Referat fra møde i mediegruppen, 10. juni 2008
- af Michael
Tilstedeværende: Inger-Liss Christoffersen, Hanne Løvig, Tom Jul Pedersen & Michael P. Krog
Afbud: Paul Bjergager
1. Referent: Michael og om nødvendigt ordstyrer
2. Referat fra sidste møde den 10. april 2008 godkendtes
3. Generel drøftelse af hvem vi er i gruppen og hvad vi vil med den. Foreløbig åbner vi ikke for nye medlemmer indtil vi har fundet nogenlunde fodfæste. Det er vigtigt at gruppen fungerer og at medlemmerne er konstruktive og støtter hinanden i det fælles arbejde og mål.
Michael fortæller om det kommende Medietræningskursus i Vejle, som han har fået i opgave fra Landsledelsen at udforme i et samarbejde med SUS – Socialt Udviklingscenter – København – som også betaler som led i eget projektforløb.
Michael beklager at det har været et meget besværligt arbejdsforløb og at det har været meget svært at få kontakt med Forretningsudvalget om dækning af udgifter.
Kurset bliver 20. og 21. juni med et opfølgningsforløb den 11. august 2009.
Det er vigtigt at understrege at kurset er for LAP-medlemmer og tillidsfolk med forudsætninger. Man skal have en vis viden, erfaring og interesse for at kunne deltage, så kurset ikke startet helt fra begyndelsen med folk på bar bund. Det er for at kunne komme videre og bygge videre på de erfaringer der indtil nu er høstet i LAP-sammenhæng.
Der bliver undervist i at skrive pressemeddelelser og talt om hvilke arbejdsgange og tankegange som journalister generelt har. Således så man i LAP bedre kan komme til orde og blive synlig i offentligheden og mediebilledet generelt.
4. LAP søsætter også en buskampagne under styring af de to rejsekonsulenter.
Det bliver en landsdækkende kampagne med stop en række steder i Jylland, Fyn og Sjælland.
Michael beklager at København og i særdeleshed Rådhuspladsen ikke er med i rejseplanen. Det ville ellers kunne give en anledning til at komme direkte i landsdækkende fjernsyn, da DR´s Aftenshowet holder til på Rådhuspladsen og har for vane at bringe klip og reportager fra begivenheder som sker på Rådhuspladsen. Michael har forelagt det for rejsekonsulenterne, men de mente ikke det var praktisk muligt. Det nærmeste buskampagnen kommer København er Ballerup.
Michael er ked af at medierne og pressedækning ikke er blevet mere gennemtænkt, vægtet og indarbejdet i buskampagnen. Det bør det være i langt højere grad ved fremtidige arrangementer, aktiviteter og kampagner. Det er vigtigt for LAP at få en mere samlet og styrket mediestrategi, hvor de enkelte elementer styrker og støtter hinanden. Vi må lære og forbedre andre organisationers erfaringer.
5. Der har var tale om at lægge Mediegruppen og PR-gruppen sammen. Men der har ikke været noget officielt om det. Vi afventer nærmere og beslutter hverken for eller imod. Det er vigtigt at det i givet fald skal styrke Mediegruppen og ikke svække den generelt og med hensyn til mål og økonomisk støtte.
6. Næste møde i Mediegruppen aftales til onsdag den 27. august 2008 kl. 12.00 på Sekretariatet i Odense. (Dette møde aflyses dog senere.)