Referat af møde i Refugie-gruppen, 14. juni 2007

Referat af møde i projektgruppe REFUGIUM.

Deltagere: Thoridt Allermand, Krystyna Hansen, Joy Dalhof, Kristian Wedel Andersen, Michael Freisleben, Paul Bjergager, Karl Bach, Inger Beck (den sidste del af mødet)

Afbud: Anne-Marie Valbak,

1. Valg af mødeleder og referent

Mødeleder: Michael, referent: Karl

1. Godkendelse af referat fra den 2. maj

Referatet blev godkendt

 

3 a. Opfølgning fra workshoppen på LAP’s landsmøde 
Der deltog ca. 15 i workshoppen. I 3 mindre grupper drøftede deltagerne de emner, der fremgår af punkterne a til f i denne dagsordens pkt. 6.
Nogle stikord: Positiv holdning til frivillige medarbejdere. Vigtigt med psykiatrioverlevere blandt medarbejdere/ledelse. Vigtigt med plads til noget åndeligt. Opbakning til at stedet skal kunne rumme personer der er psykotiske. 3 niveauer: folk der står over for en almindelig indlæggelse, har været indlagt og har brug for rekreation, folk der er i risiko for tvangsindlæggelse. Hvad gør man, hvis en person er stukket af fra frihedsberøvelse? Op til folk selv om de vil tage medicin. Delte meninger om hvor vidt der skal være en psykiater tilknyttet. Der må gerne være dyr – noget for sanserne. Mulighed for at påtage sig nogle opgaver.

3 b. Orientering om projekt med aflastningsfamilier v. Michael
Aflastningsfamilier har med succes være afprøvet som alternativ til kortvarige skærmende indlæggelser. På 3 år har 52 borgere benyttet muligheden. I alt 204 forløb, fordelt på 3 familier. Erfaringerne er videreført i regi af projekt om støttefamilier (honorarlønnet). Aflastningfamilien på Rømø vil gerne bygge noget op på baggrund af deres erfaringer. Kunne evt. være mål for studietur. Der kunne evt. knyttes netværk af små familier til refugiet.

 

1. Opfølgning vedr. studieture
   1. Den 25. juni Kbh.:  Gaderummet, Rådmandsgade 60 og Bofællesskabet for hjemløse sindslidende: Caroline Amalie, Gothersgade 141.

Kristian: Gaderummet er pt. lukningstruet, men interessant hvordan man kommunikerer med omverdenen og myndighederne. Hvad er det, der gør at Weglaufhaus i Berlin får lov til at eksistere?

Kristian: Bofællesskabet for sindslidende hjemløse, Caroline Amalies Hus har eksisteret med 1 ansat i rigtig mange år. Har nogle indflydelsesrige personer i sin bestyrelse selv om stedet i sig selv er (har været) en brandfælde.

Begge steder vurderes relevant at besøge, bl.a. hvad angår deres overlevelsesstrategier. Thoridt, Krystyna, Joy, Paul (?) og måske Anne-Marie deltager.

Kristian foreslår også at vi besøger Pensionatet Mette Marie i Vanløse (leder: Sami). Vi satser på at være kl. 10 på Gothersgade, kl. 13 i Gaderummet og kl. 16.30 på Mette Marie (Kristian forespørger).

Karl spørger psykiatrifonden om de har noget på skrift om døgnhuset Morpheus, som er lukket.

b. Nordjylland 
Paul er ved at planlægge turen den 16. – 17. august. Vi starter i Odense og besøger herregården: ??, derefter kører vi til Brande: Freds- og forsoning??. Overnatning på Gallogården Skærlund og derefter Hald Ege.

Michael kan den 17. august ikke den 16. Kristian kan ikke deltage, men nævner Suensensgade, Skurbyen og Brobyggerselskabet.

c. Berlin: Weglaufhaus
Det er tvivlsomt om vi kan få lov at besøge stedet, hvis ikke vil det være nemmere og billigere at invitere en derfra her til. Vi forsøger med den 21. – 22. sept.

 

1. Opfølgning vedr. infoseminar

Punktet udsættes da Anne-Marie er tovholder på arrangementet.
Husk at sende forslag om deltagere på mailen, Kristian nævner Fagligt Netværk Socialpsykiatri.

 

1. Punkterne a – f fra mødet den 1. marts:
   1. De 2 dele/funktioner (rekreation + tilflugt) principiel enighed herom, men der skal arbejdes med hvordan funktionerne kan beskrives nærmere.

