Unik enighed skal omsættes til resultater

Debatindlægget indsendes på vegne af PsykiatriNetværket, en sammenslutning af de frivillige landsdækkende psykiatriorganisationer SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, DepressionsForeningen, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, ADHD-foreningen, Angstforeningen, LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Foreningen Død i Psykiatrien, OCD-foreningen, Fountain House, Outsideren, Startlinjen, Livslinien, Skizofreniforeningen, Håb i Psykiatrien, Børn og Unges Trivsel, Bedre Psykiatri og Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

I slutningen af februar afholdt vi i PsykiatriNetværket en høring på Christiansborg om vores ønsker til den kommende 10-årige psykiatriplan. Det blev en ganske særlig dag. Høringen viste nemlig, at vi nu, på tværs af det offentlige system og civilsamfundet, står med enighed om, at der skal ske noget helt nyt i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser og i indsatsen i forhold til deres pårørende.

Man kan spørge, om det ikke også er rimeligt at forvente enighed fra både kommuner, regioner, stat og civilsamfund i forhold til at forbedre tilværelsen for den tredjedel af befolkningen, der kommer i berøring med psykiske lidelser – enten personligt eller som pårørende. Vi foreninger i PsykiatriNetværket ved, hvad der skal til, og vi forventer at samtlige offentlige instanser fortsætter med at lytte til os.

Der skal investeres både i og udenfor systemet, der skal tilføres nye faglige ressourcer og det enkelte menneske skal langt mere i centrum, end det har været hidtil. Og først og sidst SKAL civilsamfundet, vore foreninger, inddrages aktivt hele vejen i den ny indsats.

Det lader med andre ord til, at der for første gang i mange år er et stærkt afsæt for at ændre psykiatrien helt grundlæggende og invitere alle gode kræfter til at være med til at udforme verdens bedste hjælp til mennesker med psykiske lidelser og mental mistrivsel, som målet for den kommende plan er. Det er naturligvis glædeligt, og det skaber håb.

Hvad skal der ske?

Vi ønsker en gennemgribende forenkling af hele lovgrundlaget for behandlingen i og udenfor psykiatrien. Vi skal sammenskrive de love, der har betydning for samtlige indsatser til mennesker med psykiske lidelser. Alt for mange love regulerer i dag forholdene i og udenfor psykiatrien. Det fremmer ikke det helt nødvendige samarbejde på tværs.

Det er afgørende, at psykiatriplanen både sikrer bedre forebyggelse og bedre behandling for de mest syge. Og vi er glade for, at der ser ud til at være bred politisk vilje til at hjælpe de mange børn og unge og deres familier, som i dag ikke oplever, at psykiatrien giver dem den hjælp, de har brug for.

Psykiatriplanen skal nedbringe den generelle mistrivsel og give mennesker med alvorlig psykisk sygdom og deres pårørende et bedre liv. Og alle med psykiske lidelser skal have et bedre liv. Vi skal lære af fortidens fejl med de to foregående psykiatriplaner, der ikke medførte væsentlige forandringer, og det kræver bl.a. en varig og stærk finansiering. Det er ikke kun et spørgsmål om ressourcer, det er også i høj grad et spørgsmål om at tiltrække tilstrækkelig med arbejdskraft.

Og udenfor systemet har vi et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, der skaber gode og omfattende tilbud og fællesskaber i hele landet. Det faglige oplæg forud for psykiatriplanen nævner civilsamfundet som en aktør, der kan samarbejdes med, hvilket er overordentligt positivt.

Men samarbejde med civilsamfundet skal være netop et SKAL og ikke et KAN i lovgivningen. Ligeværdige partnerskaber er nøgleordet i samarbejde mellem system og civilsamfund. Det vil også sikre en bedre kontakt og hjælp til pårørende, der må og skal tænkes ind i løsningerne. Civilsamfundet er stedet, hvor man indgår i ligeværdige relationer og meningsfyldte fællesskaber, som opbygger ressourcer og livsmod hos den enkelte – ting der er helt afgørende for at komme sig efter eller leve med en psykisk lidelse.

At dømme ud fra høringen i sidste uge er disse ønsker ikke urealistiske, men ganske enkelt sund fornuft. Vi håber, at den sunde fornuft denne gang omsættes i reelle politiske beslutninger om at skabe verdens bedste hjælp til mennesker med psykiske lidelser og mental mistrivsel.