Referat af LL-møde lørdag den 28. september 2019
Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Henrik K. Hansen, Katrine Wiedersøe, Clarissa Emiria Sørensen, Jens Rasmussen, Tom Jul Pedersen, Lars Kristensen, Inger-Liss Christoffersen, Lene Kristiansen og Steen Moestrup.
Afbud/fraværende: Michael Krogh Andersen (suppleant), Grethe Kristine Nørgaard, Nils H. Andersen og Michael P. Krog.
Anne-Marie Rafferty (suppleant) er trådt ud af LL. Nils H. Andersen er derfor indtrådt i LL som suppleant.
Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen
Forslag til dagsorden:
1. Valg af ordstyrer og referent.
Hanne W. blev valgt til ordstyrer. Jakob B. Petersen blev valgt til referent.
2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet. Referes ikke.
3. Godkendelse af dagsorden.
Der er indsættes pkt. 12a om forslag fra Enhedslisten vedr. styrkelse af psykiatrien. Der tilføjes et punkt 14b vedr. fondsansøgning. Nils Andersen er indtrådt som suppleant i LL (3.suppleant), som erstatning for Anne-Marie Rafferty, der er trådt ud af LL.
4. Godkendelses af referat fra møde den 31. august 2019
Tilføjes under pkt. 7: Vendepunktets tovholder skal være en tidligere vendepunkts instruktør og kursist. Lene er LL repræsentant. Slettes: Henrik K. vil skrive fra eksempler fra sommerlejr, refugier og Ø-lejr. Referatet er med disse rettelser godkendt.
5. Orientering fra
a. FU
(lukket punkt)
Orientering om møde med ministeren: LAP har været til møde med Social- og Indenrigsminister Astrid Krag blandt andet om refugiet. Det var et positivt møde, og der blev også drøftet behovet for flere `Skal ́ – opgaver i kommunernes opgaver indenfor psykiatrien. FU har været til møde med Feriefonden, og det var positivt: Samtlige LAP medlemmer falder indenfor målgruppen i forhold til Fonden. Deadline for ansøgning er 1. oktober.
b. LL
Clarissa har været på temadag vedr. diabetes og psykisk sygdom. Her blev blandt andet præsenteret en Livstilsguide i praksis til brug for personer med diabetes og psykisk sygdom. Materialet fra kurset kan udleveres/kopieres til interesserede LAP medlemmer.
Der er ofte uenighed om, at hvad der er aftalt mellem behandler og borger i forbindelse med behandling af diabetes. Forskningen viser, at der er et tæt sammenfald mellem psykisk sygdom og diabetes. Clarissa fortæller samtidig, at der en Phd studerende, som har efterspurgt ”undersøgelsespersoner” med egne erfaringer med psykisk sygdom og diabetes. Clarissa spørger, om der eventuelt kan skrives ud til LAP medlemmer om dette projekt.
Katrine orienterer om NADA kursus som går godt, selvom der er folk der er syge blandt deltagerne på kurset. Katrine har desuden været til møde i En af os, og hørte her om ambassadører i psykiatrien. Katrine fortæller, at det ikke er undersøgt, hvordan patienterne opfatter ambassadørerne. Der blev også diskuteret medicinnedtrapning og mindre doseringer på mødet.
Tom fortæller om Psykiatri Walk omkring Museum Ovartaci museet i Risskov i Aarhus, søndag den 29.09. Her vil også være tale af Knud Christensen fra Sind.
Steen fortæller, at Udsatterådet i Hillerød fejrer Sindets Dag den 10. oktober, blandt andet med deltagelse af Jan Sjursen.
Karl Bach har for LAP kommenteret på en aktuel rapport vedr. handicap og menneskerettigheder. Rapporten er fra Institut for menneskerettigheder. Steen fortæller også om ny viden fra en konference, han har deltaget på, om sammenhængen mellem spise forstyrrelser, og de psykologiske aspekter ved spiseforstyrrelser. Steen fortæller også, at han er trådt ud af bestyrelsen i Projekt Udenfor. Steen har tillige været til konference om frivillighed. Endelig har Steen været til konference i SPOR (Foreningen vedr. Senfølger af seksuelle overgreb), hvor der var en del interessante oplæg.
Medlemstræf – status: Jens og Hanne forhandler om et sted og en dato til medlemstræffet. Der er to mulige datoer.
Henrik har været til møde vedr. nedbringelse af tvang i psykiatrien i Sundhedsstyrelsen.
John Hatting fra fængselsfunktionærerne var med og fortalte blandt andet, at udskrevne/løsladte borgere ikke får efterværn, og derfor ofte gør dumme ting kort efter løsladelsen. Henrik fortæller også, at han er valgt til suppleant vedr. salg af Hus Forbi.
