Denne pjece er et redskab for mennesker, der har været ude i psykiske kriser eller sygdomme. Den handler om de særlige tilbud, der er til os og de muligheder, vi har for at komme i gang igen med et arbejde.

Velkommen på arbejde!

“I dit ansigts sved skal du tjene dit brød”, sagde Gud til Adam, da han kastede denne ud af paradis. I Danmark – og andre såkaldte velfærdssamfund er det ikke alle, der skal arbejde. Vores meget specialiserede og højteknologiske arbejdsmarked holder nogle udenfor. Arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister udgør en stor del af den voksne befolkning. Mennesker, som i deres voksenliv kun har en svag tilknytning til arbejdslivet. Alligevel taler både fagbevægelsen og arbejdsgiverforeninger om “Det rummelige arbejdsmarked” – og hvis de får skabt det, hvordan kan vi så bruge deres koncept til at komme i gang igen?

De fleste, der er brudt sammen psykisk, ved hvor hårdt det er at gå på arbejde samtidig. Derfor vælger mange at droppe ud fra deres arbejdsplads eller uddannelse. Måske bliver man fyret som det første i forbindelse med en sygdomsperiode. Så kommer man forhåbentlig lidt på fode igen. En psykisk lidelse og arbejdsmæssig skuffelse rigere – og hvordan kommer man så i gang igen? Eller hvis man som ung er droppet ud, og ikke kan se en vej ind på arbejdsmarkedet – hvordan finder man sin plads igen.

Denne pjece er et redskab for mennesker, der har været ude i psykiske kriser eller sygdomme. Den handler om de særlige tilbud, der er til os og de muligheder, vi har for at komme i gang igen med et arbejde.

Fagforeninger, rettigheder og pligter er en del af arbejdslivet. Hvordan ser det ud for dig, der måske har et beskyttet arbejde? Hvordan klarer man forholdet til sine kolleger – skal man være åben om, at man har været ude i en krise? Hvis man bliver fyret, skal man så bryde sammen og søge til psykiatrien, eller kan man klare den – og blive stærkere – komme videre?

I denne pjece, der er ment som en minihåndbog for psykiatribrugere, der gerne vil i gang, skulle du gerne kunne finde svarene på dine spørgsmål.

Der er samfundsskabte barrierer, der hindrer, at du kan komme i gang. Men der er også meget, man kan gøre selv. Måden hvorpå man fra samfundets side betragter mennesker, der har været ramt af psykisk sygdom, er dog med til at begrænse arten af den hjælp og de tilbud, vi kan få.
Lovgivningsmæssigt og administrativt sættes vi, der har eller har haft det psykisk og socialt svært i samme kategori som hjemløse og misbrugere. Konsekvensen er, at vi ikke har de samme rettigheder som andre, hvis liv gøres besværligt af et større eller mindre handicap!

Vi håber, at alle psykiatribrugere og andre marginaliserede grupper kan bruge denne pjece som et brækjern. Et brækjern, der kan føre os ind i samfundet igen – højne vores livskvalitet, forbedre vores økonomi og give dig og mig gode oplevelser. God læselyst!

Ind på den rette hylde…

“Alle statistikker siger, at hvis du har et arbejde, så lever du længere. Og hvis du har et socialt netværk, så lever du længere. Faktisk bliver vi gladere af at være sammen med andre mennesker – og det kan f.eks. være på arbejde…”
Marie Louise Knuppert, Sekretær, LO

“Der er brug for flere skånejobs. For når man har fået sin førtidspension og er blevet sat ud på et sidespor, har man brug for at komme i gang igen. Og at der bliver taget hensyn til én…”
Mogens Pedersen, Kioskbestyrer, Brugerkiosken

“Arbejde er suverænt det mest identitetsskabende i dette samfund. Det er afgørende for, hvordan folk føler sig tilpas. En ansat i Brugerkiosken sagde, at hvis nogle skulle spørge efter hans fagforeningsbog, så kunne han vise den. At han, når han sad i toget på vej hjem, kunne tænke, at han var lige som de andre i toget – på vej hjem fra arbejde – og ikke bare et tossehoved, der havde været inde i byen og drikke en kop kaffe, fordi han ellers ikke vidste, hvad han skulle lave…”
Hanne Grey FAP-Århus

SKAL man arbejde?

Arbejde er mange ting. Hvis man har det skidt, er det et stort arbejde f.eks. at holde sit hjem pænt. Men hvis man har lidt overskud, kan man tage sig sammen til at deltage i foreningsliv eller uddannelse med videre. Og for mange er det et mål at komme i gang igen på arbejdsmarkedet. Men hvad ER arbejde?

Hvad ER arbejde?
Hvis ikke milliarder af mennesker havde brugt en stor del af deres liv på arbejde, ville vi i dag højst leve i stenalderen. Ja selv stenaldermennesket og dets forfædre måtte bruge en stor del af deres tid på at skaffe sig føde, tøj og bolig. Det er faktisk først i det moderne “velfærdssamfund” at der er råd til, at store dele af samfundets medlemmer er uproduktive. Men er man uproduktiv, fordi man ikke arbejder med noget, man får løn for? Ikke nødvendigvis.

Arbejdet som begreb er enormt. Det består i at bruge sin tid. At flytte materielle ting fra det ene sted til det andet, eller at forandre ting, mennesker, tanker til noget andet, noget nyt. Så man kunne sige, at selv psykiatribrugeren, som lever et liv i en af samfundets institutioner, gør et arbejde. Hun forandrer sig selv!

“Jeg vil nødigt ind i det med at sige, at lykken er arbejde. For det synes jeg egentlig ikke det er, og burde være. Jeg synes, at det er et problem, at det er så vigtigt at arbejde. Man kunne godt forestille sig et andet samfund. Arbejde er jo flere ting. Marx kalder arbejdet “den frie udveksling”, at man bruger sig selv – og bruger alt i sig selv, ikke nødvendigvis det, man bliver betalt for på en arbejdsplads. Det at vi omformer naturen sammen. Men det er jo meget idealistisk. Jeg synes, det ser ud som om folk arbejder for meget. Der er nogle, der arbejder for lidt – og nogle der arbejder for meget. Stress er et problem. Børn, der ikke ser deres forældre. Så man kan sige, at arbejde er overvurderet. Men her i samfundet er arbejdet vigtigt, for at man kan føle sig som noget”… Hanne Grey, FAP-Århus

Vi i LAP vil gerne være med til at give psykiatribrugere værdighed og udvikling. Derfor mener vi, at arbejdet med sig selv er vigtigt. Og at arbejdet sammen med andre er det vigtigste arbejde, man kan gøre med sig selv! Når man arbejder sammen med andre, forandres man – udvikles. Der stilles krav til én. Man lærer nyt. Og det kan ske mange steder…

“Man er klar til at arbejde, når sygdommen er kommet lidt på afstand, så man har plads til at være sig selv og yde en indsats i form af arbejde. Man yder indsatsen for sig selv ved at skabe indhold i tilværelsen”… Mogens Pedersen, Brugerkiosk, Risskov

Frivilligt arbejde er også arbejde – og handler om fællesskab!

