Pressemeddelelse: Intet om os uden os
Nyt livstestamente for psykisk syge
I Kristi Himmelfartsferien tog LAP hul på sit elvte landsmøde, hvor der blev behandlet talrige forslag til forbedringer af psykiatribrugeres vilkår.
LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) arbejder for at fremme den enkeltes selvbestemmelsesret i psykiatrien. Derfor arbejder LAP under mottoet “Intet om os uden os.”
LAP ønsker, at den lovgivning, der vedrører psykiatribrugere respekterer de helt basale menneskerettigheder jævnfør Danmarks aktuelle ratifikation af FN’s handicapkonvention.
LAP arbejder politisk på, at psykiatribrugere ikke udsættes for tvang, herunder fiksering og medicinske overgreb, der begrænser den enkeltes ret til selvbestemmelse.
Som noget helt nyt har LAP udarbejdet et “psykiatrisk” testamente, og vil nu lægge pres på politikerne for at gøre dette juridisk bindende. Testamentet kan evt. hentes på LAPs hjemmeside.
LAP arbejder for at pårørende venner og netværk får en bedre forståelse for psykiatribrugerens situation, så der kan opstå et gunstigt samarbejde i mellem alle parter på de rigtige præmisser.
LAPs principprogram pkt. 6 “At den enkelte får fuld selvbestemmelse om egen behandling ud fra princippet om informeret samtykke.” Det psykiatriske testamente |