Referat af møde i Landsledelsen, 12. august 2017
Referat af LL møde lørdag d. 12. auguat 2017
Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Hanne Skou Kadziola, Cornelius Christiansen, Katrine Wiedersøe, Inger-Liss Christoffersen, Andrea Hermansen og Jørgen Bæk.
Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen
Afbud/fraværende: René Strøm og Nils H. Andersen, Michael Krog, Steen Moestrup, Bo Steen Jensen (Suppl.) og Finn Parkø (Suppl.).
1. Valg af ordstyrer og referent
Betinna blev valg ordstyrer og Hanne W. som medhjælper. Jakob B. Petersen blev valgt til referent.
2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet.
Refereres ikke
3. Godkendelse af dagsorden
Tom spørger hvorfor punktet vedr. forskellen på stigmatisering og forventninger ikke er på dagsordenen, og det tilføjes som Pkt. 13. Der tilføjes følgende punkter: Pkt. 7. Psykiatrialliancen, pkt. 11 d; Sommerlejr og pkt. 11e; Underskrift af budget. Endelig tilføjes et pkt.12 vedr. konferencen Together Against Stigma – Overcoming Barriers in Minds and Society. Med ovenstående tilføjelser og ændringer blev dagsordenen godkendt. LL-mødedeltagere skal huske at indsende dagsordenspunkter rettidigt.
4. Godkendelse af referat fra møde den 24 – 25-06 2017
Vedr. december og blivende refugier: Grupperne skal sende navn og formål med gruppen. Referatet blev herefter godkendt.
5. Vedr. Mikael Kold/evaluering af to-dages møde
Tom; vi bruger det ene gode punkt, hvor man tager en indledende runde med folks forventninger til mødet. Tom uddeler bilag, og præsenterer punkterne som derefter behandles. Et af punkterne handler bl.a. om at afstemme forventninger. Tom pointerer, at det vigtigste vil være, hvordan de gode punkter følges og håndhæves. Der spørges til, om vi kan bruge handlingsprogrammet som det styrende princip på møder. Andrea mener, der er for meget helt personlige forhold, som bliver taget med i den indledende runde.
LL vedtager, at Jørn laver et forslag til en mødestruktur og præsenterer det på næste LLmøde. LL beslutter, at Hanne W. og Jørn skriver sammen angående et forslag til en struktur og tilhørende regler. Forslaget omfatter et punkt vedr. en rotationsordning i forhold til rollen som mødeleder.
2) Drøftelse af punkter fra Mikael Kold
LL beslutter, at Tom´s bilag med punkter fra Mikael Kold skal sendes med rundt sammen med LL- indkaldelser frem til jul.
3) Debat om mødeforberedelse
6. Vedr. fortrolighed og loyalitet
I drøftelsen er der enighed om, at der skal være fortrolighed i LL- arbejdet. LL-medlemmer skal overholde spillereglerne vedr. mailetik, fortrolighed og indsendelse af dagsordenspunkter 14 dage før LL-møder. Det vil sige, vi skal respektere spillereglerne for landledelsens arbejde.
7. Psykiatrialliancen
Efter drøftelsen besluttes det, at Hanne S. forsøger at blive valgt ind i Alliancens organisationsudvalg. Organisationsudvalget svarer til LL i LAP, dog i den forbindelse drejer det sig om ca. 30 foreningers sammenslutning.
8. Orientering fra
a. FU
LAP har givet LAP Kbh. et mindre beløb til porto til en udsendelse. LAP Ungdom, LAP København og Steen Moestrup har fået bevilliget kr. 8000 til ophængning, nedtagning, transport og fernisering af en udstilling af billeder malet på Vesterbrogade. Hanne W: Inspirationsgruppen har søgt om et mindre beløb til afholdelse af et foredrag om vandringer. FU har bevilliget pengene. Hanne W. fortæller også, at der nu er ansat en person i LAP Kbh., og denne ny medarbejder er allerede startet.
b. LL
Jørn fortæller, at han og Andrea kørte ud til Ø-lejren, og at det var en fin oplevelse. Der var mange gode tilkendegivelser fra deltagerne. Hanne W. fortæller, at projektlederen i Peer-netværket er stoppet. I den nærmeste fremtid forventes det, at være på plads med en ny projektleder. Hanne S. fortæller om en fernisering i Hillerød. Hanne S. nævner også ”Arbejdsgruppen for de risikobaserede tilsyn 2018”; hvor hun er blevet bedt om at være med til et formøde inden mødet i styrelsen. Der er festival i Aalborg den 25. august, og mht. til LAP´s deltagelse er det Jørn og Tom´s opgave at få dette på plads. Endelig er der Brugernes Bazaar i Odense.
