Referat af møde i PR-gruppen, 4. januar 2008

Tilstede: Tom Jul Pedersen

Ja jeg holder fanen højt, der var afbud fra de andre. Signe havde skrevet et brev, hvor hun var fortaler for at vi skal hyre en socialrådgiver, der skal fortælle om overgangen mellem førtidspension og folkepension, altså de problemer der kommer rent økonomisk, da folkepensionen er markant lavere end førtidspensionen. Hun mener endvidere, at vi på næste møde skal diskutere hvilke PR forslag vi har (udover dem vi kom frem til sidst). Vi skal tilbyde fælles løsning af problemerne. God PR er at vise vi er problemløsere.

Derudover talte Tom med Marianne fra LL i telefonen, hun vil gerne have forslag inden LL møde den 26. januar. Vi talte endvidere om at navnet LAP er for anonymt, der er ingen der kender det, eller husker det. Det skal laves om i fremtiden, et forslag kunne være:
Dansk psykiatribruger forening.

Sidste punkt var at Erik Thomsen er ekskluderet af LAP og altså ikke er med i PR gruppen mere, når man læser begrundelsen er den ikke så konkret så det gør noget. Der står at det bl.a. skyldes hans optræden på Landsmøderne, hvor han havde et groft sprog. Brevet er ikke officielt endnu, men senere kan folk selv læse det på LAP’s hjemmeside.