Danmark er et foreningsland. Og et folkeoplysningsland. Mange psykiatribrugere starter deres “nye liv” efter en psykisk krise med hensyntagende undervisning, aftenskolekurser eller foreningsarbejde. Og for nogle bliver det det, der giver livet mening i mange år. LAP’s grundforeninger, foreninger af psykiatribrugere (FAP’er), er et lokalt netværk. Og du kan ikke finde nogen lokal psykiatribrugerforening, der ikke med glæde tager imod en ny frivillig. Det gode ved foreningsarbejde er, at man selv kan skabe sine aktiviteter. At man stort set selv bestemmer, hvad man vil være med til – eller sætte i gang.

Selvdisciplin
At starte på en uddannelse eller melde sig til et stykke frivilligt arbejde kræver noget. Ikke så meget som et dagligt lønarbejde. Men man skal vide, at det forventes, at man forpligter sig. Når man har meldt sig til et sprogkursus, kan man ikke følge med, hvis man ikke kommer til næsten alle timer. Hvis man har meldt sig til bestyrelsen i en forening, risikerer man sit omdømme, hvis man ikke kommer til møderne. Den selvdisciplin som får dig ud i den sure vinteraften fra din lille trummerum i lejligheden, kommer mange gange tilbage, når du efter kurset eller bestyrelsesmødet kommer hjem og føler, at du har udrettet noget, lært noget eller fået nye venner.
Den psykiske tilstand, som angst eller depression fører med sig, kan godt være i vejen i perioder. Her kræver det også selvindsigt og selvaccept at melde sig syg – og erkende, at det blev altså ikke i år, man lærte spansk. Selvdisciplin vil også gøre, at dit ry bliver, at “hun sørger altid for at melde fra”. Det kan give selvværd, selv i en svær situation . Og de andre, som man arbejder sammen med, føler at man værdsætter dem, når man – på trods af angst eller depression – gør sig den anstrengelse at melde fra.

Projektmager?

“Det er godt ved arbejde, uanset om det er lønarbejde eller frivilligt arbejde, at man har det sammen med nogen. Om noget der er vigtigt. Man kan godt gå ind i forskellige frivillige projekter, men her bærer arbejdet lønnen i sig selv. Det at man laver noget af betydning, og man gør det sammen med nogle, der har betydning for én, eller får det i kraft af et fælles arbejdsprojekt og en fælles virkelighed”…
Hanne Grey, FAP-Århus

Projektmager?
Nogle bruger det frivillige arbejde meget, gør et stort stykke arbejde og tager målet med deres forening alvorligt. Når man lærer mere om fundraising og kontakter i de offentlige systemer, står man måske med muligheden for at skabe sit eget job – et job, hvor man kan arbejde professionelt med det, der interesserer én. Skåne- og flexjobs er billige – så hvis man er en dygtig fundraiser og/eller god til politiske kontakter – så kan man være en del af løsningen for sin forening som ansat medarbejder. Samtidig kan man være med til at komme i gang med et arbejde, som måske kan være vejen tilbage til det arbejdsmarked, man forlod ved sin sygdoms udbrud – eller aldrig er blevet en del af. Man skal dog ikke regne med, at man kan “komme ind fra højre” og komme i gang som ansat i en forening – med mindre man søger et opslået job. Der er folk før én, der har lagt et arbejde. Som regel skal man “tjene sine riddersporer” gennem et stykke frivilligt arbejde først. Det er her man viser, at man er dygtig, stabil og social – og lærer dem at kende, man skal arbejde sammen med i et evt. skåne- eller flexjob.

“Det handler om at se på det, man KAN frem for det, man IKKE kan!” Marie Louise Knuppert, sekretær i LO.

ere

Uddannelse

At lære noget nyt er dejligt. Uddannelse rækker lige fra tilegnelse af en ny bageopskrift eller en ny måde at snakke med sin søster på – til at lære om verdenspolitik eller universets matematik…
At lære noget nyt kan man altid gøre med god samvittighed. Det behøver ikke direkte at føre til et arbejde. Hvis man gerne vil lære engelsk, fordi man gerne vil forstå teksterne i sin yndlingsgruppes musik, er det OK. Men måske finder man en dag ud af, at der er en forfatter, som skriver på et spændende engelsk. Eller man får lyst til at rejse til de Britiske øer.
Sådan er det også i forhold til erhvervsrettede uddannelser. Det er godt at kunne noget. Og man behøver ikke nødvendigvis finde et job i det, man har uddannet sig til – eller rettere kan man ikke være sikker på, at man får et job inden for sit felt, når man påbegynder sin uddannelse. Det handler om mange ting: Kriser på arbejdsmarkedet, ens egen psykiske tilstand, ens dygtighed til at sælge sig selv, ens evne til at finde gode tilbud…
Psykiatribrugere er nøjagtigt lige så velbegavede som andre mennesker. Så samfundets mange uddannelsestilbud står i princippet åbne for os.

Psykologhjælp m.m.
I mange amter har man gratis psykologhjælp på gymnasierne og evt. andre ungdomsuddannelser for de 17-19 årige. Hvis du føler, at du er ved at droppe ud – og måske har brug for råd og hjælp – så henvend dig til din studievejleder. Når det gælder faglige uddannelser, lærlingeuddannelser o.s.v. får man nok bedst hjælp ved at henvende sig til sin fagforenings socialrådgiver med sine problemer i første omgang.
“Bogstøtten” er et tilbud i København for studerende på videregående uddannelser. Det holder til hos Fountain House i København. Adresse: Bogstøtten, Teglværksgade 22, 2100 Kbh. Ø, Tlf. 3916 0970, www.fountain-house.dk

Specialpædagogisk Hjælp
På erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er der mulighed for at få specialpædagogisk bistand når det gælder om at få styr på dit uddannelsesforløb, men det er meget ukendt. Der er mulighed for at få flekset din uddannelse lidt eller få noget støtte. Ordningen administreres af SU-styrelsen.

Glidende overgange
Der er ikke langt fra at være dygtig til at tegne eller snedkerere, til at gå på et kursus for at blive bedre. Der er ikke langt fra at lave et godt stykke frivilligt, socialt arbejde – til at blive ansat i en FAP eller en anden forening som medarbejder i skånejob. Der er ikke langt fra at arbejde i skånejob til den dag, hvor man står foran et valg: “skal jeg sætte pensionen i bero og tage et flexjob”. Men der kan komme sygdomsperioder ind imellem. Så kan man komme tilbage til “start” og må begynde forfra igen. Der er ingen, der har sagt, at livet er let!
De næste sider handler om, hvordan man praktisk kan gå i gang med arbejde – hvis det er valget.

