 kr.
Arrangør: IFS Vejle Kommune, Bedre Psykiatri Vejle, SIND Vejle, LAP Region Syddanmark, OCD-Foreningen Vejle, Velfærdsforvaltningen Vejle, DepressionsForeningen og PsykInfo Region Syddanmark

LAP giver IKKE rejserefusion til dette arrangement.

LAP’s jule- og nytårsrefugium fra mandag den 11. december 2017 til den 2. januar 2018

IGEN DU FÅR EN GAVE I ÅR
Hvorfor dog sidde alene i din bolig ved jule- og nytårstid, når du kan være sammen med andre lige så spændende og interessante mennesker som dig.

Vi holder igen i år, LAP’s jule- og nytårsrefugium i Maribo, med alle de muligheder for samvær, i fredelige og rolige omgivelser, som der er på InspirationsCenter Maribos lokalitet, i den lollandske by, Hunseby.

Du får mulighed for at male, og ikke mindst kan du f堔de 5 tibetanere” og derefter dybdeafspænding til rolig musik og andre interessante måder at få givet dig selv nogle redskaber til at få lidt mere fred i sindet.

Desforuden er der mulighed for vinterbadning ved Bandholm, cykel- og gåture i den nære omegn, med gå- og cykelafstand til Maribo på 3-4 km. Her er der mulighed for julemarked og derudover julemesse i Domkirken. Juleaften-gudstjeneste i Hunseby Kirke, 300 meter fra Inspirationscenteret.

Giv dig selv en jule- eller nytårsgave og tag på LAP’s jule- og nytårsrefugium fra mandag den 11. december 2017 til den 2. januar 2018 eller så længe du og din økonomi kan klare det, dog mindst 2 overnatninger (3 dage). Igen i år kan du, hvis du er på kontanthjælp, få en ekstra økonomisk hjælp til opholdet.

Det er igen med en dagspris på 200,- kroner for dobbeltværelse og 300,- kroner for enkeltværelse og der gives rejserefusion for en enkelt tur-/returbillet, helt til Hunseby Kirkevej 13 i Hunseby (dog ikke taxi). Tilmelding kan ske fra den 1. november.

Har du ellers spørgsmål angående LAP’s jule- og nytårsrefugium 2017-18, så ring til LAP kontoret og kan de ikke svare på dine spørgsmål, kan de helt sikkert give dig et svar inden for et par dage.

Kunsthal Charlottenborg præsenterer den største outsider i dansk kunst Kunsthal Charlottenborg slår til september dørene op for den hidtil mest omfangsrige udstilling med den danske outsider-kunstner Ovartaci.

Udover en total præsentation af kunstnerens egne værker, udstilles en stribe toneangivende samtidskunstnere, hvis værker reflekterer Ovartacis praksis. Udstillingsperiode: 16. september 2017 – 14. januar 2018 Fernisering: fredag 15. september, 2017 kl. 19-22

For første gang i Danmark præsenteres det samlede oeuvre af den enestående kunstner Ovartaci uden for det psykiatriske hospital i Risskov, Århus, når Kunsthal Charlottenborg åbner dørene til udstillingen Ovartaci & Galskabens Kunst. Udstillingen ønsker, med sin særlige kombination af værker, at skabe dialog om, hvordan galskaben opfattes i vores samfund i dag og at udfolde galskaben som en producerende og kreativ kraft.

Ovartacis kunst – og historien om Ovartaci som menneske og patient – fungerer i udstillingen desuden som en prisme, hvorigennem en række toneangivende samtidskunstnere reflekterer over tematikkerne omkring galskab, psykiatri, køn og identitet fra et samtidigt udgangspunkt. De deltagende kunstnere omfatter Angela Melitopoulos, Maria Meinild, Tamar Guimarães & Kasper Akhøj, Lea Porsager, Jota Mombaça, Pettersen & Hein samt Sidsel Meineche Hansen. Asger Jorn var en stor beundrer af Ovartaci og udstillingens tema om kunstnerisk kraft perspektiveres yderlige med inddragelsen af børnehaven Børnehuset Hjortøgade på Østerbro i København, som i 1944 blev udsmykket af blandt andet Asger Jorn, Ejler Bille, Constant og Henry.