6. (lukket punkt)
7. Nedsættelse af ny Folkemødegruppe v/Bettina
Følgende ønsker at være med: Tom, Katrine, Bettina, Lene C., Lars, Grethe, Steen og Jens. Suppleant Michael K. Andersen ønsker også at være med. Lars siger det vil være godt at få Steen i arbejdsgruppen. Folkemødegruppen skal lave budget for 2020. Steen nævner siger, han gerne være på sidelinjen, selvom han deltager med Udsatterådet.
Redaktionsgruppen laver et forslag/økonomi forslag til næste LL møde gang, med henblik på deltagelse med to personer på Folkemødet. Folkemødegruppen holder et møde forud for LL mødet i december. På LL møde i december måned skal gruppen præsentere sammensætning af Folkemødegruppen, budget og en tovholder. Gruppen skriver tillige rettelser til kriterier for deltagelse på Folkemødet.
8. Medlemskort v/Inger-Liss Christoffersen
Inger-Liss præsenterer eget forslag, herunder tilhørende app. og medlemskort.
Katrine spørger ind til hvordan det rent teknisk kan lade sig gøre, der findes ex. log-by som også er en app. Steen mener det vil betyde ekstra ansættelser, da medlemskort og tilhørende ydelser skal administreres og opdateres vedvarende. Tom har tidligere undersøgt hos Lån og
Spar, og der var svaret at det var for småt, da LAP er en mindre forening. Hanne W. vil spørge Cool Gray om mulighederne, og foreslår også at Rasmus Gram (markedsføringskonsulent) kontaktes med henblik på at undersøge mulighederne for et medlemskort.
Henrik K., Hanne W. og Inger-Liss er deltagere i gruppen, der arbejder videre med opgaven.
9. Punkt fra trivselsudvalget. Ændring af forretningsordenen.
Lars K.præsenterer forslagene:
1) Punkt 5 under FO’s Mødeforberedelse ændres til: Lukkede punkter på LL møders referat skal have en overskrift der beskriver, hvad punktet handler om, med en underskrift, at det er et lukket punkt.
Begrundelse: Det er vigtigt at informere om, hvad punktet handler om, i overskriftform, således at der altid kan spørges ind til netop lige dette punkt og at nye LL medlemmer kan vide helt præcist, ved blot at se på overskriften, hvad punktet handler om.
2) Tilføjelse under FO’s Mødeforberedelse punkt 14: Følgende sætning tilføjes i starten af punkt: Omtales der under mødet udtalelser fra 3. person, skal navnet på vedkommende 3. person oplyses.
Herefter lydes punktet: 14. Omtales der under mødet udtalelser fra 3. person, skal navnet på vedkommende 3. person oplyses. Skrives der oplysninger om et navngivent LAP-medlem uden for LL, skal den navngivne person så vidt muligt have en genpart af oplysningerne, og LL medlemmer har ret til at drøfte oplysningerne med omtalte person.
Begrundelse: Det er ikke hensigtsmæssigt for LL’s arbejde at der kommer henvisninger om, hvad andre har sagt, uden at det der informeres om kan bevidnes af den, der skulle have udtalt sig. Efter en kort drøftelse stemmer LL om forslaget.
Afstemningsresultatet viser klart flertal mod forslagene. Forslagene forkastes.
3) FO tilføjes under Mødeforberedelse ”Forretningsudvalgets myndighed” et punkt 18: FU fører et beslutningsreferat til brug i FU.
Begrundelse: FU fører beslutningsreferat (lukket arbejdsreferat), således at nye FU-medlemmer har mulighed for at blive bekendt med tidligere beslutninger i FU og at nuværende medlemmer kan gå tilbage og se, hvad de egentlig selv var med til at beslutte.
Efter en kort drøftelse stemmer LL om forslaget.
Afstemningsresultatet viser klart flertal for forslaget. Referatet bruges kun i FU. Ændringen indsættes i forretningsordenen.
10. Hvervekampagne
Henrik K. Hansen og Michael P. Krog har meldt sig – status: Hanne Kamp er kommet med i gruppen og der arrangeres et snarligt møde. Materialer vedr. hvervekampagne sendes med rundt til LL når de foreligger.
11. Orientering fra arbejdsgrupper
Der skal sammensættes en ny sommerlejrgruppe. Lars, Steen og Bettina indgår gerne i gruppen. Steen fortæller, at Brugerens Bazar gik godt, og på evalueringsmødet var der gode idéer til næste Bazar. Lars ringer til Steen, og melder ind med gruppedeltagere til Brugernes Bazar.
Sommerlejrgruppen kommer med et forslag til gruppens sammensætning til næste gang.
12. Handlingsprogram – og dertil hørende politisk arbejde
Debat omkring bisidder ordning, jf. handlingsprogram vedr. besøgsvenner:
Steen præsenterer forslaget og pointerer at det er gruppen selv, der skal tage forholde sig til bisidderordningens fremtid i LAP regi. Henrik fortæller om, hvilke medlemmer, der skal være med for at der kan holdes et møde – og det har været vanskeligt at samle folk.