Udviklingskonsulent
– Opdatering af LAP´s repræsentation. Andrea vil gerne bidrage mere til LAP arbejdet og være med i flere sammenhænge. Det besluttes, at samtlige LL- med lemmer retter skemaet til og sender det til sekretariatet, som retter oversigten endeligt til.
– Eventuel LAP deltagelse i projekt vedr. kontakt med sundhedsvæsenet. Henvendelse fra DE FACTO. Emnet vedr. den hjerneskadede psykiater og behandlingen af patienter. Der er ikke svar på ansøgningen endnu.
9. Arbejdsgrupper
a. Opfølgning: Vedr. december- og blivende refugier:
Hanne S. sender en note til sekretariatet om de nærmere forhold vedr. refugierne.
b. Vedrørende blivende refugie.
Projektbeskrivelse, forretningsorden og vedtægter. Der er ikke noget nyt vedr. dette.
c. Repræsentation i Psykiatrinetværket
LL beslutter, at Andrea tildeles posten og Jørn bliver suppleant.
10. Hjernerne i Risskov. Punktet er uaktuelt og behandles ikke.
11. Økonomi:
a. Regnskabsoversigt Hanne W. fortæller, at der er planlagt et møde med Socialstyrelsen som opfølgning på forårets stop i udbetalinger. Vedr. budgettet fortæller Hanne W., at det er Landsmødebeslutningerne, der afspejler sig i budgettet. Cornelius spørger om muligheden for at søge midler, og oplyses om, at LAP København kan søge penge frem til næste LLmøde.
b. Lokalkonsulent i Jylland. Punktet udsættes til næste LL-møde.
c. Vedr. konference: Katrine fortæller, at LAP gerne vil holde en konference, som blandt andet handler om, at det er vanskeligt at nedtrappe eller komme ud af medicin. Bidragsydere til konferencen kunne være J. Bratbo eller LIF, Lægemiddelindustriens interesseorganisation. Inger-Liss fortæller, at Poul Videbech, som også kunne være bidragsyder, ikke kun forsker i ECT (elektrochok). Efter drøftelsen er der enighed om, at konferencen skal have fokus på, at få italesat medicinnedtrapning, udtrapning, recovery-processer og rehabilitering. Hanne S. fortæller, at hun er stødt på en afdeling i Norge, hvor man arbejder med ud-trapning, og spørger om man kan tage et sådant praksiseksempel med på konferencen. LL beslutter, at Katrine og Hanne W. arbejder videre med konferencen. Budgettet er kr. 65.000 til den planlagte konference på Christiansborg.
d. Sommerlejr – betaling for deltagelse Bettina fortæller, at sommerlejren var ved at falde til jorden og hun trådte derfor ind og hjalp til. Bettina syntes det var hen i vejret, at hun skulle betale for at arbejde på lejren. Bettina fortæller også at; FU har godkendt at Bettina fik det betalt. Jørn; det er en kendt problematik, og det er ofte sådan at man ikke betaler for det. Hanne S.: Vi kan ikke lave en generel regel om det. Det skal være fra gang til gang. LL beslutter, at Cornelius, Bettina og Jørn frem til næste LL-møde skal udarbejde et forslag, der løser spørgsmålet om hjælperes evt. betaling af deltagergebyret.
e. Underskrivning af budget. Budgettet skrives under af tilstedeværende LL-medlemmer.
f. Medlemstræf. Hanne S. fortæller om arbejdet med medlemstræf.
g. Evaluering af brug af info-media. Der spørges om det er artikelbasen vi skal bruge i stedet for. Sekretariatet undersøger øvrige muligheder frem til næste LL-møde.
12. Deltagelse på konferencen Together Against Stigma – Overcoming Barriers in Minds and Society.
Punktet er behandlet og besluttet på et tidligere LL-møde.
13. Forskellen på stigmatisering og forventninger.
Udsættes til næste gang/foregår mellem møderne.
14. Dagsordenspunkter til næste LL-møde.
Punktet blev ikke behandlet
15. Evt.
Der var intet under dette punkt.
16. Hvordan synes du, mødet gik?
Refereres ikke