www.kunsthalcharlottenborg.dk/da/udstillinger/ovartaci

Tekst & foto: Steen Moestrup

Lørdag d. 19. august var der inviteret til fernisering af kunstudstillingen fra LAP Københavns ”mal dig glad” og LAP Ungdoms søndags café. I forbindelse med udstillingen sang Hans Jultved nogle danske sange akkompagneret med Timme Ørvad på Elklaver. Steen Moestrup introducerede folk til udstillingen, og opfordrede folk til at fylde glassene med hyldeblomstdrik med og uden hvidvin. SIND-huset var gjort hyggeligt, og der var lagt dug på bordene. I spisestuen stod en let buffet med brød, LAP-kager, urteknækbrød, ost, pølse og diverse saltede kartofler og peanuts. Kiks og brød fra Bager Bisgaard.

Senere på dagen bidrog Claus ”Lenon” fra Thorvaldsen med musik, og udstillingen blev på dagen besøgt af 30 personer fra SIND, LAP, Hillerød Byråd, Regionsrådet, private og enkelte andre interesserede.

Udstillingen hænger året ud i SIND-huset og kan ses i åbningstiden eller efter aftale. Som afslutning på en god dag spiste de sidste 10 gæster pizza og hjemmelavet salat. Og var enige om, at det var en hyggelig dag, der burde gentages under en tilsvarende form.

Medlemsbladets malerier kan ses i pdf-udgaven, som du kan downloade ovenfor.

Sidder i et bur
lytter til lyden fra et armbåndsur.
Den monotone lyd af urets tandhjul…
måske er det ik et bur
men et skjul
skjult væk
gemt
glemt
den ud stødte patient
dømt ved ret
af medicinen
altid træt
tiden på min arm
stilheden brydes
af en alarm
overfald
menneskeligt
forfald
ingen kan
høre mit kald
Måske er det ikk et bur, men skjul
Skjult væk, gemt – gemt.
Den udstødte patient –
dømt ved ret.
Af medicinen altid træt.
Tiden på min arm – stilheden brydes
af et alarmoverfald.
Menneskeligt forfald
Ingen kan høre mit kald.
Digt af Nikolaj Brie Petersen

FAP MIDTVEST:
v/Lone Toustrup
toustrup67@hotmail.com

LAP ÅRHUS:
v/Lise Jul Pedersen
Telefon 5358 2014, jp@antv.dk
og Tom Jul Pedersen
Tlefon 2988 4532, tomjulpedersen@gmail.com

LAP SILKEBORG:
Netværksgruppe Silkeborg v/Tonny Johansen,
Telefon 3029 8674, tonny.johansen@webnetmail.dk

LAP RANDERS:
v/Anette Rousing
Telefon 2733 5713, lapranders@gmail.com

LAP NORDSJÆLLAND:
v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød,
Telefon 2822 2765, steen@lap.dk

LAP ROSKILDE OG OMEGN:
v/Niels Laursen, Grønnegården 572 B, 2670 Greve
Telefon 4390 5268, nielsoglaursen@youmail.dk
LAP Roskilde har træffetid anden torsdag, hver måned kl.14.00
-16.00 hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st. tv., 4000 Roskilde

LAP VESTSJÆLLAND:
v/Valentina Trantel Djurhuus-Andersen, Lundtoftevej 4, 4293
Dianalund
Telefon 2255 1046, v.djurhuus@gmail.com

LAP HOLBÆK:
v/Bruno Madsen,
Telefon 4053 6067, madsen76bruno@gmail.com

LAP KØGE OG OMEGN:
v/Tina Møllegaard Hesselbjerg
t.hesselbjerg@gmail.com

LAP NÆSTVED OG OMEGN:
v/Hanne Wiingaard
Telefon 2163 7314, wiingaard@lap.dk

LAP KØBENHAVN/FREDERIKSBERG:
Vesterbrogade 103, 1. 1620 København V
Telefon 33 26 16 23, www.lap-kbh.dk, kontor@lap-kbh.dk
Formand for bestyrelsen: Cornelius Christiansen
Telefon 27 57 58 83, cornelius@lap-kbh.dk

LAP KØBENHAVNS OMEGN:
v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 Dyssegård,
Telefon 2349 4034, larsa@tdcadsl.dk

