Referat af LL-møde 29.04 2022

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Henrik K. Hansen, Cornelius Christiansen, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Steen Moestrup, Lenette Rasmussen, Helle Sibbersen, Clarissa Sørensen, Hanne Carlsen og Lene Kristiansen.

Afbud: Jens Rasmussen og Grethe Kristine Nørgaard.

Mødet blev afholdt på Hotel Svendborg.

Forslag til dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent
Hanne W. vælges til ordstyrer og Lene vælges til referent.

2. Indledende personlig kort runde (vejrmelding) om hvordan man har det.
Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden er godkendt uden ændringer.

4. Godkendelse af referat 05.04 2022
Referatet blev godkendt.

5. Landsmøde 2022
Helle sørger for at læse Grethe og Clarissas breve op ifm. deres ønske om at stille op til LL.
a) Beretning. Det blev aftalt, at beretningen ikke fremlægges mundtligt, men at LL stiller sig op foran scenen og besvarer spørgsmål fra salen.
På næste landsmøde kan vi overveje, at sekretariatet også fremlægger deres beretning.
b) Stemmetællere. Det aftales, at Lise Jul Pedersen, Rasmus Søbæk Magelund, Ole Hagman og Kim Kjelgaard spørges.
[NB: Kim takkede nej, og det blev i stedet Hanne Skou Kadziola]
c) Fanen. Paul Bjergager spørges og Cornelius bærer fanen, hvis Paul siger nej.
d) Introduktion til arbejdsgrupper og ny handlingsplan. Hanne C. og Helle præsenterer arbejdsgrupperne. Steen og Cornelius bliver LL’s repræsentanter i gruppen om handlingsprogram på landsmødet, og sørger for en stram proces.
e) Gennemgang af program. Tom giver en introduktion af, hvad hans tale kommer til at indeholde.
Lene tager imod og introducerer Kira West.
Helle tager imod musikerne, som skal underholde til middagen.
f) Overrækkelser af priser og diplomer. Steen køber chokolade til 300 kr. pr. taler

6. Økonomi.
a) Regnskab
. De personer som skal underskrive regnskab 2021 på papir, får det ordnet mens vi er sammen på Landsmødet.

b) Budget. Budget 2023 kommer til at forholde sig til, om LL’s forslag om landsmøder hvert andet år, stemmes i gennem.

c) Budget landslejr. Bettina fremlægger budget for landslejr 2022 som godkendes, dog med tilføjelse af hvad udgifterne bliver for de frivillige på lejren.

d) Konfliktmægling. LL godkender, at der betales for en konfliktmægling mellem to LL-medlemmer.

7. Personale (lukket punkt): Refereres ikke.

8. Orientering fra
a) FU. Der er bestilt rygsække til alle på Landsmødet.
Der kommer en hjælper for Pia, som er bogholder i LAP.
Steen fortæller om receptionen for Frivilligrådet, hvor han gjorde opmærksom på, at psykiatribrugerne desværre ikke er velkomne i alle frivilligcentrene.
Vi afventer at blive inviteret ind til en snak i Sundhedsministeriet om 10-års planen.
b) LL
Ingen kommentarer
c) Orientering fra arbejdsgrupper. Cornelius fortæller, at refugie kan blive en realitet fx januar 2023.
Folkemøde-gruppen har arbejdet hårdt, men nu er debatter og aktiviteter i LAP’s telt på plads.

9. Evt.
LL godkender, at vi kan skrive et takkebrev til Trine Torp for vores gode samarbejde med hende, mens hun har siddet i Folketinget.
Der laves en privatindsamling til blomster til sekretariatet som tak for deres indsats og imødekommenhed. Til næste møde kan vi tale om arbejdsdeling og kommando-veje i sekretariatet og i LL.
På baggrund af et spørgsmål om kontor-godtgørelse blev det slået fast for alle, at man ikke kan modtage kontor-godtgørelse fra flere foreninger.

10. Hvordan synes du, mødet gik?
Flere var glade for at vi kunne holde fysisk møde og se hinanden i øjnene.

11. Første møde i
ny landsledelse 21.05 2022 kl. 11-17.00