Sindslidende vil ikke tvinges med medicin.
- af Nils Holmquist Andersen
I et svar fra Justitsminister Brian Mikkelsen, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2009, er der ikke tegn på vækst i de meget alvorlige forbrydelser, dvs. straffelovens
§ 237 om drab samt § 245 og § 246 om grov vold begået af sindslidende.
Den særlig, alvorlige vold begået af sindslidende er bemærkelsesværdig faldende med henved 16% gældende fra år 2003 – 2007.
Der kan være en sammenhæng mellem de faldende procenter, da restpsykiatriske patienter i stigende mængder, får så megen tvungen grønsagssaft, at de tumler rundt mod en alt for tidlig død. Trods det at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler at psykiatriske patienter får flere slags medicin under samme behandling, sker dette i reglen, frem for undtagelsen.
Det er oftere og oftere, at det er almindelige psykiatriske patienter, der har haft et ubetydeligt håndgemæng med personalet på en psykiatrisk afdeling, der i dømmes dom til behandling. Man kan blive i dømt behandling for at spytte en overlæge i ansigtet, fordi man taler for højt, eller modsætter sig bæltefiksering. Psykiatrien skaber i vidt omfang deres egne restpsykiatriske patienter, fordi de straffes for små og ubetydelige forseelser.
Det strider mod FN’s Handicapkonvention
Den 28. maj 2009 besluttede et enigt Folketing at ratificere Handicapkonventionen. Den træder dog formelt først i kraft 30 dage efter, at Danmark har overdraget ratifikationsdokumenterne til FN.
I artikel 15 står: 1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.
2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Misforstået omsorg
Det kan undre at regeringen vil have indført tvungen medicinering, der har så skrappe bivirkninger at patienten kan dø af det. Et såkaldt malignt neuroleptika syndrom.
Alligevel vil regeringen have lægerne til med magt og torturlignende metoder at sprøjte medicin ind i kroppen på sindslidende personer, der hverken har vrangforestillinger eller er indlagt på et hospital.
Ønsker regeringen virkelig at vi hellere dræber de forkerte, for at sikre at de få , får hårde straffe. Det gælder blot 1 – 2 mordere årligt, der i psykotisk tilstand begår forbrydelser, oftest mod sine nære pårørende, og ikke tilfældige mennesker på gaden. Hvor mange dræbes egentlig efter at en morder har fået afsagt sin dom? Jeg tror det er alt for mange uskyldige pga. bivirkninger fra polyfarmakologiske coktails.
I stedet for at være så ensidigt fokuseret på medicin, skulle psykiatrien oppe sig, og bruge mere tid på samtale med deres patienter. Det lykkedes faktisk mange velmenende behandlere, at skabe en god behandlingsalliance med deres patienter via inklusion i samfundet og jeg støttende samtaler. Mens resultaterne er temmelig svære at få øje på når tvangsindgreb benyttes.
Mvh
Nils Holmquist Andersen
Uddrag fra FN’s Handicap KonventionArtikel 14 1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap på lige fod med andre:
a) har ret til frihed og personlig sikkerhed, |