Skånejob, flexjob eller ordinært arbejde?

Ideen om “det rummelige arbejdsmarked” er blevet skabt i 90’erne. Vi ved, at der bliver færre og færre arbejdsduelige i samfundet i de kommende år – og flere og flere ældre. Så det rummelige arbejdsmarked er noget med at “indkalde reserverne”. Vi psykiatribrugere kan bruge denne åbning til at komme igang.

Der er to særlige ordninger, som giver plads til os – med særlige hensyn til vores “handicap” og offentligt løntilskud til vores løn, som skulle give arbejdsgivere lyst til at ansætte os:

Skånejobs
Er jobs til førtidspensionister med løntilskud til arbejdsgiveren. Oven i førtidspensionen får man udbetalt den løn, man kan blive enig med arbejdsgiveren om. Mindst en tredjedel af overenskomstmæssig løn – som man skal betale skat af. Til gengæld for den lille betaling er der mulighed for mange skånehensyn og meget begrænset arbejdstid. Med andre ord – når man lige har fået førtidspension efter en sygdomsperiode, kan man skaffe sig et skånejob for at komme videre.

Flexjob
Er et job på nedsat tid eller med skånehensyn for folk, der skønnes for arbejdsduelige til at modtage førtidspension. Det er et job med løntilskud til arbejdsgiveren. Fleksjobs er særligt egnede til jobfastholdelse af mennesker, der har arbejdet længere tid før de blev ramt af psykisk sygdom – og som har begrænset arbejdsevne. Hvis man bliver ledig i et flexjob, betaler det offentlige en ydelse svarende til 90% af understøttelsen i en A-kasse.

Ordinært job
Nogle ønsker ikke, og nogle kan ikke få et skåne- eller fleksjob. Måske vil man gerne tilbage til det normale arbejdsmarked.
Det er en individuel vurdering, hvorvidt man ønsker at dele sine erfaringer med de omgivelser, man er i.
I forhold til ordinær beskæftigelse er der nogle muligheder for hjælp og assistance. Se omtalen af mentorordning og personlig assistent i foregående afsnit.

På de næste sider kan du få gode råd og praktiske anvisninger om de tre jobtyper.

“For fem år siden fandt jeg jobbet i Brugerkiosken. Og jeg er blevet en anden mand. En person med et smil udadtil. En mere selvstændig person, der tør komme frem med mine meninger. Før: Han gemmer sig bag forskellige psykiske sygdomme. Nu: har jeg fået mere værdighed…
Preben Smücker, Kioskmedarbejder, Brugerkiosk

At komme i gang med et skånejob…

Jobanvisning

Hvis du er førtidspensionist, vil i gang og ikke har nogen idé om, hvad du kunne tænke dig at lave, kan du kontakte din sagsbehandler og meddele vedkommende, at du ønsker et skånejob. I større kommuner har de en særlig afdeling/kontor omkring støttet arbejde – men i mindre skal du snakke med din egen sagsbehandler og/eller pensionsafdelingen.
Hvis du er ivrig, kan du gå på AF og høre, om de lige skulle have et skånejob på bedding. Særligt de store arbejdsformidlinger har nogle gange noget. Men ofte er det kommunen, der ved hvor jobbene er. Kommunens muligheder for at anvise dig skånejob er relativt begrænsede. Du får derfor ikke mange jobs at vælge imellem, hvis de finder et til dig. Du skal også regne med relativ lang sagsbehandlingstid. Men hvis du har været ude af arbejdsmarkedet længe, er det vel værd at vente på?

“Fagbevægelsen er med i AF-systemet. Og selvfølgelig kan man henvende sig der, hvis man gerne vil i gang. Men der er faktisk mange fagforeningskontorer, hvor man hvis man ringer og siger: “jeg er førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager – og jeg vil gerne i gang på arbejdsmarkedet” – så kommer de som regel også med gode råd og vejledning…”
Marie Louise Knuppert, LO

Lav dit eget arbejde

Du står stærkt, hvis du kommer med et tilbud fra en arbejdsgiver til din sagsbehandler og siger “kan I få et skånejob på plads her?”. Ofte vil kommunen kræve, at du gennemfører en (ulønnet) prøvetid for at bevise, at du kan passe dit arbejde – og passe ind på en arbejdsplads.
Hvis du har aftale med en arbejdsgiver i det private erhvervsliv, kan du spørge om han vil give dig løn i prøvetiden. Hvis du har aftale om et skånejob i det offentlige – eller frivillighedssektoren (f.eks. en FAP), er der ingen vej udenom. Du må tage prøvetiden, som den kommer.

Papirnusseri
Pensionsafdelingen skal godkende dit skånejob. Det er som oftest en formssag. Dette sker som regel i løbet af din prøvetid. Det skal sikre, at de nødvendige skånehensyn tages til dig. Derefter bliver der lavet en aftale mellem kommunen og dig og arbejdspladsen. Den lokale fagforening skal også godkende aftalen. Og så kan du sådan set gå i gang med at arbejde og få løn…

Løn og skat
Skånejob aflønnes ofte med en tredjedel af overenskomstmæssig løn. Oven i pensionen. Hvis du tjener mindre end cirka 50.000 kr. om året (før skat) på dit skånejob, vil du ikke blive trukket i din pension. Efter dette beløb bliver du modregnet med ca. 33 øre pr. tjent krone i din pension.
Du skal selvfølgelig betale skat af de penge, du tjener i skånejobbet. Oftest vil du have brugt dine fradrag på pensionen, så det er simpelthen trækprocenten + arbejdsmarkedsbidrag. I praksis vil du have godt halvdelen af din løn med hjem.

Eksempel:
Du bliver ansat som bogopsætter på et bibliotek 20 timer om ugen.
Lønnen som bogopsætter er, ifølge bibliotekarforbundets overenskomst 120 kr. i timen.
Du får udbetalt 1/3 = 40 kr. i timen – og trækkes med 50% i skat af beløbet. Med hjem har du 20 kr. i timen. Dette giver en månedlig indtægt oven i pensionen på ca. 1.600 kr.
I dette tilfælde vil bruttoindkomsten (før skat) være ca. 40.000 om året – og du vil ikke blive trukket i pensionen.
Du har selvfølgelig mulighed for at få fradrag for kørsel til arbejde, lige som alle andre lønmodtagere.
Du opsparer feriepenge, ATP og Særlig Pension.
Du har mulighed for at blive medlem af den fagforening, der organiserer dit område (se afsnit om faglig organisering).