LAP GULDBORGSUND OG LOLLAND:
Formand: Jytte Rasmussen
Telefon 2874 0352, e-mail udstrup.jytte@hotmail.com
Næstformand og kasserer: Erik Warburg
Telefon 5094 7936, e-mail erik.warburg@live.dk
www.123hjemmeside.dk\LAPguldborgsund

KONTAKTPERSON I SVENDBORG KOMMUNE:
Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv., 5700 Svendborg
Telefon 6220 1509

LAP MIDTJYLLAND:
v/Tom Jul Pedersen
Telefon 2988 4532, tomjulp@gmail.com

LAP SYDDANMARK
v/Lise Duus
Telefon 2231 0942, lise.duus39@gmail.com

LAP REGION SJÆLLAND:
Midlertidig kontakt: Hanne Wiingaard
Telefon 2163 7314, wiingaard@lap.dk

LAP REGION HOVEDSTADEN:
Bo Steen Jensen
Telefon : 3969 3388 / 2578 3388, zentao@lap.dk

• Aktivhuset Freya 2670 Greve
• CSD Odense 5000 Odense C
• Banehuset 4450 Jyderup
• Blåkærgård 8800 Viborg
• Bofællesskabet Kirsten Marie 2800 Kgs. Lyngby
• Botilbudet Skovsbovej 5700 Svendborg
• Brugerrådet f/Socialpsyk.Jammerbugt Kommune 9440 Åbybro
• BUPS – Brugerudviklingsprojekt for
• Psykisk syge & Sårbare 2820 Gentofte
• Café Aroma 5700 Svendborg
• Café Utopia 7500 Holstebro
• Center Nørrebro 2200 København N
• Den Grønne Gren 8900 Randers C
• Den Gule Dør 4600 Køge
• Det Gule Hus / Askovgaarden 2200 København N
• Folkets Hus 4840 Nørre Alslev
• Gallohuset 8000 Århus C
• Haslekollegiet 8210 Århus V
• Haslekollegiet 8210 Århus V
• Huset i Overgade 9800 Hjørring
• ”IFK 98” – Kæmperne 2200 København N
• Jobigen 8800 Viborg
• Lyspunktet 4500 Nykøbing Sj
• Mamma Mia 2400 København NV
• Mandagsklubben i Vejlby Vest 8240 Risskov
• Liste over kollektive medlemmer i LAP
• Multihuset Isefjord 4300 Holbæk
• NABO-Center Amager 2300 København S
• Netværkscaféen 7700 Thisted
• Netværkstedet Thorvaldsen 1871 Frederiksberg C
• Nordfyns Psykiatricenter 5471 Søndersø
• Outsideren 1620 København V
• PH – Aktiv 8600 Silkeborg
• Regnbuehuset 2630 Taastrup
• Sind klubben i Hillerød 3400 Hillerød
• Skejbyhave 8200 Århus N
• Skiftesporet 7400 Herning
• Socialpsykiatrien og Aktivitetshuset Støberiet 2750 Ballerup
• Socialpsykiatrien, Botilbud 4640 Fakse
• Socialpsykiatrisk Center 4330 Hvalsø
• Socialpsykiatrisk Center Rosengaarden 6900 Skjern
• Stop Op 4880 Nysted
• Stoppestedet 5000 Odense C
• Støttecentret 6950 Ringkøbing
• Støttecentret 6920 Videbæk
• Sundbygård 2300 København S
• Sølvagergård 4293 Dianalund
• Ungegruppen 8900 Randers C
• Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F
• Værestedet Væksthuset 8700 Horsens

LAP har i nogle år haft et tilbud om en bisidderordning og har derfor et korps af frivillige bisiddere, der selv har eller har haft en eller anden form for tilknytning til psykiatrien, klar over hele landet. Bisidderordningen er da også blevet brugt, men vi kunne godt tænke os at den blev brugt endnu mere.

• En frivillig bisidder er en person, der ulønnet går med dig, når du f.eks. skal mødes med kommune, jobcenter, læge, bank, advokat eller andet.

• Bisidderen kan tilbyde dig en samtale både før og efter mødet.

• Bisidderen har tavshedspligt.

• Bisidderen har gennemgået et bisidderkursus eller anden form for træning

• Bisidderen er vurderet egnet til opgaven

• Bisidderen er ikke en ekspert, der fører sagen for dig, men deri-mod en uvildigsparringspartner, som du kan drøfte din situation med.

