Referat af LL møde 22 – 23. juni 2018

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Hanne Skou Kadziola, Inger-Liss Christoffersen, Steen Moestrup, Andrea Hermansen, Jørgen Bæk, Michael P. Krog, Grethe Kristine Nørgaard og Henrik K. Hansen. Konsulent Jon V. Andersen deltog tillige på mødet.

Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen
Afbud/fraværende: René Strøm, Nils H. Andersen, Cornelius Christiansen
Katrine Wiedersøe (Suppl.) deltog fra lørdag (dag 2).

  1. Valg af ordstyrer og referent.
    Jakob blev valgt til referent og Hanne S. Kadziola blev valgt som ordstyrer.
    Under pkt. 9 arbejdsgrupper var Hanne Wiingaard ordstyrer.

    Tom nævner indledningsvis, at der også skal følges op på de gode råd til afvikling af LL-møder fra konsulent Mikael Kold.

  2.  Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet
    Refereres ikke.
  3. Godkendelse af dagsorden.
    Dagsordenen godkendes.
  4. Godkendelse af referat fra møde den 05.05.18 Sætningen vedr. ”tilfældig” under punktet økonomi slettes i referatet. Referatet er herefter godkendt.
  5. Introduktion til udviklingsprogram v/Jon V. Andersen
    Jon introducerer forløbet for deltagerne. Formålet med mødet skal man være enige om, før det lykkes med en god mødestruktur, som grundlag for et udviklingsforløb. Ledelsen afspejler hvordan en organisation fungerer. Vejrmeldingerne skal bruges til noget, så man bruger dem fremover i mødeforløbet. Det er rigtig uhensigtsmæssigt, at putte nye punkter på selve mødet.

    Der skal spørges ind til den enkeltes udgangspunkt, og man skal være oprigtig interesseret og nærværende. Man skal have en dobbeltopmærksomhed på at følge processen, og se om folk er nærværende og interesserede. Samtaler om fx økonomi kan blive rigtig lukkede, og derfor er det vigtigt, at der spørges ind til emnet og formålet. Hold fast via uventede spørgsmål og fokuser på kerneopgaven, som er det vigtigste. Empati og nærvær er tillige vigtige.

    Efter observationsfasen i forhold til LL, vil Jon udarbejde et procesdesign for det videre forløb. Der kommer efterfølgende også facilitatorspørgsmål, der kan bruges som arbejdsredskaber på møder. Se også slides og materiale fra Jon V. Andersen.

  6. (lukket punkt)
  7. Hvor sættes grænsen i forhold til overgreb i LAP regi. Pkt. fra LL-møde 05.05 2018.
    Det besluttes, at punktet sættes på LL- mødet i august.
  8. Orientering fra
    1. FU
      -Psykiatritopmøde v/status

      I Psykiatrinetværket, som står for Psykiatritopmødet, er der indkaldt til en workshop i august. Der er desværre en uenighed i Psykiatrinetværket mellem Bedre Psykiatri og Det Sociale Netværk. Der bliver dog P. Topmøde i år.

      LAP’s mærkesager, heriblandt brugerstyrede indlæggelser er siden Mogens Seiders indtræden kommet tydeligere frem, og op på scenen på Psykiatritopmødet – og det er flot. Hanne er således meget glad for det uformelle samarbejde, hvor man kan bruge hinanden.

      Der skal afleveres et aktuelt emne til Psykiatritop-mødet. Når LAP foreslår et emne skal vi også stille med en bod og en person, der kan fortælle om det.
      Hanne S. skriver en mail rundt til LL om bidrag til dette, og beder folk tænke over et godt aktuelt emne til Psykiatritopmødet.

      Andrea foreslår Ligestilling nu og Borgeren i centrum som emne.