Arbejdsgiveren får støtte
Der er lige indført en ny lov vedr. arbejdsgiverens støtte til dit job. Hovedreglen er, at arbejdsgiveren kan hente 20 kr. i timen fra det offentlige til din løn. Lad arbejdsgiveren snakke med din sagsbehandler/pensionsafdelingen om skemaer o.s.v.
Arbejdsgiveren skal lægge hele din løn ud. Ofte kvartalsvis eller halvårligt. Så sender han et skema ind med dokumentation for, at du har fået udbetalt løn i så mange måneder. Og så får han et beløb tilbage fra kommunen.
Hvis du ser på eksemplet, vil det sige at du faktisk koster arbejdsgiveren 20 kr. i timen – netto før skat. Det er jo ikke meget, og det giver f.eks. mange frivillige foreninger muligheder for at ansætte dig, trods små indtægter i foreningen.
Hvis det økonomiske er i orden, så kan du begynde et nyt kapitel i dit liv – og måske finde en vej ud af din patientrolle efter lang tids sygdom. Et skånejob skulle gerne give lige så meget indhold i tilværelsen som et ordinært job. Du får noget at stå op til – en rolle i samfundet. Det kan være guld værd i sig selv!

Personlige tillæg til pensionen/boligydelse nedsættes
Du skal være opmærksom på, at du ikke skal tjene ret meget ud over pensionen, før det personlige tillæg til pensionen forsvinder. Dette kan du f.eks. bruge til dækning af tandbehandling (som så i praksis er gratis). Når dit personlige tillæg er forsvundet, skal du selv betale tandlæge lige som alle andre. Der er nogle få andre ting, som det personlige tillæg dækker (snak med pensionsafdelingen, når du søger skånejob), men i praksis er det mest tandbehandlingen, der kan være i vejen. Hvis du har store og hyppige tandbehandlinger, kan det i mange tilfælde være dyrere, end det dit skånejob bringer dig hjem om året! I eksemplet ovenfor var den årlige indtægt efter skat cirka 20.000. Så kan du bare trække dine tandlægeregninger fra – og se, hvad der er tilbage til dig selv.
Alt efter hvor meget du tjener, vil din boligydelse blive påvirket lidt, hvis du bor i almennyttig bolig. Få din sagsbehandler til at udregne for dig, hvor meget det vil koste dig.

Medicin
Med hensyn til medicinudgifter, vil du være stillet lige som alle andre. Du kan dog – hvis du får ekstremt dyr medicin – søge din kommune om et kronikerkort. Du har en CTR-konto på apoteket, hvor medicinen støttes med en stigende procentsats, alt efter hvor meget du køber. Når du har købt for 2000 kr. medicin (2004 før tilskud) får du i praksis betalt over 75% af medicinens pris resten af året.

Brugerkooperativer og iværksættere
Skånejobbere er billige i drift. Til gengæld er produktiviteten lavere og sygefraværet noget højere end hos “raske” medarbejdere.
I Bruger Kiosk i Risskov har den lokale FAP sat en virksomhed i gang, baseret på skånejobbere (alle psykiatribrugere). Her ejer de 10 medarbejdere sammen en kiosk, hvor alle har arbejde i skånejob – og ingen enkeltperson høster udbyttet. Men det kræver altså flere medarbejdere (ca. 1 1/2 – 2 medarbejder pr. stilling) at dække sygefraværet og den lavere produktivitet ind. Også i de ledende stillinger skal man regne med flere medarbejdere end i ordinært arbejde.
Hvis du skulle være iværksætter og kunne forestille dig et projekt med skånejobbere (også privatejede virksomheder er en mulighed), så kontakt LAP. Vi vil kunne give nogle råd og henvise til nogle, der kan rådgive dig.

Flexjob
Flexjob er en mellemting mellem ordinært job og førtidspension. Det er en jobtype, som nok vil blive mere udbredt i de kommende år. Der tildeles nemlig stadig færre førtidspensioner og sættes mere og mere ind på revalidering af mennesker, der mister tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af en krise eller sygdom.

Flexjob efter endt revalidering
Har man været sygemeldt og føler, at man ikke kan klare det normale arbejdsmarked – så vil man blive sat i gang med en revalidering. Denne kan være tilskud til uddannelse, en arbejdsprøvning, praktik o.s.v. Når denne revalideringsperiode er overstået, kan man stå i én af tre situationer:
1. Man er klar til at starte igen på arbejdsmarkedet på normale vilkår (se næste kapitel).
2. Man får tildelt førtidspension og kan så evt. søge et skånejob (se foregående kapitel).
3. Ens arbejdsevne bliver erkendt nedsat – men ikke nok til at modtage førtidspension. Man kan så få et flexjob.
Flexjobbet skal indstilles af kommunen (som skal refundere til arbejdsgiver). Dette vil ske i samarbejde med læger, speciallæger, arbejdsprøvningsinstitutioner o.s.v.
Du vil have normale ankemuligheder og -frister vedr. kommunens afgørelser. Kontakt evt. fagforeningen eller LAP, hvis du vil klage.

Arbejdsgivertilskud, nedsat tid og hensyn
Arbejdsgiveren får et tilskud. Til gengæld kan der tages vidtgående hensyn. Man vil således modtage fuld flexjobløn (som minimum udgør mindstelønnen inden for overenskomsten på området). Også selv om man arbejder på nedsat tid.
Arbejdsgiveren modtager et tilskud, som enten kan udgøre halvdelen eller to tredjedele af lønsummen. Jo mindre arbejdsevne du har og jo flere hensyn der skal tages til dig (også nedsat tid), jo større sandsynlighed er der for at arbejdsgiveren vil kunne tildeles 2/3 tilskud af lønnen.

Jobanvisning i kommunen
De fleste større kommuner har ansat en jobkonsulent – med speciale i at skaffe arbejde til flex- og skånejobbere. Denne vil have kontakt til forskellige virksomheder. Han vil også stå som mellemled mellem kommunen, dig, din fagforening og virksomheden.
I mindre kommuner skal du blot henvende dig ved Familie- og Arbejdsmarkedskontoret. Det vil ofte være en naturlig del af din “sag” vedr. revalidering, at der til sidst bliver skaffet et flexjob til dig.

Ansættelse på den gamle arbejdsplads – fordele og ulemper
Flexjob menes at være særlig godt til at fastholde folk, der bliver ramt af sygdom på arbejdsmarkedet. Så hvis du har et godt arbejde og et godt forhold til din arbejdsgiver, men bliver psykisk syg – så prøv at snakke med sagsbehandler/fagforening om de ikke kan hjælpe dig med at komme tilbage på arbejdspladsen – evt. i flexjob.
Denne mulighed udhules dog af, at du skal være færdigrevalideret, før du kan få et flexjob. Men i praksis kan kommunen indstille dig, hvis de vil.
Du vil måske skulle indstille dig på at skulle igang med at tilvænne dig igen på arbejdspladsen. Du vil få en ny rolle. Og et nyt forhold til dine kolleger.