Det er uden udgifter for dig at benytte en bisidder fra LAP.

Du kan fx bede om at få en af dem med, hvis du:

• Er i tvivl om, hvordan du får dine tanker og ønsker formuleret

• Har svært ved at bevare overblikket og koncentrere dig

• Har brug for en at støtte dig til, som kan hjælpe dig både før og efter et møde

• Skal have et møde med en sagsbehandler.

• Skal have et møde med din almindelige læge

• Skal have et møde med en anden behandler eller myndighed

• Så føl dig mere tryg, få en bisidder ved din side

Sådan får du kontakt til en bisidder fra LAP’s bisidderkorps:

Henvend dig til LAP’s sekretariat i Odense på tlf.: 6619 4511 eller pr. e-mail: lap@lap.dk.

Oplys navn og tlf. nummer og giv en kort beskrivelse af til hvad, hvor og hvornår du har brug for en bisidder.

LAP vil hurtigst muligt forsøge at finde en ledig bisidder, der kan og vil påtage sig opgaven.

Bisidderen kontakter dig, og I aftaler nærmere om, hvordan I vil forberede jer på det eller de møder, hvor du ønsker bisidderens medvirken. Om muligt ved at mødes eller evt. pr. tlf.

– Tænk positivt om sommeren – regn med sol

Sidst skrev jeg vist, at det er med vejret som med psykiatrien. Alle taler om det, men ingen gør rigtigt noget ved det. Det viser sig at være mere end sandt. – Og det er meget i en tid med ’fake news’, brudte løfter, falske forhåbninger, uopfyldte drømme og det der er værre. Jeg skrev vist også at sommeren er på vej. – Det har jeg så senere fundet ud af kan diskuteres. Folkeviddet på Facebook, som altid har en kommentar til hvad der tænkes og siges: En mand på en bænk spørger en lille dreng – og her skal man ikke tænke på at manden og drengen åbenbart ikke kender hinanden. Manden: Glæder du dig til det bliver sommer? – Drengen: Jeg bor i Danmark. Slutbillede: Manden trøster den grædende dreng… Værre bliver det i en anden tekst: Ifølge Biblen regnede det i 40 dage og 40 nætter, og det kaldes en Katastrofe. I Danmark kalder vi det Sommerferie.

Sommermåneden juli var lige ved at blive den første juli i hen ved 40 år, som ikke havde en officiel sommerdag! Til den lidet mindeværdige ære kræves en samlet måned, hvor der ikke har været en eneste dag over 25 grader. Det har der så ikke været nogen steder i Danmark i juli – lige med undtagelse af den 30. juli på Bornholm.

Vi burde da være forberedte! Fællessangen breder sig. Mange biblioteker, skoler, arbejdspladser og andre steder, hvor folk mødes, begynder mødet med en sang eller flere. Man skal naturligvis være varsom med generaliseringer og paralleller, så ikke et ord om at det plejer man ikke krisetider. Men det siges dog at den økonomiske krise er lagt bag os. Alligevel breder de danske sange sig hastigt med klare stemmer. Selvom alle fugle stadig synger med hver sit næb. Blandt de mange gode sange, synger vi om at  byger, som går og kommer, det er den danske sommer. Og konstaterer: Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Bornholm reddede denne gang æren for sommeren og for Danmark. Uden sammenligning har solskinsøen også været den mest omtalte ø denne sommer. Det skyldes ikke kun vejret, men at øen atter huser Folkemødet 2017. Folkemødet  huserer især på Allinge, mens resten af øen tilsyneladende lægger husly til de mange rejsende. Dette sjette Folkemøde i runde tal: 100.000 besøgende, 3.000 arrangementer, 700 arrangører og 38.500 overnatninger. Det er imponerende tal, og det er også imponerende hvor meget det fylder i fjernsyn, aviser og medierne i øvrigt. Men det er nu ikke så underligt, for alle mediefolk skal naturligvis overvurdere dagene, for at legitimere resurserne og den lette gang i Allinge. For unge og de som stadig gerne ville være unge, er der rock i Roskildefestivalen. For journalister, politikere og andre politiske kandestøbere er der Folkemødet på Bornholm.

