af Steen Moestrup
Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser – en udfordring for arbejdsmarkedet!

25. november 2008

Velkomst v. Steen Moestrup

Velkommen til en dag, der vil gå over i historien. LAP har nu eksisteret i næsten 10 år og sat sig en del fodaftryk. Dette er blot det sidste i en lang række af både succes og mindre succes, samt naturligvis en række fejltrin, som vi dog senere mener, at have fået rettet op på.

I dag begår såvel I som vi nogle fejltrin. Det første findes i overskriften for denne konference, men således er det, når historien indhenter én og erkendelserne først kommer i løbet af en proces.

Vi ønsker jo ikke længere, at tale om en psykisk lidelse, men et psykosocialt handicap eller blot en psykisk ubalance.

Tak til arbejdsmarkedsgruppen bl.a. Marianne Stengård, Hanne Wiingaard, Nils Holmeqvist og de andre, som gennem tiden har deltaget i den og de, som gennem deres virke på forskellig vis, har bidraget til at denne konference bliver en succes.

Arbejde handler ikke kun om løn. Det handler i høj grad også om, at have noget godt at stå op til. En mening med livet. Og det handler om at få noget med hjem. Ris og ros, lærdom og nye indsigter.

Det handler om at turde, og det handler om at opnå gensidig respekt og tillid. Det opnås bedst med begrebet, ”intet om os – uden os”. Dette gælder også i arbejdsmæssige sammenhæng. Bl.a. ønsker vi, at de skriftlige aftaler om bevillinger af skåne- og flexjob, som kommunerne udarbejder, ikke kun skal underskrives af arbejdsgiver og kommunen, men også af brugerne selv, så de helt sikkert er bekendt med indholdet. Så dette ikke er lavet henover hovedet på brugerne.

Den arbejdsplads. der kan rumme både vores glæde, frustrationer, gråd, alvor, seriøsitet blandet med masser af humor og latter, vil ofte være stedet, hvor vi kan genfinde vejen til arbejdsmarkedet. Naturligvis skal det blandes i et forhold, som netop passer til vores individuelle behov.

Blot handler det jo ikke kun om os som mennesker. Vi vil gerne være en respekteret medarbejder, der kan arbejde om ikke på lige fod med vores kollegaer, så dog i et omfang og på en seriøs måde, der i det mindste giver os en værdig plads i arbejdsplads hierarkiet, og får os til igen at føle os som en del af samfundet.

For mig er denne dag en glædens dag. For 18 år siden gik jeg ind i SIND netop for at kæmpe for, at vi kunne blive en accepteret arbejdskraft i det danske samfund. Allerede den gang stod det mig klart, at samfundet skulle åbne sig for skæve eksistenser som os. Det kan ikke være rigtigt, at man skal kasseres, blot fordi man på et tidspunkt i sit liv er gået ned med flaget.

Jeg havde således en chef, der en dag. hvor jeg fortalte, at jeg skulle til psykiater. sagde ” Jeg troede kun det var rige amerikanere, som gik til psykiater ”.

Et andet sted sad jeg og administrede psykiaternes penge og medicinfirmaernes sponsorater til lægerne. Da jeg blev syg p.g.a. psykisk terror, ville firmaet ikke udbetale sygedagpenge, da direktøren havde opdaget, at jeg gik til psykiater.

Min tidligere psykiater var ved en lejlighed i arbejdsmæssigsammenhæng, glædesstrålende kommet over og havde hilst på mig og så begik min egen læge den fejl, at fremsende en læge-erklæring, hvor der i teksten var angivet, at jeg havde adressebeskyttelse. Min chef troede at jeg boede i beskyttet bolig.

Det tog 3 år, før jeg i et forlig fik 90 % af min resterende løn.
Tænk engang over hvordan små fodfejl kan føre til katastrofer i ens liv.

Da vi startede LAP for snart 10 år siden, var en af hjørnestenene i vores program, at der skulle skabes et mere rummeligt samfund også med plads til os i arbejdslivet.

For at fremme mulighederne og mindske barriererne for, at personer med psykiske ubalancer kan inkluderes på det ordinære arbejdsmarked, forsøger dette projekt, som vi debattere i dag, via interviewundersøgelser at belyse:

• Hvordan oplever og beskriver disse personer deres handicap i forhold til arbejdsmarkedet?

• Hvilken form for støtte, kompensation og tilpasning, efterlyser de for at kunne forblive på, eller vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked?

• Hvordan nogle virksomheder inkluderer og tilpasser sig ansatte med psykosociale handicap og hvilken støtte virksomhederne har brug for?

• Særlige værdier, som netop DENNE personkreds kan tilføre virksomhederne.

Til sidst i dag får vi en paneldiskussion om rehabiliteringsydelse, samt rehabiliteringsforløbenes form. Vi har den glæde, at kunne byde en lang række politikere velkommen i løbet af dagen.

Vi tror og håber på, at I som politikere er født med to øre for at høre dobbelt så meget som jeres munde i dag vil bidrage med, og at I med jeres LAPper vil bidrage til at LAP får sat endnu flere aftryk på vores somme tider alt for misforstående lovgivning og samfund.

Til jer to hundrede deltagere, vil jeg blot slutte med at ønske en rigtig god dag og håber på at også i vil bidrage med at bringe budskaberne fra i dag videre rundt i vores samfund. Lad en hver der vil lytte til jeres oplevelser i dag få disse at høre.

Og så vil jeg gerne slutte med at bede jer rejse jer og byde dagen velkommen. Efter mig bedes i sige ……i kor…….

Godmorgen, lad dagen i dag være endnu en harmonisk og effektiv arbejdsdag.

Tak for at I ydmygt og tavst lyttede i respekt til mine ord.