Flexjobbere skal IKKE være medlem af en a-kasse! Hvis man bliver arbejdsløs får man en ydelse, der svarer til 90% af dagpengene fra kommunen. Så det kan ikke betale sig, at være i en a-kasse. Til gengæld kan det godt betale sig at være medlem af en fagforening.
Marie Louise Knuppert, LO

Løn, sygedagpenge og ledighedsydelse
For det første skal du selv/din tillidsmand forhandle din løn. Kommunen refunderer ofte kun sin del af mindstelønnen – men det er ikke sikkert, at din tillidsmand/fagforening mener, at du skal gå for mindstelønnen. Hvis det er en god arbejdsplads, ligger lønnen ofte over mindstelønnen. Du skal altså finde ud af med din fagforening/tillidsmand/arbejdsgiver, hvor meget du skal have i løn.
Hvis du bliver sygemeldt under arbejde i flexjob gælder regler svarende til dem inden for sygedagpengesystemet. Hvis du er ansat i en funktionærlignende stilling, vil du få løn under sygdom. Dog vil du under alle omstændigheder mindst få udbetalt en ydelse, som svarer til 90% af dagpengesatsen ved sygdom.

Hvis du skulle blive ledig som flexjobber gælder de normale regler inden for a-kassesystemet. Men det kan ikke betale sig at være medlem af en a-kasse, da det offentlige udbetaler en ledighedsydelse, som svarer til 90% af dagpengesatsen. Du vil ikke kunne få mere, selv om du skulle melde dig ind i en a-kasse.
De almindelige regler vedr. karantæne ved selvforskyldt ledighed inden for a-kassesystemet, gælder også for flexjobbere.

Ledighedsydelse i ferien
Som noget nyt inden for arbejdsmarkedet, gælder for flexjobbere, at de kan få ledighedsydelse i ferien. Dette gælder dog kun, hvis de ikke har nogle optjente feriepenge (der dækker hele ferien). Det vil sige, at man først skal bruge de feriepenge, man evt. har optjent. Derefter suppleres med ledighedsydelsen fra kommunen.
Når man har været i jobbet mere end et år, har man optjent feriepenge.

Efterløn – hvilke regler?
De almindelige regler for efterløn er, at man skal have været medlem af en a-kasse i 25 ud af 30 år før man går på efterløn som 60-årig. Det gælder også for flexjobbere – dog med den undtagelse, at man som flexjobber ikke skal betale til en a-kasse. Man skal til gengæld indbetale et flexydelsesbidrag til flexydelsesordningen, som svarer til det almindelige efterlønsbidrag. Dette er en offentlig ordning.
Hvis du f.eks. har arbejdet – og været medlem af en a-kasse i 15 år før du blev syg, kan du derefter tælle din tid som flexjobber med i din ancinnitet inden for efterlønsområdet.

Fagforening og flexjob
Skåne- og flexjobbere skulle jo nødigt være løntrykkere på arbejdspladserne – set med kollegernes øjne. Det er derfor vigtigt, at du snakker med tillidsmanden, når du bliver ansat. Og bliver orienteret om reglerne for faglig organisering, overenskomst o.l. på arbejdspladsen. Husk: Du er repræsentant for andre med psykiske problemer. De kan måske komme ind på din arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren og dine kolleger har gode erfaringer med dig.

Se mere om flexjob på internettet: http://www.fleksjob.dk

Tilbage til arbejdsmarkedet efter sygefravær

Det er meget forskelligt, hvordan psykiske vanskeligheder rammer os. Nogle bliver ramt tidligt, mens andre først bliver ramt sent i livet – efter at de er godt i gang med familie og job – og har overstået deres uddannelse.

For den enkelte kan det være en kamp at tage en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet.

Man kunne ikke forestille sig, at en medarbejder på en virksomhed, der har været syg grundet sukkersyge skulle være bange for at vende tilbage på sit arbejde igen. Psykisk sygdom er for tiden et tabu og de, der bliver ramt skammer sig. Det må høre op!
Tidligere medarbejder i Brugerkiosk

For dig, der har et job, men er/har været sygemeldt:
I LAP har vi en interesse i, at psykiske vanskeligheder er lige så acceptabelt som andet sygefravær.
At tabuer og udstødelse på grund af disse lidelser hører op. Du kan have en interesse i, at dine kolleger og din arbejdsgiver giver dig en hånd, accepterer din sygemelding og forsøger at forstå din måde at reagere på og ikke mindst byder dig velkommen tilbage på arbejdspladsen, når du er klar igen. Det må være en personlig overvejelse, om du vil være åben om det eller ej.

Når du vender tilbage til arbejdspladsen, er det vigtigt, at du har tænkt på, om du vil forklare, hvad der er sket. Du kan også vælge at behandle det som en privatsag. Du skal finde en eller anden balance mellem at slå det hen som en spøg og det rene klynkeri. Du har sikkert kolleger, du kan snakke bedre med end andre. Hvis du vælger at være åben over for dem, så fortæl lidt om de vanskeligheder, du har været igennem. Historien vil blive fortalt, så du ikke behøver forklare dig over for alle. Og fortæl din arbejdsgiver/arbejdsleder nogenlunde kort og konkret om situationen. Hvis du føler dig bange for fyring eller lignende, er det vigtigt at du snakker med tillidsmanden (se nedenfor) og fortæller, hvad der er sket.

Hvis du har haft det rigtigt svært længe eller været sygemeldt i tilbagevendende perioder, kunne du måske overveje (sammen med din socialrådgiver, fagforeningen og din arbejdsgiver) om du skulle få ændret dit job til et flexjob (se kapitlet om flexjob). Her er mulighed for skånehensyn, nedsat arbejdstid og mere ro på. Vigtigt er det, at når man er ansat i flexjob, gælder de normale regler for fyring under sygdom ikke.

Overenskomsternes nye sociale kapitler opfordrer arbejdsgiverne til at tage hensyn til medarbejdere med særlige problemer – og søge dem fastholdt på arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at du også er åben over for din fagforening. De fleste fagforeninger har en socialrådgiver. Snak med vedkommende – og vær eventuelt også åben overfor din tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Disse mennesker er en vigtig del af løsningen, når du skal have din tryghed tilbage efter sygdom. Hvis du har et godt arbejde – og du og din arbejdsplads hidtil har været tilfredse med samarbejdet – er der ingen grund til, at du skal ud i arbejdsløshed på grund af psykisk lidelse. Et flexjob kan være en hjælp og en tryghed for dig!

Der hvor man har lavet det som en proces at tage dialogerne og diskussionerne op ledelse og medarbejdere imellem, har man fundet ud af, at det kan være et plus for os alle sammen at have nogle inde på arbejdspladsen, der ikke er 100% fit for fight…
Marie Louise Knuppert, LO

Fyret fra et job grundet psykisk sygdom

At komme tilbage til arbejdsmarkedet kræver flere ting:

1. At du har selvindsigt og er bevidst om, hvordan du har det.
2. At du arbejder på en strategi, der kan bringe dig videre.
3. At du forholder dig til din arbejdsevne. Skal du pensioneres/have skånejob? Skal du forsøge at få et flexjob? Er du stærk nok til at vende tilbage i normalt job? Hvilken historie vil du give andre/den nye arbejdsplads
4. At du opsøger den hjælp, du har brug for, evt. fællesskab med andre. Tilrettelægger en strategi for familie, uddannelse, arbejde og økonomi.