      -Psykiatrialliance: Hanne S: Der er udarbejdet en række fælles mål blandt 33 interesseorganisationer, og dem har vi præsenteret for Mette Frederiksen og Mai Mercado. Hanne har udsendt mail til LL om samme, og pointerer at LAP har stor indflydelse på dette, herunder at få dagsordensat ret til medicinfri behandling. Arbejdet er begrænset udadtil, da der er en række organisationer der skal være enige, men LAP´s repræsentant kan fint præsentere LAP´s brugervinkel.

      Endelig fortæller Hanne, at LAP er indkaldt til en rundbordssamtale i Sundhedsministeriet, og det er Nils der repræsenterer LAP og Psykiatrialliancen på dette møde. Der er besluttet nye møder i Psykiatrinetværket. Hanne Wiingaard og Hanne S. Kadziola er LAP- repræsentanter i Psykiatrialliancen. I Psykiatrinetværket er Andrea også LAP-repræsentant.

      LAP har modtaget et spørgeskemaet vedr. tvang i børn-og ungepsykiatrien, og der spørges til, hvem der vil svare på det?

      Det drejer sig blandt andet om, hvornår skal barnet eller forælderen høres i forbindelse med tvang. Magtanvendelse er noget andet, og det må der godt anvendes på bosteder, men der må ikke ydes tvang. Det er psykiatriloven, der gælder når de er mellem 15 og 18 år.

      Det blev i forbindelse med ændring af psykiatriloven i 2015 om mindreårige psykiatriske patienters rettigheder og den lægelige vurdering i forbindelse med tvangsfiksering fastslagt, at der skal foretages en evaluering af ændringerne efter tre år. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund udarbejdet en række spørgsmål til brug for evalueringen. Besvarelse af spørgsmålene skal ske senest den 17. august 2018.

      Det besluttes, at Bettina vil gå i gang med at svare på spørgeskemaet i samråd med personalet på bosteder. Forslaget til besvarelse sendes rundt til LL.

      Den 21 – 22. september er der Peer-netværks møde i Vejle.

      – Svar til Kristian Sloth blev ikke behandlet.

      Lørdag den 23. juni (dag 2)

      Hanne W. vælges til ordstyrer. Der prioriteres i dagsordenen for mødet. De vigtigste emner drøftes og øvrige udsættes. Der gives også plads til fælles afsluttende opsamling fra Jon V. Andersen. Katrine W. deltager med stemmeret.
      Det aftales, at FU forud for næste møde skal klarlægge indkaldte suppleanters rettigheder når et LL-medlem har meldt fra.

    2. LL
      Henrik Kromann fortæller, at der er aktuelle bisiddersager vedr. tvang. Foreløbig spørger Henrik kommunen om flere ressourcer. Henrik spørger, hvor meget tid han kan bruge på et kollektivt medlem.
      Steen: Nina Høegh har trukket sig fra Projekt Udenfor, og jeg har været til afskedsreception. Der er ansat en administrativ direktør, som tidligere har drevet konsulentvirksomhed. Steen fortæller også, at Preben Brandt træder tilbage fra som bestyrelsesformand for Projekt Udenfor fra udgangen af 2019. Der sker en masse ting, og det er virkelig spændende, at der er fokus på hjemløse og psykiske syge, og afhjælpning af disses problemer i Danmark. Steen oplyser, at han er udpeget til Projekt Udenfor via sit arbejde i LAP.
      Hanne S. har været hos Børne- og Socialminister Mai Mercado, som også tidligere nævnt.
      Michael: Der er lavet et samarbejde mellem 4 kommuner om en (Recovery) skole på tværs af fire kommuner. Projektet hedder skolen på tværs. Kommunerne er Gladsaxe, Lyngby –Taarbæk og Gentofte kommune. Michael er udpeget til kvalitetskoordinator i projektet. Hanne S. siger, at hun har kontakter i Ballerup, der kan hjælpe i forhold til dette.

      Steen: Der igangsat en LAP- mailbrevboks vedr. erfaringer med visitation, som vedtaget på Landsmødet. Steen har også bedt om at få visitator på dagsorden i Udsatte Rådet. Der nogle problemer med mails via Borger.dk, hvor mails nærmest bliver arkiveret lodret. Steen opfordrer til, at der meldes ind til mailboksen, og til Steen og Bo Steen med korte refererede erfaringer med visitation.

