Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 2. februar 2011
- af Karl Bach Jensen
Deltagere: Paul Bjergager, Helene Mortensen, Jan Andersen, Nils Holmquist, Hanne Wiingaard, Karl Bach.
1. Valg af mødeleder og referent. Hanne vælges som mødeleder, Karl som referent.
2. Mad Pride 2011.
Paul henviser til afholdte Mad Pride begivenheder i Irland mv. Karl oplyser om, at det står for en kulturelt-humoristisk begivenhed. Vi kender ikke til at andre har planer om noget sådant. Paul foreslår at Galschiøt opfordres til at skabe en skamstøtte over døde i psykiatrien. Flere taler for at det måske er for stor en mundfuld at arrangere Mad Pride festival, og at det ikke oplagt hænger sammen med dødsfald i psykiatrien.
Det drøftes evt. at forberede og forsøge reserveret midler i LAP’s budget for 2012 til større markering i 2012.
3. Årligt tilbagevendende minde-højtidelighed.
Jan foreslår, at der ikke vælges nogen fast dato, men at vi fra år til år markerer en bestemt persons dødsdato.
Der udarbejdes et oplæg til landsmødet med et budgetoverslag for en begivenhed i 2012, bør også søges indarbejdet i handlingsprogrammet. (inkl. skamstøtte). Hanne, Paul og Nils.
4. Landsmødet
DVD
Vi gennemser en DVD om kampagnen. Paul sørger for at tilføje billeder fra Sjælland/Kbh. Evt. tilføje klip fra Özlems tale mv. fra Kbh (findes på you-tube). DVD skal vises på Landsmødet. Gruppen foreslår at den vises under LL’s beretning på landsmødet. Der scannes yderligere avisartikler ind på DVD’en.
Kors, go-cards, plancher. Det tages op på møde mellem FU og ansatte, hvordan tingene fragtes.
5.
a. Henvendelse til Bertel Haarder
??
b. Hvordan kan vi sikre at psykisk syge, som dør pludseligt og uventet bliver obduceret, ad lægefaglig direktør psyk. Region Syddanmark.
Helene foreslår, at vi holder møde med vedkommende. Der tages telefonisk kontakt. (Karl).
Karl gør opmærksom på, at også Preben Rudiengård – formand for folketingets sundhedsudvalg i TV indslag har givet tilsagn om at ville indføre obligatorisk obduktion. Der udformes et brev til formanden med kopi til sundhedsudvalget, alternativt får vi et medlem af udvalget til at rejse sagen. Vi rådfører os med et udvalgsmedlem. (Helene + Karl)
Forslag om offentlig høring. Forslag om møde med sundhedsudvalget.
Der tages kontakt med Özlem Cekic om evt. høring på Christiansborg.
Skriftlig henvendelse kan evt. følges op med et møde med udvalget.
c. Hvorledes sikrer vi, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsens retningslinier vedr. medicinering og overvågning af farlige bivirkninger overholdes af praksislæger og psykiatere i kommuner, regioner og hospitaler?
Opfølgning på de socialpsykiatriske bosteder, hvad sker der på baggrund af sidste års rapport. Skriftlig forespørgsel til styrelsen.
d. Hvordan kan vi medvirke til, at skærpe kvalitetskontrol af patientsikkerheden i anvendelse af antidepressiv og antipsykotisk medicin.
Helene mener, der skal udformes mere konkrete og strammere retningslinier. Ikke bør-anbefalinger, men skal regler. Fx obligatorisk EKG-undersøgelse.
Helene udformer en kritik af de gældende retningslinjer med forslag til opstramninger.
Helene refererer til element i satspuljeforlig om forebyggelse af uventede dødsfald i psykiatrien og mener vi skal sikre os at blive repræsenteret. Foreslår også at tage fat i de to retsmedicinere der har opfordret til obduktion.
Vi beslutter at rette en skriftlig henvendelse til Sundhedsstyrelsen om, hvad man konkret har gang i og om at vi gerne vil involveres i det pågående og kommende arbejde. Helene og Karl.
6. Status for Død i Psykiatrien.
Ingen fra foreningen deltager i mødet.
Helene redegør for bestræbelser for at fejl begået op til Julies død får retslige konsekvenser for de ansvarlige læger.
Patricia vil gerne fortsætte i gruppen, det får hun mulighed for.
7. Videre markedsføring.
Kampagnesang er på vej i en forbedret udgave. Sangen udgives på I-tunes og forventes introduceret på DR. Der udformes en pressemeddelelse som opfølgning på kampagnen. Nils skriver pressemeddelelse. Der gøres forsøg på at komme på TV med tiltaget.
8. Evt. underskriftindsamling
Punktet udsættes
9. Nye pressemeddelelser.
Afventer resultat af diverse eksterne henvendelser.
10. DR. Debatten.
Paul vil gerne om vi kan få DR til at dække psykiatri-emner. Paul henvender sig.
11. Valg af ny tovholder.
Hanne fungerer som tovholder suppleret af Nils.
12. Næste møde: Aftales til onsdag den 6. april kl. 12.30