Løsningen ligger selvfølgelig først og fremmest hos dig selv og dine nærmeste. Men der er mange andre, der kan hjælpe: din fagforening, din lokale Forening Af Psykiatribrugere (FAP), LAP, din sagsbehandler og måske din distriktspsykiatri.
Og glem ikke, at selv om du bliver nødt til at drosle ned for kravene til dig selv i en periode – så kommer der nye tider, hvor du får kræfter igen. Selv om du bliver nødt til at bede om pension i sidste instans – så er det ikke enden på dit arbejdsliv. Der er veje der kan føre til, du kommer i gang igen.

Giv ikke op – du vokser, mens du venter!

“Når man er i en forsamling eller til en fest, så spørger folk – inden der er gået et minut: “hvad laver du?”. Og så kan man hurtigt føle sig utilpasset – og dermed utilpas – når man ikke kan give de rigtige svar…”
Hanne Grey, Bruger Kiosk, Risskov

For dig, der ønsker et ordinært job:
Der er mange drømme og forhåbninger blandt os, der er eller har været ramt af psykiske sygdomme. Vi ønsker alle, at det var anderledes. Vi ønsker alle at være med i samfundet.
Måske giver den psykiatriske behandling os et forkert billede af samfundet. Vi føler os udenfor. Men samfundet består af så mange ting, så mange institutioner og kulturer, så mange forskellige måder at være sammen på, at det er umuligt for et menneske at overskue det hele. Ikke engang statsministeren kan det!
Man skal stille krav til sig selv. Men man skal stille realistiske krav! Ellers kommer nederlagene som perler på en snor. Og psykiatribrugere bliver nødt til at kunne bære nederlag. Men der er ingen grund til at pådrage sig dem med vilje!
Der, hvor vi vil hen, er noget med realistiske krav til os selv og andre:
– At snakke om flexjob og ordinær ansættelse mens man er i en periode, hvor man måske knap nok kan holde styr på sin dagligdag, er kun at piske sig selv.
– At forlange af “samfundet” at det skal komme en i møde og skabe plads til én uden at man gør noget selv og uden krav om stabilitet og arbejdsevne – er måske ønskeligt, men urealistisk!
– Hvis man kan passe en hverdag, f.eks. et familieliv og fritidsaktiviteter er man allerede langt. Hvis man derudover kan klare et skånejob er man virkelig i gang med at nærme sig “normalsamfundet” – hvad det så end er.
– At snakke om skåne-, flex- eller ordinært job når man føler kræfterne blive stærkere – og føler ens nærmeste genvinde tiltroen til ens styrke gennem deres erfaringer med én i hverdagen – det er realistiske mål at stille sig.
Så handler det om at finde hjælpere til at få sine mål realiseret i det tempo, det praktisk kan lade sig gøre!
– Det handler om at komme sig! Det handler om at vide, at med en psykisk sygdom i bagagen er vejen op ad bakken hårdere end for folk uden den ekstra vægt. Derfor kan man være stolt af at bestige bakker, som andre finder lette!
Og hvis man kan klare det samme som såkaldt “normale”, betyder det, at man udfører et langt større arbejde. Husk det!

“Det har været hårdt at møde hver morgen i 6 år. Og selv om jeg få gange har haft lyst til at kaste det hele fra mig, har jeg heldigvis ikke fulgt den indskydelse. Jeg bruger nogle mennesker til at rådgive mig. Nogle mennesker, jeg stoler fuldstændigt på. Både behandlere og gode venner og familie….”
Mogens Pedersen, Bruger Kiosk, Risskov

Faglig organisering

Man har både pligter og rettigheder som ansat – og også som arbejdsgiver.

Medarbejdere, uanset om vi er i beskyttet job eller ordinært, har en masse forpligtelser til gengæld for den løn vi tjener. Vi skal møde til aftalt tid. Vi skal gøre det, arbejdsgiver/leder beder os om. Vi skal overholde arbejdstiden. Vi skal overholde arbejdspladsens regler, som arbejdsgiveren har udstukket dem. Herunder at melde os syge inden for nogle frister, at holde ferie efter nogle bestemte regler o.s.v.
Til gengæld har du nogle rettigheder. F.eks. at få løn for dit arbejde. At optjene feriepenge og holde ferie af en bestemt længde. At få varsel hvis du skal fyres – efter bestemte regler. At have ret til at sygemelde dig, gå til læge i arbejdstiden o.s.v.
Alle disse pligter og regler er skrevet ned i overenskomsten.

Overenskomster gør det lettere
Alle disse regler er lidt forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads. Men de fleste virksomheder er dækket af en overenskomst mellem arbejdsgiver og fagforening, hvor reglerne er skrevet ned. Denne overenskomst er grundloven, arbejdsgiveren og dig og dine kolleger imellem – og forhandles ofte med et eller to års mellemrum mellem kollegerne/fagforeningen og arbejdsgiveren. Din sikkerhed for, at reglerne bliver overholdt er din fagforening og din tillidsmand samt arbejdsgiverens medlemsskab af en arbejdsgiverforening.
Du kan eventuelt blive valgt som tillidsmand, hvis du stiller op og dine kolleger vælger dig. Du vil så skulle på kurser i fagforbundet for at lære at varetage dine kollegers interesser. Tillidsmanden står f.eks. for lønforhandlinger og aftaler om arbejdstid, sikkerhed o.s.v.

Medlem af klub og fagforening
Oftest vil din tillidsmand introducere dig til regler og traditioner på arbejdspladsen. Men særligt på mindre virksomheder er det op til dig selv at sørge for, at dit medlemskab af en fagforening er i orden. Det er din sikkerhed som lønmodtager. Du kan også vælge at arbejde uden sikkerhedsnet og fagforeningsmedlemskab – men erfaringsmæssigt er det en dårlig idé.

Strejke og lock-out
Fagforbundene i Danmark indgår overenskomster med de centrale arbejdsgiverorganisationer. Hvis disse ikke kan blive enige, vil der blive strejke eller lock-out. Strejke er arbejdernes nedlæggelse af arbejdet. Lock-out er udelukkelse af fagforeningsmedlemmerne fra arbejde, indtil man har fundet et kompromis. Strejke er langt almindeligere end lock-out.
Hvis dine kolleger går i strejke, og du ikke gør det, er du strejkebryder. Det er en temmelig ugleset rolle blandt de fleste lønmodtagere.