    3. Udviklingskonsulent.
      Der er et solidt økonomisk grundlag for prioriteringer, og navnlig igangsættelse af medlemsaktiviteter i 2018, jf. udviklingsplan og handlingsprogram.
    4. Hvervekampagne.
      På mødet uddeltes en oversigt over aktive lokalforeninger, som udgangspunkt for drøftelsen af en kampagne. I LL er der ikke enighed om den bedste måde, at hverve nye LAP medlemmer.
      Hvervekampagne sættes også på dagsorden på LL-mødet i august.

      Punktet vedr. hvervekampagne drøftes under handlingsprogrammet.

      -Handlingsprogram som styrende for møder. Blev ikke drøftet

  9. Arbejdsgrupper:
    1. Opfølgning på godkendelse af arbejdsgrupper (bilag 9a)
      Arbejdsgrupperne behandles og godkendes – se personsammensætning i opdateret bilag.

      1. Arbejdsgruppe for glædesspredning: Ole Nielsen (Tovholder)
        Hanne S. Kadziola er LL repræsentant. Gruppen er godkendt.
        Arbejdsgruppe – Opgradering af psykiatriuddannelser: Slettes.
      2. Bisidderstyregruppen: Tovholder: Henrik Kromann Hansen.
        Tom Jul Pedersen er LL repræsentant (LL) Gruppen er godkendt
      3. Decemberrefugiegruppen: Tovholder: Steen Moestrup (Steen laver en liste, og korrigerer i deltagerantallet). Hanne Skou Kadziola er LL repræsentant. Gruppen er godkendt.
      4. Erfaringspiloterne: Gihta Hansen (Tovholder). Henrik Kromann Hansen er LL-repræsentant. Gruppen er godkendt.
      5. Folkemøde Bornholm 2019: Der skal sammensættes en gruppe og indsættes en tovholder på LL-møde i august.
      6. Hjemmesidegruppen: Steen Moestrup (Tovholder) Hanne Wiingaard er LL repræsentant. Gruppen er godkendt.
      7. Inspirationsgruppen: Tom Jul Pedersen (Tovholder og LL repræsentant) Tom melder tilbage i august vedr. antallet af deltagere i gruppen. Gruppen skal selv beslutte vedr. venteliste. Gruppen er godkendt.
      8. Livsglædegruppen: Tom Jul Pedersen (Tovholder og LL repræsentant). Gruppen er godkendt.
      9. Medlemstræf 2018: Der er afholdt møde 27.06. Samtlige deltagere på listen fra Landsmødet var inviteret. Gruppen konstituerer sig på mødet. Det er et landsdækkende medlemstræf og ikke et lokalt medlemstræf.
      10. Møde mellem LAP’s lokalforeningers bestyrelser m.v.: Tovholder: Preben Lund. LL-repræsentant er Hanne Wiingaard og Henrik K. Hansen.
      11. Presse og lov: Steen Moestrup er LL repræsentant og tovholder. Gruppen er godkendt.
      12. Redaktionsgruppen (Bladgruppen): Hanne Wiingaard er tovholder og LL repræsentant. Gruppen er godkendt. Steen anfører, at et medlem har spurgt om der evt. kunne ske optagelse af vedkommende i gruppen. Gruppen behandler selv dette spørgsmål.
      13. Refugiegruppen (Blivende refugie): Steen Moestrup er LL repræsentant og tovholder. Gruppen er godkendt.
      14. Solskinsgruppen: Kontoret skal skrive til gruppen om, hvad det handler om, og hvornår de holder møde.
      15. Sommerlejr: Bettina K. Mærsk er tovholder. Steen Moestrup er LL -repræsentant. Gruppen er godkendt.
      16. Strukturgruppen: Jørn Bæk: Tovholder og LL-repræsentant. Gruppen er godkendt.
      17. Værestedsgruppen: Jørn Bæk er LL repræsentant. Tovholder: Lise Jul Pedersen. Gruppen er godkendt.
      18. Ø-lejr: LL repræsentant. Mette Windfeld er tovholder. Cornelius Christiansen er LL- repræsentant. Gruppen er godkendt.