1. ”Ulovlig” beskyttelse. Hvordan skal refugiet håndtere situationer, hvor man risikerer at komme på kant med loven, fx ved at skjule personer, der er beordret frihedsberøvet?
2. Tekst, terminologi, sprogbrug. Der blev rejst tvivl om det formålstjenlige i at anvende begrebet tilflugtssted. Der skal arbejdes videre med, hvordan den dimension kan beskrives på en måde, der ikke skaber for meget modstand mod projektet.

Vi drøftede de tre emner under et, følgende referat afspejler forskellige udsagn, ikke endelige konklusioner.

Vi skal beskrive funktionerne på en måde, der skaber medspil frem for modspil.

Er man truet af tvangsindlæggelse på behandlingsindikation (”gul” tvang) er det en væsentlig anderledes situation, end hvis man er truet af indlæggelse på fareindikation (”rød” tvang), især hvis der er tale om fare for andre. Stedet vil have en smertegrænse. Det vil højne troværdigheden, hvis vi på forhånd formulerer os om, hvilke tilstande vi ikke vil kunne rumme.

Vi tror på at stedet kan rumme personer, der oplever at være i fare for at blive tvangsindlagt. Altså et sted man af egen drift kan opsøge som et alternativt opholdssted, når man selv er bevidst om, hvor det evt. bærer hen.

Vi kan ikke forudskikke alle mulige situationer.

Stedet skal søge at etablere en fornuftig samarbejdsrelation med psykiatri og politi lokalt, så det er opfattes som OK, når man tager hånd om den enkelte.

Tvangsanvendelse udløses situationsbestemt. Ens mentale tilstand er i høj grad afhængig af, hvordan man bliver mødt.

Især vigtigt med et aktivt samarbejde med politiet. Også vigtigt at forholde sig til personer, der har en behandlingsdom.

Det bør indgå i overvejelserne om, hvor stedet skal lokaliseres, om man kan opnå en form for goodwill hos psykiatrien og politiet lokalt.

Skal man kunne opholde sig på stedet anonymt?

Politiet involveres, når man bliver til fare for andre. Vigtigt med kontakt til pårørende. Hvem skal bestemme om man må være på stedet eller ej?

Visitation: hvordan kommer man ind på stedet, skal man kunne møde op direkte fra gaden? Bekymring om, at det bliver de ansatte, der siger ja eller nej til optagelse. Det må være nok at folk selv siger, de har et behov.

Der vil nemt opstå en form visitation, som ikke altid er til fordel for den, der står uden for døren. Godt at kunne reflektere med en person, der ikke står i døren. Hvis du gør bestemte ting, kan du ikke være her? Der skal være et retfærdigheds- eller fairnessprincip. Hvis der siges nej, skal der være nogen i stedets bagland, der kan medvirke.

Minimum ret til at kunne opholde sig på stedet i fx 48 timer (hvis der fysisk er plads)??

Den akutte del skal være så akut som den overhovedet kan være.

Det kan være sådan, at man på forhånd er tilmeldt stedet, så man har adgang til at benytte det i akutte situationer.

Det er de tilknyttede medarbejderes grænser, der skal være styrende for, hvor rummeligt stedet skal være. Indtænke en form for buffer, hvor man gensidigt tager stilling om et ophold er aktuelt.

Man kan ikke undgå, at der opstår fiaskoer, men skal være forberedt på, hvordan man vil tackle situationerne.

Måske man skal have en jurist tilknyttet stedet.

Der skal være stor elastik for hvor længe, man kan opholde sig på stedet.

Indtænke Psykiatrisk Testamente i konceptet. Man kan være forhåndsindskrevet til stedet med en tilkendegivelse af, hvad man har brug for.

Det sker ofte, at ansatte på et krisecenter interesserer sig vældig meget for, hvordan folk klarer sig på den anden side af opholdet. Der bør her være tale om en form for skadesreduktion. Menneskerettigheder og stigmatisering er også væsentlige begreber.

Der skal være en bestyrelse, hvor der også er faglige folk. Stedet kan udvikle sig med erfaringerne.

Hvad med alkohol, illegale stoffer og vold, mobning, splitning og sex? Adfærd der opleves destruktivt.