Tilbud fra fagforeningen
Det er ikke kun løn- og arbejdsforhold, som fagforeningen interesserer sig for. Der kan også være ordninger i forbindelse med dit medlemskab, hvor du vil have nogle fordele.
– Du vil næsten altid få et medlemsblad ved dit fagforbundsmedlemskab.
– Det kan f.eks. være ferieboliger, legater til værdigt trængende, boliger og forsikringsordninger.
– Ofte vil din eneste mulighed som psykiatribruger for at få en livsforsikring, være medlemskab af et fagforbund.
– Din fagforening vil have en socialrådgiver ansat, som vil hjælpe dig med dine konkrete problemer.
– Din fagforening vil holde sociale arrangementer – f.eks. omkring større politiske eller internationale spørgsmål, hvor du kan deltage og høre og give dit besyv med. Nogle fagforeninger har medlemsblade, hvor du kan være med i en redaktion og hyggearrangementer omkring jul for familierne, hvor du kan møde dine kolleger uden for arbejdspladsen.
– Endelig har mange fagforbund en masse tilbud inden for gratis efteruddannelse. Her kan du blive mere kvalificeret inden for dit fag/område. Og måske stå til en forfremmelse på arbejdspladsen, eller mulighed for at skifte arbejdsområde inden for faget.

Mobning

På de fleste arbejdspladser er der en “jargon”. En måde, man omgås på. Tit bruger vi ironi, humor og en let tone på arbejdspladsen. Når man skal være sammen i mange timer hver dag, må man finde en måde at være sammen på. Og man lærer hinanden at kende – på den ene eller anden måde.

Særligt i begyndelsen af et ansættelsesforhold skal man “stikke en finger i jorden” – og måske finde sig i lidt mere, end man normalt ville. Man vil blive prøvet af. Og hvis man kan beholde humøret og svare for sig – så bliver det meget hurtigere let at være på arbejdspladsen. Mennesker er faktisk tolerante i længden – og alle har en eller anden skavank, som de ikke er stolte af!
Du kan ikke undgå, at nogle af dine kolleger vil prøve at nærme sig dig – med din psykiske skrøbelighed – på en humoristisk måde. I 99% af tilfældene er der ikke noget ondskabsfuldt i det. Men det kan føre til problemer, hvis du ikke selv tager det fra den humoristiske side i situationen! Men – man må godt selv sætte en grænse, særligt hvis man kan gøre det på en elegant måde.
I den ene situation – sammen med din gode kollega – kan du måske snakke alvorligt om dine problemer, lige som han/hun taler alvorligt om sine.
I andre situationer er det dårlig stil at være for alvorlig. Det kan tages som klynkeri. Psykisk sygdom er ofte en “hyggedræber” – og du skal finde en balance midt imellem en lallende klovnerolle – og en klynkende selvmedlidenhed. Husk: Livet er hårdt for alle!

“Der er meget med rygter. Jeg har ikke selv været parat til at fortælle om min sygdom. Man skal have rimeligt med hår på brystet for at fortælle om det. Der kommer mange dumsmarte bemærkninger – og der skal man være af en vis karat for at melde ud om det…”
Frederik, arbejdsmand

Når der kommer konflikter – eller bare uenigheder – mellem to ansatte på en arbejdsplads, er det vigtigste, at man får løst konflikten. Diskuteret problemet. Ellers kan det føre til gniderier, dårlig omtale af hinanden og på langt sigt et dårligt klima på arbejdspladsen. Hvis du ikke ved, hvordan du skal løse en konflikt, så tal først med din bedste kollega og din familie/dit netværk. Hvis gniderierne bliver ved, må du tale med tillidsmanden eller chefen. Men når det når dertil, er det ofte for sent.
På alle arbejdspladser snakker man om hinanden. Det er bare sådan. Man bliver nødt til at tage afslappet på det – og snakke igen!
Hvis du er en god kollega, hjælpsom, åben, glad – og gerne hurtig i replikken – så vil du også kunne tillade dig at have dårlige dage. Og finde ud af, at det kommer dine kolleger ved, hvordan du har det.

“Det er mest en selv, der kan gøre noget ved en selv. Jeg kan øve mig på at være mindre bange – prøve de ting af, jeg er bange for. Jeg tvinger mig selv til at gøre ting, jeg er bange for. Det har vist sig i mange tilfælde, at det bærer frugt…”
Frederik, arbejdsmand

Der findes også arbejdspladser, der er helt umulige. Hvor en dårlig arbejdsleder, sjakbejs eller direktør med dårligt humør spreder en dårlig stemning eller angst og vrede på arbejdspladsen. Så skal der megen styrke til at hyle med de ulve, man er iblandt. Find hellere noget andet!

Fyring

Hvis du lige er blevet fyret, så er det bare træls – eller måske er det en lettelse!
Der er nogle procedurer omkring fyring, som skal overholdes fra arbejdsgiverens side. Det er vigtigt, at du går til din fagforening og hører, om reglerne er blevet overholdt. Ellers skal du have kompensation.

Hvis du ofte er blevet fyret, er det vigtigt at afklare sammenhænge med et eventuelt sygdomsforløb. Du kan vælge at diskutere forholdet med din fagforening, din sagsbehandler, behandler og din familie.

Denne pjece skulle gerne kunne give dig ideer til at komme ind på den rette hylde. At vedkende sig sine vanskeligheder er det første. At andre anerkender det, og viser hensyn til det, er det næste – og sammen med andre kan du kæmpe for at overvinde det.

I gang igen – eller ind i psykiatrien?
Psykiatrien er ikke det bedste offentlige system, der findes. Hvis du har det dårligt over en fyring, så er psykiatrien måske ikke den bedste hjælp. Selvfølgelig skal du snakke med din behandler om dine følelser og traumer i forbindelse med fyringen – hvis du har en behandler, du stoler på. Men det er vigtigt, at du finder din rette hylde – at du ikke bliver ved med at banke dit hoved ind i en mur – men går uden om muren og kommer videre.
Denne pjece skulle gerne kunne give dig nogle ideer til at komme videre. Gennem fagforening, socialvæsenet og skåne/flexjob. Der er næsten altid en chance til – det er bare med at se den!
LAP kan være en del af løsningen i en overgangsperiode. Arbejde sammen med andre psykiatribrugere giver selvværd. Og selvværd er noget, der lider skade ved en fyring!

Ung, sindslidende og i arbejde

Hvis du er mellem 18 og 25 år og har det psykisk dårligt, er det ufatteligt vigtigt, at du lærer dit problem at kende – at du får værktøjer til at kunne finde ud af, hvor du kan få hjælp. Hvis du har haft en nedtur, en depression, en psykose – og gerne vil videre – kan det at få et arbejde være en stor del af løsningen.