      -Brev fra Lars Christensen vedr. etablering af gruppe, der tog sig af tvang og bælte- fikseringer på psykiatriske afdelinger blev ikke behandlet.
      Tages evt. op på LL-møde i august.

    2. Orientering fra arbejdsgrupperne
      Udsættes til LL-møde i august
    3. Kort orientering fra LAP´s deltagelse i Folkemødet 2018
      Folkemødedeltagelsen var en succes, og der kommer en evaluering. Detaildrøftelse af Folkemødet 2018 udsættes til LL-mødet i august.
  10. Økonomi
    1. Regnskabsoversigt for pr. 31. 05.2018
      Fremad får kasserer regnskabsoversigten tidligere og kan rette budgetoversigt til forud for LL-møder. Katrine fortæller om NADA Danmark, og hun vil sætte det på dagsordenen næste gang. NADA er Recovery og ikke en behandlingsform. Michael: Der skal satses både på hvervekampagne, jubilæum mv.
      Jørn: Vi vil gerne lave et Vendepunkts-kursus igen efter en behovsanalyse, vi vil gerne lave et lokalt medlemstræf. Hanne W.: Kom gerne med forslag. Grethe: Lav nye forslag som et særlig punkt næste gang.
      Det aftales, at kasserer Steen M. skal være med til udarbejdelse af punktet vedr. økonomi forud for næste LL-møde i august.
    2. Budget sommerlejr godkendelse (bilag 10b)
      Der er et merforbrug på kr. 50.000 i forhold til budgetteret. Steen orienterer om, at der dog ikke er tale om reel udgiftsstigning. Afstemningsresultatet viser flertal for budgettet. 1 stemmer ikke. Budgettet godkendes.

      Jon påpeger, at rammerne for frivilligt arbejde ex . på sommerlejre er en større principiel drøftelse.

      Budgettet for sommerlejren godkendes. I den videre drøftelse er der dog ikke enighed om, om det skal være gratis for frivillige at deltage på sommerlejr og arbejde, og der træffes ikke en beslutning.

    3. Økonomisk drøftelse vedr. prioriteringer mv.
      Det drøftes hvordan prioriteringer i foreningen foretages.
      Udsættes til næste LL-møde i august. Pkt. planlægges eventuelt i samarbejde med kasserer Steen.
  11. Handlingsprogram
    Med afsæt i det vedtagne handlingsprogram (bilag 11 a) og aktivitetsoversigt udformes et katalog over aktiviteter, vi vil gennemføre i det kommende år. Aktiviteterne kan bl.a. udvikles i forhold til LAP´s udviklingsplan (se aktuelle udviklingsplan bilag 11b).
    Hvervekampagne er en af de presserende aktiviteter:

      • – Hvervekampagne og modernisering af LAP´s organisation. F.eks. hvordan vi får flere til at interessere sig for LAP og arbejdet og hvordan vi får flere medlemmer. Og hvordan LAP profileres bedre, så kendskabet til organisationen udbredes.

    – Brev fra sekretariatet til lokalområder vedr. netværksgrupper, som en måde at støtte op om hvervekampagne v/Hanne S. Kadziola
    Indgår som del af handlingsprogrammet/hvervekampagne

    – Synliggørelse af LAP på Brugernes Bazar 2018.
    Indgår som del af handlingsprogrammet/hvervekampagne

    – En overordnet drøftelse af LAP, hvor der tages hensyn til den almindelige samfundsudvikling. Bl.a. hensyntagen til det stadig stigende antal sårbare/belastede unge, den teknologiske udvikling (også internt i LAP, f.eks. ifm. udfyldelse af rekvisitioner, køresedler mm.)

