Referat af møde i Refugie-gruppen, 17. september 2009

Til stede: Paul Bjergager, Inger Beck, Michael Freisleben, Karl Bach, Simon Bordal

1.    Referent og mødeleder
Mødeleder: Michael, referent: Karl

2.    Godkendelse af referat 

Referat af mødet den 24.04.09 blev godkendt

3.    Simons oplæg 
Simon redegør for sine overvejelser vedrørende udarbejdelse af oplæg:
•    Der må være noget om det særlige i vores tilgang
•    Vi skal sørge for ikke at lave en institution
•    Overvejelser om organisationsform og finansiering.

De principielle drøftelser centrerede sig især om beskrivelsen af balancen mellem refugie- og akutfunktion og mellem lønnede og frivillige medarbejdere.
Herefter gennemgik vi oplæget afsnit for afsnit og nåede frem til principiel enighed om omformuleringer og uddybning af teksten.

4.    Seminar den 12.november

Der inviteres til et arbejdsseminar, hvor vi dels vil fremlægge resultaterne af gruppens arbejde, invitere deltagerne til at være kritisk medtænkende om det videre arbejde med at realisere konceptideerne og nedsætte en arbejdsgruppe, der vil arbejde med at etablere Refugiefonden. Evt. lidt om hvor langt man er med akuttilbud i kommunerne.

Karl og Simon arbejder videre med at formulere en invitation.

Mulige deltagere:
Praktikere
Selskab for psykosocial rehabilitering
Kommunale akuttilbud
Bedre Psykiatri
Erland Hansen, psykolog på Hedelund
Kristian Vedel
Flydedokken
Patriciahuset
Skiftesporet
NABO-center
Natsted i Odense
Settlementet på Vesterbro
Lederen af Gothersgade

Gruppens medlemmer indsender navne på personer, man ønsker inviteret, inkl. postadresse og e-mail adresse.

5.    Opfølgning af kontakt til kommuner vedrørende akuttilbud
Karl tager kontakt til Bjørn West i ministeriet og spørger om opdateret materiale/oplysninger.
Vi kontakter projekterne med forespørgsel om, hvem det kunne være relevant at invitere, og som vil oplyse lidt om, hvor man er. Karl: Hedensted, Midtfyn, Hjørring, Herlev/Ballerup. Michael: Esbjerg. Simon: Holbæk.

6.    Nye datoer
Den videre forberedelse op til seminaret foregår pr. mail. Inden for 14 dage rundsender Simon en ny udgave af oplægget.
Vi ser for os, at den nuværende refugiegruppe stikker hovederne sammen umiddelbart efter mødet og aftaler nærmere om, hvordan og hvornår den bredere kreds sammenkaldes. Vi forsøger på forhånd at reservere den 3. december.