Kontanthjælp, job, uddannelse eller pension
De fleste unge psykiatribrugere får deres penge via kontanthjælp. Det offentlige viger tilbage for at tildele pension til unge – og med god grund. Det kan ikke passe, at du, der lige er gået i gang med livet, skal give op og bede om en plads på reservebænken for good!
Inden for psykiatrien i mange amter findes der aktivitetsmuligheder. Vil du ikke være en del af dem, er det så dig selv, der må finde på noget fornuftigt at lave. En mulighed er kunst, musik, træning, teater – en hobby – mens du kommer videre med din sygdom, og gerne ud af den.
Som ung er det logisk at uddanne sig. At være på en uddannelse kræver også overskud. Særligt universitetet kan være et koldt sted! Så når du skal skabe et liv, er det vigtigt at det hele er med – familie, kæreste, fritid, kammerater, uddannelse, job – men det kommer ikke lige pludseligt alt sammen. Du skal starte i den ene ende. Det kunne f.eks. være at blive aktiv i LAP med at gøre noget for dine jævnaldrende!
En mulighed er, at du snakker med din sagsbehandler om f.eks. et flexjob i en periode. Du kan sagtens komme tilbage i et almindeligt job, den dag du er fit for fight. De fleste arbejdsgivere vil gerne give en ung en chance. Men det er vigtigt, at du er åben omkring de problemer, der har bragt dig ind i det offentlige system – ellers kan du ikke forvente, at din chef eller dine kolleger ved, hvad du går og knokler med i dit sind!

Hash, stoffer, alkohol og arbejde

For tiden ryger rigtigt mange unge hash. Og unge drikker mere, end de nogensinde har gjort. Langt de fleste unge, der kommer ind i ungdomspsykiatrien, har et hash/alkoholproblem! Det er noget lort – og måske har du også et problem dér – hvis ikke du ligefrem har brugt hårde stoffer som kokain, ecstasy, speed eller heroin. Du véd garanteret, at både hash og hårde stoffer gør dig mere syg. Så du har én chance for at få det bedre – og måske få et job, hvor du kan tjene nogle penge. Og det er stop for stoffer. Det er meget hårdt sagt – og det er svært at gøre. Men det er nødvendigt!

De voksne har fuld respekt for en ung, der har været ude i problemer og er kommet ud af dem – og har brug for hjælp til ikke at falde tilbage. Det må du stole på – også selv om du måske har dårlige erfaringer fra behandlersystemet.

Stop for gardinprædiken – kom i gang!
Det er ikke kun stoffer, der kan give psykiske problemer. Der kan være mange andre årsager: F.eks. følelsesmæssigt stress pga. seksuelt misbrug, ulykkelig eller manglende kærlighed, eksamenspres eller dårligt netværk.

Alt i alt har du en chance som ung i dag, som de unge der kom ind i psykiatrien for 20 år siden ikke havde. Psykiatrien mishandler ikke sine patienter så meget som den gjorde dengang. Og derfor har du reelt en chance for at komme videre – og ud af psykiatrien, videre på et job eller en uddannelse. Men tænk lige på, at i denne periode har du det hårdt. Det kan være en del af løsningen på dit problem, at du finder nogle der er lige så sprøde i krydderen som dig selv! Du kan få inspiration og støtte i LAP.

LAP – og arbejdsmarkedet

I vores principprogram står der, at vi ønsker:

At man fra samfundets side aktivt modvirker de faktorer, der begrænser psykiatribrugeres aktivitet og deltagelse
At sikre sociale hjælpeydelser med henblik på aktiv deltagelse i alle sider af samfundslivet.
At mennesker, der begrænses af psykosociale funktionshæmninger, får sociale rettigheder og muligheder svarende til andre borgere med nedsat funktionsevne. Fx ret til relevante kompenserende ydelser i forbindelse med uddannelse og arbejde.
At der udvikles favorable og realistiske vilkår for deltagelse i arbejdslivet, fx. mulighed for at ansætte personlig hjælper, fortrinsstilling for sociale virksomheder og kooperativer af og for psykiatribrugere og andre med nedsat arbejdsevne.

Psykiatribrugerkooperativer/arbejdspladser
I LAP’s principprogram er det nedfældet, at vi går ind for dannelse af psykiatribrugerkooperativer inden og uden for psykiatrien. Indtil videre er der kun ét sådant kooperativ i Danmark, nemlig Bruger Kiosk i Risskov, som FAP-Århus har skabt sammen med Sind i Århus amt.

Der er masser af områder, hvor brugerkooperativer kan gå i gang:
1. Catering inden for det offentlige – skoler, plejehjem o.s.v.
2. Produktion, butik, service – der har f.eks. været snakket om kombinerede bosteder/gartnerier for brugere. Der kunne tænkes cafeer/værtshuse/restauranter i de større byer – eller et hotel, som brugerne i Trieste i Italien har gang i. Hvis du vil have mere oplysning om brugerkooperativet i Århus, så kontakt FAP-Århus: fap.aarhus@get2net.dk, Skovagervej 2, 8240 Risskov, Tlf: 7789 3273.
3. Foredragsvirksomhed af Psykiatribrugere. Der er stiftet et par firmaer/organisationer inden for brugerlærerområdet. Der er ingen, der forbyder brugere at stifte virksomheder, der tilbyder service og uddannelse til systemet. Og der er ingen, der siger, at det ikke kan være kooperativer. Se bl.a. www.b-i-d.dk og www.insiderne.dk
4. MB-ere. Medarbejdere med Brugerbaggrund er en ny ting i psykiatrien, hvor psykiatribrugere ansættes i skåne- og fleksjob som medarbejdere. I LAP vil vi meget gerne organisere de brugere, der arbejder i psykiatrien. Du er velkommen til at ringe til LAP. Kontoret vil vise dig videre til én, der har forstand på dit problem/spørgsmål.

Arbejdsmarkedsgruppen

Vi har en arbejdsmarkedsgruppe i LAP. Den kører godt i perioder, når der er aktive og vidende medlemmer. I andre perioder mangler den ildsjæle. Du er velkommen til at blive medlem. Det kræver blot, at du skriver/mailer til nedenstående adresse.
Gruppen beskæftiger sig med alt vedrørende arbejdslivet: ny lovgivning, samarbejde med fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, fremstilling af artikler til Medlemsbladet LAP og indhentning af erfaringer – f.eks. om kooperativer i Danmark og andre lande.

Juridisk rådgivning
I LAP tilbyder vi juridisk rådgivning af medlemmerne. Hvis du har et særligt problem, der har med arbejde og uddannelse at gøre, er du velkommen til at henvende dig til den juridiske konsulent. Du vil få rådgivning, men kan ikke være sikker på, at vedkommende vil føre en sag for dig. Det handler om ressourcer!

Ud af spændetrøjen – ind i LAP
Denne pjece har vi lavet for at hjælpe dig, der læser den. Vi har samlet vores erfaringer i et forsøg på at hjælpe dig uden om fælder i systemet. I LAP gør vi meget for at forbedre systemerne – og hjælpe hinanden. Vi har altid brug for flere aktive, der vil altid være noget for dig at gå i gang med, hvis du skulle være interesseret. Enten lokalt eller nationalt.
Vi håber også, at du, selv om du har gang i noget helt andet, vil støtte den gode sag – og følge med i det arbejde vi laver gennem Medlemsbladet LAP.