    Steen M. får opgaven med behandling af handlingsprogrammet: LL får tre minutter til at læse Handlingsprogrammet. LL bliver bedt om i grupper af to personer, at drøfte og prioritere 3 punkter fra Handlingsprogrammet.

    Efter læsning og prioritering siger Steen, at øvelsen med at læse og vælge 3 punkter, primært handler om, at gøre LL opmærksom på Handlingsprogrammet. Det vigtigste er at få klarhed over hvilke aktiviteter, der allerede er i gang.

    FU nævner hvilke tre punkter de prioriterer og dertilhørende aktiviteter: Det er pkt. 9 vedr. styrkelse af det lokale arbejde og hvervekampagne, samt ansættelse af lokalkonsulent.

    Andrea: Inspiration fra arbejdet i Stop-Op kan hjælpe med at skrive en inspirationsbog om etablering af væresteder, bl.a. med involvering af Arne, Jytte og Thorvaldsen.
    Det behøver ikke være en bog, men et papir, hvor man kan se, hvem man skal henvende sig til. Grethe. Steen: Der ligger et inspirationsmateriale fra Sind huset i Hillerød, som vi kan bruge til en håndbog. Arbejdsgrupperne vedr. værested skal inddrages.

    Punkter i handlingsprogrammet som er igangsat:
    Medicintilpasning er allerede igangsat – med en planlagt høring.
    NADA- behandling: Katrine sender et forslag ind.
    Vedr. refugie: Der sidder allerede en arbejdsgruppe.

    Uanset holdningen til en hvervekampagnes udformning opfordres LL til at komme med forslag eller nedsætte en arbejdsgruppe vedr. hvervekampagne til næste LL-møde. Punktet vedr. hvervekampagne kommer på LL-mødet i august.

    Jon V. Andersen spørger afslutningsvis, hvem der ved noget om markedsføring her, og nævner, at der skal udpeges potentielle målgrupper i forhold til en hvervekampagne.
    Dem der har lyst til at lave en hvervekampagne kan gå i gang med det.

    Efter handlingsprogrammet drøftes:

    – Diskussion af hvordan vi tolker ”intet om os uden os”.
    Internt og eksternt på de sociale medier

    Andrea: Andrea introducerer diskussionen: Internt syntes jeg vi er dårlige til at gøre det vi siger vi gør udadtil. Intet om os skal også foregå internt. Hanne S. Kadziola og Katrine: Udtrykket kommer fra Handicaporganisationerne og fra det internationale arbejde. Man skal spørge borgeren, jf. Lars fra ULF og brugerne i ULF.
    Michael: Det er en forudsætning, at vi selv gør det vi siger vi gør. Det er en enhvers forbandede pligt at være konfliktneddæmpende og ikke komme benzin på bålet.

  12. Ophævelse af behandlingskriteriet for tvang i psykiatriloven v/Hanne S. Kadziola
    Udsættes til LL- møde i august.
  13. Mailetik (lukket punkt)
  14. Dagsordenspunkter fra Andrea H.
    – FU´s rolle i mellem Landsledelsesmøderne.
    FU har påtaget sig en stor opgave
    Hvordan afgrænser vi FU´s opgave til det, den er sat i verden for?
    Punktet frafaldes.
  15. (Lukket punkt)
  16. (Lukket punkt)
  17. (Lukket punkt)
  18. Brev til Statsministeren (Steen M.) Drøftelsen udsættes til LL-møde i august.
  19. Mødedatoer i LL
    Forslag:17. november og 8. december.
    Datoerne blev vedtaget.
    Drøftelse af evt. julefrokost og LL møde på to forskellige datoer. Det besluttes at invitere separat til julefrokost. Den skal ligge på en fredag.
  20. Evt. Grethe sender sine kontaktoplysninger til sekretariatet
  21. hvordan synes du, mødet gik?
    Refereres ikke.
    Næste LL-møde er lørdag den 18. august kl.11.00.