Bettina nævner det kun kan gå for langsomt, at få lavet et bisidderkorps. Folk mangler bisiddere. Spørgsmålet der skal drøftes er om bisidderordningen skal fortsætte, og om der bliver et kursus og/eller et korps fremadrettet.
Bisiddergruppen holder snarligt møde og melder hurtigt tilbage til LL.
12a: Oplæg fra Enhedslisten vedr. psykiatri.
Steen fortæller om forslaget, og oplyser at der var afdelinger, der gav op til 40 ledige pladser. Erfaringerne viser, at det er bedre at udskrive om mandagen, hvor de kommunale tilbud er åbne. Bettina mener, at der skal flere sengepladser i børn- og ungepsykiatrien, og at mennesker bliver sendt hjem uden at være færdigbehandlet. Bettina nævner, at det er særlig galt i Skejby. Lars fortæller også om overbelægning og afdelinger med udadreagerende og indadreagerende. Disse grupper skal være på forskellige afdelinger.
Hanne W.: Der mangler også personale og det bør komme med i forslaget, da der er ledige senge, men mangler personale. Henrik: Måske er der for mange, der bliver mentalundersøgt, der skulle hellere flere midler til psykiatriske skadestuer. Folk skal ikke udskrives til ingenting.
De skal gøres opmærksom på mangler, herunder samarbejde med pårørende og inddragelse af pårørende. Der er ikke hjælp til pårørende, selvom man er skrevet ind i behandlingen.
Brugerne skal først og fremmest prioriteres, – også brugere som ikke har pårørende.
LAP opfordres til at skrive et svar vedr. primært pkt. 1,2,5 i papiret, men ikke punktet vedr. retspsykiatrien.
Steen opfordrer til, at LAP selv skal deltage i debatten og gå til møder om udviklingen i psykiatrien. Steen nævner, at Bo Steen fik 8 nye venner på Facebook i det ny Folketing, som eksempel på, hvordan man kan engagere sig, påvirke politikere og deltage i debatten.
13. Aftale om kommunernes økonomi. Drøftelse af tiltag vedr. Psykiatri:
– Der skal ikke både være hjemmevejleder fra kommunen og besøgsperson fra regionen, da der således er et uhensigtsmæssigt styringsoverlap.
– Der skal kigges på opdelingen mellem kommuner og regioner.
– Det nævnes at psykiatriens forskellige ansatte kan sidde sammen, men at det giver problemer med udveksling af oplysninger.
– Kommunerne kan selv tilrettelægge indsatsen, og det er en ret løs formulering, som afspejler psykiatriens plads i kommunerne.
På det kommunale niveau kan LAP medlemmer indgå i lokale Udsatte- eller Handicapråd.
14. Økonomi:
a. Regnskabsoversigt
Steen har foreslået, at oversigten kommer ned på en side, og det bliver den fremadrettet. Steen har holdt workshop om regnskabskursus i Sind huset i Hillerød.
Lene spørger om bisidderkurset kan holdes på medlemstræffet – og det kan være mulighed, der er værd at undersøge.
b. Vedr. fondsansøgning v/Steen.
Den pågældende fond har ansøgningsfrist i midten af november. Der er enighed om, at udarbejde og sende ansøgning.
15. LL-møder i 2020
Forslag til mødedatoer:
18. januar 15. februar
21. marts 17. april (Landsmøde i Svendborg)
LL-mødedatoer er vedtaget
16. Punkter til næste møde
Tom: Der skal vælges en trivselsfacilitator på næste møde.
Steen: På næste møde skal vi diskutere kasketter med LAP logo.
17. Evt.
– Inger-Liss spørger om der kan laves nye T-shirts.
– Jens spørger om, der kan laves T-shirts i den blå farve. FU checker op, hvor mange der er tilbage.
Hanne W. fortæller, at det er ret nemt at trykke nye materialer. Det skal undersøges om det kan være både herre og dame udgaver.
FU undersøger vedr. tøj såsom: Tank-Tops, T-shirts og sportstrøjer. Hanne W. sender forslaget til Inger-Liss og Katrine. Der opfordres til at tænke på de unge i designet.
– Clarissa spørger om man kunne få T-shirts i en anden farve? Clarissa laver selv et forslag til en trøje.
Bettina spørger om, man kan få dækket forplejning til Psykiatri Topmødet. Medlemmer kan evt. spørge, hvis der er behov for at få udgifter dækket.
Steen: Hvis det skal ændres, skal det på Landsmødet, da der kun er afsat kr. 9000 til forplejning. Der ændres ikke på reglerne.
18. Hvordan synes du, mødet gik? Refereres ikke.