Det kan ikke undgås, at der kommer personer der medtager diverse. Bedst at undgå regler. Hvis man bruger noget må man bruge det privat. Vigtigt med en pragmatisk og skadesreducerende tilgang. Vold bliver formentlig ikke et problem. Benytter folk sig af splitting, vil der være en grund. Dem der kommer på stedet, skal være med til at definere, hvad man må og ikke må.

Ikke have en laissez faire holdning, men arbejde med skadesreduktion. Vi kan ikke forhindre stoffer og alkohol. Vi undgår det ikke ved at sige, man ikke må komme ind.

Godt at have det med som en del af det, vi spørger om, når vi kommer rundt på studiebesøg. Få besøgsstederne til at folde ud, hvordan de håndterer situationer og også belyser, hvad de ikke har været i stand til at rumme. Får vi ikke de dimensioner beskrevet, giver det mindre troværdighed. Kommer der en person ind, som bruger kanyle, skal der arbejdes med, hvordan man undgår smitterisiko mv.

Hvis man mødes med tillid, viser man også tillid. Skal man kunne komme akut? Stedet er noget man indtænker, hvis man fornemmer, der er noget under optakt. Man skal også kunne henvende sig akut ved døren.

Grænse for hvor længe man kan være der? Ex 1 til 2 måneder som max. Hvad så hvis man gerne vil blive i længere tid?

Rammerne er afgørende, tingene må tackles hen ad vejen. Både de fysiske rammer og bemandingen. Vi skal ikke tvinge dem, der opsøger stedet til at lyve. Plads til at være privat til at gå ind til sig selv. Problem hvis man ikke skelner mellem det private og det offentlige rum.

Hvor mange skal der være plads til på akutdelen og på rekreationsdelen?

Der foreslås 5 pladser med høj standard i akutdelen og fx 5 pladser i en akut/akutdel. Kun 5 pladser vil gøre stedet meget dyrt i drift. Evt. flere i under-enheder.

Modtagelsen er utroligt vigtig, er der nogen der har fortrinsret?

Lige fra, man kommer ind ad døren, skal der startes på ens rehabilitering – der skal være en behandlingsideologi.

Hvad med pårørendedimensionen?

Når man er i stand til at henvende sig, har man også en fornemmelse af, at man kan rummes.

Refugiet som et sted hvor man som kommune kan søge om at få en borger hen, der har været igennem svære ting. Sted hvor man kan komme sig ordentligt.

1. 1. Frivillige medarbejdere??, personale, ledelse, eksternt bredt netværk af fagpersoner/behandlere. Især spørgsmålet om frivilliges rolle er uafklaret, men også personalets sammensætning og kompetencer skal drøftes og afklares yderligere.

 

1. 1. Hvad er gruppens mandat? Enighed om at gruppen skal følge projektet til dørs.

1. 1. Finansiering. Enighed om at der bør satses på godkendelse under den sociale lovgivning, således at refugiet kan komme på tilbudsportalen og åbne op for en vis kommunal finansiering. Der skal arbejdes med at påvirke kommende satspuljeforlig mv.

 

Timing i forhold til efterårets satspuljeaftale.
Karl tager kontakt til Karen Klint og til Socialministeriet om, hvordan processen op til satspuljeforliget forløber i år. Forslag om at søge satspuljemidler til et forprojekt for at komme fra koncept til egentlig projektbeskrivelse og realisering. Kan vi fx bruge friplejeboligloven – videre finansiering, finansiering af ophold mv. ?

Beslutning: Der arbejdes (via mail) hen over sommeren med at udforme et dokument, der kan sælge ideen om et forprojekt til satspuljepartierne, hvor en person hyres til at arbejde 1/4 årsværk med henblik på at udforme detaljeret projektbeskrivelse, afsøge finansiering, lovgivning mv. i tæt samarbejde med arbejdsgruppen.

Kristian nævner Oak fonden

Nye spørgsmål: 
Dimensionering, fysiske rammer, nybyggeri, leje ?
Finansiering: både offentlig og privat
Lovgrundlag

 

1. Evt.

Krystyna efterlyser mulighed for at arbejde mere imellem møderne.
Forslag til hjemmeopgave: hvad vil det være godt at spørge om på studiebesøgene?

 

1. Kommende møder

Torsdag den 23. august kl. 10 til 16 i Odense – LAP
Torsdag den 20. september kl. 10 til 15 om muligt hos Psyk Info i Vejle