Jeg har været på den før! Altså Folkemødet, men for første gang var jeg selv aktiv arrangør, mødeleder og lejlighedsvis lykkehjulsbestyrer. De førstnævnte opgaver var udfordrende, hårde, men spændende og på alle måder interessante. Angående lykkehjulsudfordringen med at gå Bengt Burg i bedene, var det blot sjovt. Helt klart i erindringen står to friske piger i 10 årsalderen. Der var mange spørgsmål og de svarede mirakuløst fuldkommen rigtigt på alle tre spørgsmål, som udløste en LAP-trøje. Det var tre utroligt svære spørgsmål, som jeg selv ville have temmelig svært ved at kunne klare. Det var faglige spørgsmål grænsende til nørderi. Jeg kunne ikke dy mig for målløs at spørge, hvordan i alverden kunne de svare så rigtigt? – Jo, svarede pigerne. De havde fra begyndelsen besluttet sig for konsekvent svare C, på spørgsmålene, hvor der var de tre muligheder A, B eller C.

Det særlige ved Folkemødet foruden det idylliske sted og det særlige fokus, er atmosfæren af – i al fald tilstræbt – folkelighed og den stemning møderne foregår i. Surhed, nag og bitter politisk strid er lagt bag og i stedet er man positiv grænsende til løssluppen.

Bertel Harder og Søren Pind synger for i dristige viser. Politikere fra alle partier fortæller og synger for i hver deres sang fra Højskolebogen. Andre politikere laver mad. Da de tre ministerkollegaer Løkke, Pape og Samuelsen stod foran komfuret, spurgte statsministeren hvor kniven var, hvortil justitsministeren – naturligvis – opklarede sagen ved at sige at den sad i ryggen. Bitre fjender mødes på slap line. Som forhenværende og nuværende formand for Folketinget, henholdsvis Mogens Lykketoft og Pia Kjærsgaard. De begyndte med berette, at foråret ofte medfører forelskelser. De var tilsyneladende flere gange blevet spurgt om deres partiformænd Mette Frederiksen og Thuresens Dahl virkelig var blevet kærester tidligere på året i Cirkusbygningen. Svaret var at det var de vist ikke. Så følte Lykketoft sig tilskyndet til at benægte at han og Pia K. var blevet kærester. Det skyldtes et foto i flere dagblade, hvor Lykketoft er foreviget i gang med et kysseri med Kjærsgaard. I overværelse at sin lovformelige hustru Mette, forklarede han, at han efter sin tid i New York havde lært, at man galant skulle kysse goddag ved selskabelige lejligheder. Så ved en premiere lagde han munden an til landing på den ene af Kjærsgaards kinder. Men toppolitikerne var en smule befippede og uenige om hvilken kind som skulle kysses først. I god politisk ånd mødtes de på midten og kysset blev en realitet på munden. Da det ikke foregik på Bornholm var foreteelsen således ikke et udtryk for løssluppenhed, men i stedet et såkaldt teknisk uheld.

Det er ikke nogen nyhed, at jeg grundlæggende tror på demokratiet og den daglige debat mellem mennesker. Demokratiet begynder hver dag og skal kæmpes for hver dag – om det så er i FN-bygningen i New York, på Christiansborg, i foreningen, på arbejdet, i LAP eller på et af de tilbageblevne og ulykkeligvis færre væresteder rundt om i hele Danmark. Politik og demokrati er ikke kun de andre, Men os alle. Hvis du blot passivt lader tingene ske og de andre råbe deres ensidige budskab, hvorfra det end kommer. Så kan du i mindre grad kritisere at det hele går dårligere eller måske helt ad helvede til. Vi skal lytte mere til hinanden. Jeg tror ikke at det er tilfældigt, at vi fra skaberværkets side er udstyret med en mund og to ører. Jeg synes at det giver et signal om, at vi skal lytte dobbelt så meget som vi taler. Jeg tror på at ordet er stærkere end sværdet. Den afdøde engelske komiker med de iøjnefaldende to store øjne, Marty Feldman, tilføjede ’desuden er sværdet betydeligt sværere at skrive med.

Nyd de sidste rester af det som kaldes sommeren. Tænk på dig selv, men tænk også på andre. Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi. Hav det nu godt og pas rigtigt godt på jer selv!