Referat af møde i Refugie-gruppen, 9. oktober 2008
- af Karl Bach
Afbud: Thoridt Allermand, Joy Dalhof
1. Valg af mødeleder og referent
Anne-Marie mødeleder, Karl referent
2. Godkendelse af referat af mødet den 20.08.08
Referatet godkendt
3. Siden sidst: møder, henvendelser, overvejelser mv.
Anne-Marie og Karl har holdt møde med Karen Klint. Hun foreslog os at holde møde med partiernes psykiatriordførere. Vi nåede frem til at vente med et evt. sådant møde. Bekræftelse af, at vi med fordel kunne alliere os med etablerede driftsorganisationer. Forslag om en anden måde at benævne vores ærinde: ”en ekstra vej til bedre velbefindende for mennesker med psykosociale problemstillinger.”
Karl har forhørt sig hos Velfærdsministeriet om muligheder for drift under eksisterende lovgivning. Der peges på § 107 (visiteret midlertidigt ophold)vedrørende refugiedelen – vil kræve kommunal godkendelse og tilsyn. § 110 vedrørende boformer efter selvmødeprincip kan ikke umiddelbart anvendes, idet vores målgruppe er for snæver.
Hvis vi skal have del i de 130 mio., der er afsat til akuttilbud skal vi finde en eller flere kommuner, der vil samarbejde med os. Karl har luftet ideen for socialchefen i Århus.
Karl har taget kontakt til Simon Andersen om at være projektmedarbejder, han er villig til at påtage sig opgaven.
Michael fortæller om et initiativ om at etablere blivende hjem til et antal psykisk syge.
Anne-Marie: Der er stor efterspørgsel på refugie-/rekreationsophold i regi af PsykInfo
4. Konceptpapiret – forslag til tilføjelser og uddybninger.
Vi nåede ikke punktet
5. Strategiske overvejelser: skal vi tage kontakt til og indlede drøftelser/forhandlinger med bestemte kommuner?
Ja men med betingelser.
Det er vigtigt at vi selv bliver entreprenører for et projekt, som vi definerer og afgrænser. Herudover kan det tænkes, at vi ved at indlede drøftelser med et antal kommuner kommer til at inspirere til, hvordan de kommer til at anvende akutmidlerne.
Michael peger på Fredericia, vil kontakte lederen af socialpsykiatrien i Fredericia. Karl går videre i forhold til socialchefen i Århus. Paul sonderer hos socialudvalgsformand og handicap- og psykiatrichef i Roskilde Kommune. Vi holder d.d. møde med socialpsykiatrileder i Lejre.
6. Afklaring af en kommende projektmedarbejders rolle og opgaver
Udvikle projektet og afprøve de forskellige muligheder med hensyn til driftsform i relation til social- og sundhedslovgivning, kommunalt samarbejde mv.
I mødet med Simon medvirker, Michael, Karl, Paul, evt. Krystyna
7. Kommende møde(r)
28. november kl. 11 i Odense med efterfølgende julefrokost.